Nøglefiskerprojektet, som DTU Aqua driver sammen med en flok dedikerede fritidsfiskere, de såkaldte nøglefiskere, på 25. år er nu klar med nyeste status for forekomsterne af vores kystnære fisk, skrubbe, ålekvabbe, ål, rødspætte og torsk. Stort set intet er forbedret siden sidste rapport, lyder konklusionen, og den vigtige miljøindikatorart ålekvabben er nu historisk lav.
Så er den her igen – Nøglefiskerrapporten. Den er siden 2005 udkommet hvert tredje år med det formål at levere en landsdækkende, langsigtet overvågning af kystnære fiskebestande i Danmark, fanget i garn og ruser. Den eneste af sin slags.
Den nye rapport dækker årene 2023-2025 og viser i det store perspektiv, at forekomsterne af de kystnære fisk, skrubbe, ålekvabbe, ål, rødspætte og torsk, ikke er forbedret siden sidste nøglefiskerrapport i 2023 – det står med andre ord stadig ret skidt til for de traditionelle fiskearter i de danske kystfarvande. Herunder et par fokusarter.
Indikatorarter – ålekvabbens nedtur
På artsniveau er det bemærkelsesværdigt, at ålekvabben bliver ved med at gå tilbage og nu er historisk lav. I nøglefiskerperioden 2011-2018 blev der fanget 52.000 fisk – i nuværende periode blev der kun registreret 7.500 individer. Et markant fald, som er særligt sigende, fordi arten er en vigtig bioindikator, der fortæller meget mere end om sig selv.
Ålekvabben er en art, der lever tæt knyttet til det samme område gennem hele livet, men den reagerer hurtigt på ændringer i levestedets kvalitet. Hvis miljøtilstanden i et område svinger mellem gode og dårlige forhold, vil ålekvabbebestanden derfor ofte have svært ved at komme sig. På den måde er ålekvabben en god indikator for miljøets tilstand.
På nationalt niveau bruges ålekvabben også som indikator for miljøgifte, fordi forurenende stoffer ophobes i dens væv.
Kortet viser Nøglefiskerprojektets 21 områder med markering af alle aktive garn og rusepositioner (sorte prikker) som har bidraget til data til rapporten for perioden 2023-2025.
Skrubben udvalgt som indikatorart – arten har ikke genvundet formen
I modsætning til stationære arter som ålekvabben, vandrer skrubben årligt fra og til de kystnære områder.
Skrubben er også repræsentativ for kystfisksamfundet og en god miljøindikator, da fladfisken i forbindelse med sine vandringer har mulighed for at vælge et andet kystområde, hvis det er påvirket af miljøproblemer.
I den nye Nøglefiskerrapport kan vi se, at skrubben – selvom den stadig er en almindelig art i danske kystvande og er den dominerende art i nøglefiskernes garnfiskeri – ligger på et lavt niveau i fangster sammenlignet med for omkring 10 år siden. Bestandene har endnu ikke genvundet niveauet fra starten af Nøglefiskerprojektet i 2005-2007.
Dog ser man en positiv udvikling i bestanden i Det Fynske Øhav og Lillebælt.
Fund af den kritisk truede europæiske ål
Den europæiske ål er kritisk truet. Det Internationale Havforskningsråd, ICES, anbefaler 0-fangst, og siden marts 2023 har det ikke været lovligt for de rekreative fiskere i saltvand at hjemtage ål.
I forbindelse med nøglefiskerprojektet bliver mængden af ål i fritidsfiskernes ruser registreret, inden de sættes fri igen, og her har man i denne omgang registreret flere ål i ruserne end for 8-10 år siden.
Flest ål i ruserne blev registreret ved Bornholm, Lillebælt, Roskilde Fjord og Isefjord, Vestlige Limfjord samt de Østvendte Fjorde.
Ålens reproduktionscyklus er dog meget lang – åleforvaltningsplanen, der blev godkendt i 2009, og som skal sikre reetablering af ålebestanden, har en tidshorisont på 80 år.
Forskerne understreger derfor, at en stigning i nøglefiskernes fund af ål i ruserne godt kan skyldes de tiltag, der er iværksat i forbindelse med åleforvaltningsplanen – reduceret fiskeri, udsætninger, mv. – men ikke kan bruges til at konkludere, at ålen er i egentlig fremgang. Åleynglen, glasålen, er fortsat på et kritisk lavt niveau.
Sortmundet kutling er ankommet til Limfjorden
Mens traditionelle kystfisk er på vej til at forsvinde, dukker fremmede fisk op. Den invasive sortmundet kutling blev nøglefisket for første i Limfjorden, i Skive Fjord og Lovns Bredning i 2025.
Sortmundet kutling blev første gang fanget i Nøglefiskerprojektet i 2010, og der blev fanget så mange sortmundede kutlinger ved Bornholm i 2014, at man måtte indstille fiskeriet.
Konklusionen er, at sortmundet kutling har spredt sig både geografisk og i antal. Dog er antallet faldet i de seneste år, hvilket er en tendens, som også ses ved Bornholm.
Iltsvind, stigende vandtemperaturer og ændringer i fiskenes levesteder
Årsagerne til, at traditionelle kystfisk forsvinder og andre arter kommer til skal findes i tilbagevendende iltsvind, stigende vandtemperaturer og ændringer i fiskenes levesteder, påpeger Nøglefiskerrapporten.
Med mere end 20 år lange dataserier giver Nøglefiskerprojektet et unikt indblik i udviklingen i livet under overfladen langs de danske kyster.
Nøglefiskerrapporterne kommer til verden i DTU Aquas samarbejde med frivillige ildsjæle af fritidsfiskere, der fisketur efter fisketur indrapporterer deres fangster til DTU Aqua fra faste positioner og med samme fiskeredskaber.
- Nøglefiskerprojektet er baseret på en omfattende og værdifuld frivillig indsats fra fritidsfiskere, og projektet udgør den eneste landsdækkende, langsigtede overvågning af kystnære fiskebestande i Danmark.
- Nøglefiskerprojektet blev startet op for over 20 år siden, i 2002 af seniorforsker hos DTU Aqua, Josianne Støttrup. Det skete på foranledning af fritidsfiskerne, der oplevede, at de gradvist fik færre og færre fisk med hjem.
- I den første periode 2002-2005 blev der kun fisket med ruser. Garnfiskeriet blev tilføjet til projektet i 2005.
- Alle nøglefiskere anvender de samme redskaber og fisker på faste positioner efter fælles retningslinjer.
- Fiskeriet gennemføres med et højt antal af gentagelse gennem året, op til tre gange pr. måned, hvilket gør det muligt at sammenligne fangster både mellem områder og over tid, og at følge udviklingen i de enkelte fiskebestande.
- Den nye rapport præsenterer resultaterne for perioden 2023-2025, hvor 103 fritidsfiskere har bidraget med registreringer. De sammenholdes med resultater fra tidligere projektperioder, hvilket giver mulighed for at analysere udviklingen af op til 23 års sammenhængende data.
Finansiering og samarbejde
- Nøglefiskerprojektet er finansieret af Fiskeplejen og gennemført i et samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening (DAFF), Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) og DTU Aqua.