Den sydøstasiatiske penselklippekrabbe findes allerede i Vadehavet, men nu ser det ud til, at den også har etableret sig i Limfjorden. DTU vil gerne høre fra dig, hvis du ser krabben.
En forventet udvikling er ved at udfolde sig i Limfjorden, hvor den invasive penselklippekrabbe (Hemigrapsus takanoi) nu har etableret sig med individer, som får unger.
Tidligere er penselklippekrabben kun observeret en enkelt gang i form af ét individ ved Nissum Bredning ved Lemvig (kilde: Naturbasen), men i juni 2023 fandt DTU Aqua 15 voksne individer i Klosterbugten ved Nykøbing Mors, herunder tre hunner, der bar æg. Indsamlingen varede kun ca. 20 minutter, og kun en ganske lille del af bugten blev undersøgt. Dette indikerer, at arten nu sandsynligvis har etableret sig med en stabil, reproducerende bestand i strandzonen langs hele Limfjorden.
Penselklippekrabben er en lille krabbe. Dens skjold bliver op til ca. 3 cm og er næsten kvadratisk. Farven er brunlig til grønlig. Vigtige kendetegn er desuden, at kanten under hvert øje er delt i tre, og at hannerne har behåring på kløerne.
Den asiatiske strandkrabbe forventes også at komme til Limfjorden
Et bekymrende aspekt ved penselklippekrabben er, at den ofte kommer til nye områder samtidig med en anden, men lidt større invasiv krabbe, den asiatiske strandkrabbe (Hemigrapsus sanguineus). Den bliver op til 4,5 cm i skjoldbredde og foretrækker samme levesteder som penselklippekrabben. Den asiatiske strandkrabbe er ikke set i Limfjorden, men det er formodentlig kun et spørgsmål om tid.
Begge krabber trives primært i tidevandszonen, hvor de skjuler sig under sten, døde musling- og østersskaller o.l. Skaller og rev skabt af den invasive stillehavsøsters (Magallana gigas) er optimale levesteder for begge de asiatiske krabbearter. Det er ikke overraskende, da de tre arter allerede lever sammen i deres oprindelsesområde i Sydøstasien. Vi ser altså ikke bare en invasion af tre individuelle arter, men noget der kan ligne et helt nyt sydøstasiatisk kysthabitat.
Penselklippekrabben er en trussel mod oprindelige organismer
I Vadehavet, hvor stillehavsøsters og de to asiatiske krabbearter har været til stede i flere år, har man observeret, at det nye ”stillehavsøstershabitat” kan fungere som levested for lokale arter, der foretrækker at leve på en hård bund, som f.eks den fritlevende børsteorm, grov skælryg og søpunge (f.eks. den østasiatiske søpung), som i øvrigt også er en invasiv art. Derimod mister oprindelige lokale blødbundsorganismer deres levested. Det gælder f.eks. sandorm og hjertemusling.
Det er uvist, hvilke længerevarende konsekvenser ændringen fra blød til hård bund vil få for den økologiske balance og artssammensætning i de områder, hvor stillehavsøsters og invasive krabber slår sig ned. Kystlandskabet ændrer sig under alle omstændigheder, hvilket ses tydeligt ved flere tidligere sandkystsområder i Limfjorden, som stillehavsøstersen allerede har omdannet til massive østersrev.
Medmindre der gøres drastiske tiltag i form af fysisk fjernelse af stillehavsøstersrev, må det forventes, at ændringen af Limfjordens kyster fortsætter med uformindsket styrke – nu også med deltagelse af penselklippekrabben.
Giv besked, hvis du ser invasive krabber
Læsere, som færdes ved Limfjorden, opfordres til at deltage i overvågning af både den nye penselklippekrabbe og den asiatiske strandkrabbe, som måske også dukker op. Selvom der ikke i øjeblikket findes naturforvaltningsressourcer eller omkostningseffektive værktøjer til at bekæmpe marine invasive arter, bør vi følge omfang og udvikling af deres spredning.
Hvis du ser nogen af disse krabber på kyststrækninger langs Limfjorden, kan du give besked til forfatterne af denne artikel: Kathrine Habekost Hansen, khha@aqua.dtu.dk eller Henrik Glenner, hglenner@sund.ku.dk.
Send gerne følgende oplysninger:
- Hvor så du krabben/krabberne?
- Hvor mange krabber var der?
- Hvilket køn var krabben? Var der nogen af krabberne, som bar æg?
- Send gerne billeder med.
Du kan også give besked til myndighederne, fx via hjemmesiden arter.dk
Du kan bruge Miljøstyrelsens guide til invasive krabber til at artsbestemme de krabber du finder på stranden: Det kan dog være svært at se forskel, især på mindre eksemplarer.
Se Miljøstyrelsens guide til artsbestemmelse af krabber
Penselklippekrabben er blevet observeret i store tætheder i Klosterbugten ved Nykøbing Mors ved en kort indsamling i et lille område i sommeren 2023. Figuren viser over- og underside af en hun med æg (øverst) og en voksen han (nederst).
Invasive krabber bør aflives
Miljøstyrelsens anbefaler, at invasive krabber aflives, hvis man finder dem. Aflivning foregår bedst med en spids/skarp genstand (kniv eller syl), som føres ind igennem krabbens øje. Herefter vrikkes genstanden rundt for at ødelægge de to nervecentre.
Alternativt kan krabberne afleveres til en af de zoologiske haver, som Miljøstyrelsen har en modtageraftale med.
Se, hvor invasive arter kan afleveres på hjemmesiden mst.dk/invasiv
Af Kathrine Habekost Hansen, DTU Aqua og Henrik Glenner, tilknyttet Bergens Universitet, Københavns Universitet (CMEC) og støttet af Biodiversa+-projektet "Climate invasives"