I de fleste danske fjorde er fiskerierhvervet stort set forsvundet, men det har tidligere spillet en stor rolle. DTU Aqua har gravet i gamle rapporter og undersøgt fiskeriets omfang i udvalgte fjorde for 120 år siden.
Omkring år 1900 fandtes der et rigt fiskerliv i og omkring de danske fjorde. Både fiskeriet og de dertil hørende fangster så en del anderledes ud end i dag. Det viser historiske fiskeridata, som DTU Aqua har studeret.
Der blev benyttet mange forskellige typer af fiskeriredskaber, og der var ofte mange fiskere tilknyttet fiskeriet i og omkring fjorden. Silde-, åle- og torskefiskeriet var særligt dominerende i fjordene, men også fiskeri efter fladfisk som pighvar, tunger, rødspætter og skrubber var udbredt. Drivkvasen (billede 4) var et hyppigt benyttet fartøj til at drive med vod over havbunden uden at skrabe den.
I Horsens og Vejle Fjorde var fiskeriet omkring år 1900 særlig domineret af sild. Der blev i gennemsnit bragt over 200 tons sild i land om året i Horsens Fjord (figur 1). Sild blev på daværende tidspunkt primært fanget i bundgarn (billede 1 og 2) om foråret og i drivgarn om efteråret. Til sammenligning landede man 78 tons sild i hele Kattegat i 2023.
DTU Aqua har for Miljøstyrelsen bearbejdet og digitaliseret historiske fiskeridata fra 1888 og fremefter og dermed gjort det muligt at se på udviklingen over tid ved at sammenligne med nutidige data for arter og bestande.
De digitaliserede data danner i nogle tilfælde en næsten uafbrudt tidsserie, der spænder over mere end et århundrede, mens data i andre tilfælde repræsenterer en årrække for hundrede år siden, som giver et indblik i fiskeriet og fiskesamfundet i den periode.
Hent DTU Aqua-rapporten "Udvikling i fiskebestande baseret på historiske fiskeridata" i DTU-Aqua-rappporter
Omkring år 1900 blev der i Roskilde Fjord årligt fanget over 100 tons ål (figur 1) i ålevod, åleruser og med stangredskaber (billede 3). I 2023 landede man i hele Kattegat bare 9 tons ål. Ålefiskeriet var udbredt omkring Sjælland og ved Jyllands østkyst. Ålene blev typisk fanget med vod i den indre del af fjordene og med ruser i den ydre del og ved kysterne (kort 1).
I Mariager Fjord og nord på mod Lille Vildmose blev der, udover torsk, ål og sild, også bragt 32,6 tons stenbider i land (figur 1). Sidste år landende man fra hele Kattegat mindre end 2 % af denne mængde.
I flere af de undersøgte fjorde udgjorde torsken en betydelig del af fiskeriet med fangster i omegnen af 50 tons om året, hvilket svarer til, at hver enkelt fjord bidrog med cirka tre gange så mange torsk, som der blev fanget i Kattegat sidste år. Torsk blev fanget med krogredskaber, kaldet torskebakker, men også i torskeruser og garn.
I Horsens og Vejle Fjorde var der omtrent 100 fiskere tilknyttet hver af fjordene (figur 2), hvoraf mindst en tredjedel var involveret i sildefiskeriet. Til trods for at fangsterne ved Mariager Fjord var på niveau med de andre tre fjorde, er der rapporteret fire gange så mange fiskere i området – hvorfor vides ikke.
I dag ser fiskeriet noget anderledes ud i de danske fjorde. Der er f.eks. ikke længere et udbredt sildefiskeri i fjordene indenfor Skagen. Der er desuden kun få erhvervs- og bierhvervsfiskere tilbage i lokalområderne, og disse benytter sig hovedsageligt af ruser og sættegarn.
Læs mere
Af Jasmin Ann-Christine Thomassen, Amalie Broegaard-Iversen og Mikael van Deurs, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Tak til Fiskeri- og Søfartsmuseet for lån af fotografier fra deres arkiv.
Tal for aktuelle landinger er fra fiskeristyrelsen.dk: Landinger
Figur 1: Fangster (i tons) per år af sild, torsk, ål, skrubbe, rødspætte og stenbider ilandbragt i hhv. Mariager Fjord, Horsens Fjord, Vejle Fjord og Roskilde Fjord i perioden 1888 til 1911. Til de årlige gennemsnitlige landingerne er der kun medtaget de år, hvor en fangst var registreret. Mariager Fjord dækker også kyststrækningen nord på til Lille Vildmose. Data stammer fra de årlige Fiskeri-beretninger udgivet fra 1890 til 1894 af Indenrigsministeriet og fra 1895 til 1912 af Landbrugsministeriet. Optællinger opgjort i antal i Fiskeri-beretningerne er omregnet til vægt via ækvivalenter angivet i ’Det danske saltvandsfiskeri i 1909’ af A. C. Johansen og E. Neergaard-Møller (1912).
Figur 2: Antal fiskere per år registreret i hhv. Mariager Fjord, Horsens Fjord, Vejle Fjord og Roskilde Fjord i perioden 1888 til 1911. Der er kun medtaget de år, hvor antallet af fiskere var registreret. Mariager Fjord dækker også kyststrækningen nord på til Lille Vildmose. Antal fiskere er rapporteret som ’Egentlige fiskere’ og ’Lejlighedsfiskere’, som anses som værende hhv. ’erhvervsfiskere’ og ’bierhvervsfiskere’. Data benyttet stammer fra de årlige Fiskeri-beretninger udgivet fra 1890 til 1894 af Indenrigsministeriet og fra 1895 til 1912 af Landbrugsministeriet.
Billede 1: Bundgarn tømmes for sild i Hvalpsund af fisker Niels Skov i 1920’erne. Arkivfoto fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Billede 2: To fiskere tømmer bundgarn fra båd. Den ene benytter en såkaldt kese (en ketsjer/net på stang). Arkivfoto fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Billede 3: Ålestangning i Roskilde Fjord. Fiskerne benytter lyster til at stange ål fra en lille jolle. Ikke dateret. Fotograf: Georg Nellemann, Nationalmuseet. Arkivfoto fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Billede 4: Postkort med drivkvasen ’Løven’. De to mænd på kvasen er ikke klædt som fiskere. Postkortet er stemplet ’Roskilde den 8.8.1909’. Arkivfoto fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Kort 1: Udbredelsen af ålefiskeriet i de indre danske farvande i slutningen af 1800-tallet. Ålefiskeriet blev hovedsageligt foretaget med vod i den inderste del af fjordene og med ruser i de ydre dele af fjordene og langs kysterne. Kort fra ’Oversigt over vore Saltvandsfiskerier’ af C. F. Drechsel (1890).