Handlingsplan for fiskeplejen 2005. Planen beskriver hvad pengene fra lystfisker- og fritidsfiskertegnet bliver anvendt til.
Nu foreligger handlingplanen for fiskeplejen 2005. Handlingsplanen beskriver hvordan pengene fra indbetalte lystfisker- og fritidsfiskertegn bliver anvendt.
I år 2005 bliver pengene ligesom tidligere brugt til udsætning af fisk i vandløb, søer og forsøgsudsætning i marine områder.
Endvidere bliver der anvendt midler til vandløbsrestaurering, forskning og biologisk rådgivning med henblik på at øge omfanget af naturlige fiskebestande.
Da ordningen er selvfinansieret bliver der også anvendt en mindre del af midlerne på at administrere og informere om ordningen.
I 2005 øger fiskeplejen fokus på tiltag som forbedrer gyde- og opvækstmulighederne for fisk i vandløb.
Fiskeplejen afsætter som nævnt midler til vandløbsrestaurering, som har til formål at etablere eller forbedre vandrefiskenes passagemuligheder og gydeforhold i mindre vandsystemer, således at den naturlige reproduktion forbedres. I 2005 afsættes 2,5 mio. kr. som tilskud til amters og kommuners vandløbsrestaureringsaktiviteter. Det er 500.000 kr. mere end i 2004.
Derudover afsættes 260.000 kr. til mindre restaureringsprojekter, der gennemføres med indsats fra lokale fiskeriforeninger. Desuden kan de lokale lystfiskerforeninger vælge at konvertere støtten til udsætning i det enkelte vandløb til vandløbsrestaurering.
Her finder du mere information: