Skarv har fanget en havørred

Nyt studie dokumenterer skarvprædation på voksne havørreder

onsdag 01 mar 23
|

Skarver æder også voksne havørreder.

I forbindelse med nye fiskeundersøgelser har DTU Aqua fundet, at skarver præderer på voksne og kønsmodne ørreder herunder i vandløb.

Det har tidligere været antaget, at voksne og større fisk undslipper skarvprædation, fordi skarver ikke er i stand til at fange og spise så store fisk. En nylig undersøgelse fra DTU Aqua dokumenterer, at dette ikke er tilfældet: Skarver æder også voksne havørreder.

Havørreden fødes i ferskvand og vandrer efterfølgende til havet, hvor føden er rigelig. På denne måde opnår de en hurtig vækst, som giver dem mulighed for at få flere afkom, hvilket øger gydesuccesen. At leve ved kysten og i havet er dog ikke uden omkostninger og den naturlige dødelighed kan være høj. De fleste havørreder, som forlader ferskvand, får derfor aldrig chancen for at vende tilbage som gydefisk. De voksne havørreder, der med succes kommer tilbage som gydefisk, er derfor særligt værdifulde for bestandens overlevelse.

DTU Aqua har undersøgt den påvirkning, som skarver kan have for voksne havørreder, der vender tilbage til ferskvand for at gyde. Voksne havørreder blev mærket med PIT-mærker i Villestrup Å ved Mariager Fjord. Nærliggende skarvkolonier og rastepladser blev efterfølgende scannet for at finde PIT-mærker (Figur 1). Skarver er kolonifugle, der gylper ufordøjelige dele af deres måltid op. Nogle gange sker opgylpningen i skarvens raste- eller yngleområder, hvilket gør det muligt at registrere mærker fra fisk ved at scanne kolonierne for PIT-mærker.

 

Villestrup Å har udløb i Mariager Fjord 

Figur 1. Skarvens prædation blev undersøgt ved at mærke voksne havørreder i Villestrup Å med PIT-mærker. Efterfølgende blev to skarvlokaliteter (røde pletter) scannet for PIT-mærker fra havørreder, der var blev spist af skarver. PIT-antenner, som giver mulighed for at bestemme havørredens bevægelser mellem åen og fjorden, var placeret ved udløbet af vandløbet og man kan derfor afgøre, om en given ørred blev spist i åen eller i fjorden/havet (Källo et al. 2023*).

I denne undersøgelse blev det dokumenteret, at mindst 15,4 % af alle mærkede havørreder blev ædt af skarver. Der er tale om et minimumsestimat af andelen der bliver spist, da man kun finder en vis andel af de opgylpede mærker. Dødeligheden var højere (18,9 %) for mærkede havørreder i størrelsesgrupppen 35-43 cm. I denne undersøgelse spiste skarver havørreder op til 53 cm.


Størstedelen (65%) af de voksne havørreder, der blev ædt, forsvandt fra åen i løbet af gydesæsonen eller kort efter. Dette indikerer, at skarver målrettet fouragerer på voksne og kønsmodne havørreder i vandløb.

Sandsynligheden for, at voksne havørreder bliver spist af skarv afhænger af køn og længde -

Figur 2. Sandsynligheden for, at voksne havørreder bliver spist af skarver afhænger af ørredens køn og længde. Hunner var mere udsat for at blive ædt af skarver, og individer mellem 35-43 cm havde størst risiko for at blive ædt (Källo et al 2023*).

Undersøgelsen viste også, at skarvprædation ikke påvirkede hunner og hanner i lige stor grad: hunfisk var i højere risiko for at blive ædt end hanfisk (figur 2). Generelt kan en højere prædation af hunner have negative konsekvenser for havørredbestandene, da antallet af afkom i en havørredbestand grundlæggende er begrænset af antallet af æg, som hunnerne producerer.

Ørredens længde havde betydning for sandsynligheden for prædation, idet individer mellem 35-43 cm var særligt udsatte. Mens større individer sandsynligvis kan undslippe prædation på grund af skarvens manglende evne til at sluge dem, er det uklart, hvorfor voksne havørreder, under 35 cm, udsættes for en lavere prædationsrisiko. 

Skarvers prædation af voksne havørreder er ikke tidligere blevet dokumenteret i samme omfang som i denne undersøgelse. Disse resultater bidrager derfor væsentligt til mere viden om påvirkninger fra skarvprædation. I kombination med vores tidligere fund a
f, at mindst en tredjedel af PIT-mærkede smolt fra Villestrup Å ædes af skarver, fremhæver de nuværende resultater, at havørreder fra Villestrup Å er under betydeligt prædationspres fra skarver i mindst to af ørredens livsfaser. Det kan forventes, at den nuværende skarvprædation på de to livsfaser har betydning for bestandens størrelse og dermed også på mængden af havørreder der indgår i gydebestanden.

 

Læs mere om denne undersøgelse i en nyligt offentliggjort peer-reviewed artikel, som kan tilgås her: Great cormorant (Phalacrocorax carbo sinensis) predation on adult anadromous brown trout (Salmo trutta)*

Af Kristi Källo, Kim Birnie-GauvinNiels Jepsen og Kim Aarestrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=18fe605c-a2c3-4d74-b255-ee3355facab8
24 JUNI 2024