AF mik

Historiske data viser os, hvor mange fisk man kunne fange i fjordene i gamle dage

torsdag 25 apr 24

Kontakt

Jasmin Ann-Christine Thomassen
Videnskabelig assistent
DTU Aqua

Kontakt

100 år gamle fiskeridata bekræfter det, mange har sagt i årevis: Mængden af fisk i danske fjorde er faldet markant. DTU Aqua har set på særligt bestanden af skrubber i de historiske data, fordi skrubben betragtes som en indikator for at vurdere miljøtilstanden i kystområder.

I en ny undersøgelse for Miljøstyrelsen har DTU Aqua bearbejdet over 100 år gamle fiskeridata og dermed gjort det muligt at se på udviklingen over tid ved at sammenligne med nutidige data for arter og bestande.

Undersøgelsen Udvikling i fiskebestande baseret på historiske fiskeridata understøtter at der er sket en nedgang i antallet af fisk i danske fjorde over det seneste århundrede – forskerne vurderer blandt andet på baggrund af de historiske data, at en fisker i dag højst kan forvente at fange cirka 20 procent af det antal skrubber, som man kunne forvente at fange i begyndelsen af 1900-tallet.

Arter tæt på forsvundet i fjordene

Forskerne har bl.a. arbejdet med opgørelser fra Mariager fjord, Vejle fjord, Sejerøbugten, Isefjorden, Roskilde fjord og det Nordlige Øresund fra 1902 til 1911 over for data fra et igangværende projekt, hvor frivillige såkaldte nøglefiskere i dag fisker med lignende udstyr. Selvom den sammenligning er vanskelig, ser resultaterne ud til at understøtte en drastisk nedgang i antallet af skrubber.

Fra Limfjorden har forskerne studeret en fiskeriundersøgelse, der blev gennemført i 1926-1952 og igen i perioden 1984-2012. Her viser undersøgelsen, at mange arter, såsom ålekvabbe, torsk og rødspætte, er helt eller delvist forsvundet mange steder. Slemt ser det ud for ålekvabben, der ligesom skrubben, også benyttes som indikatorart.

Sammenligning af gamle og nye data

Biologerne bag undersøgelsen peger på mulighederne i de historiske data, for at sammenligne fiskeri og fiskemængder i dag med en tid, hvor de menneskeskabte påvirkninger var væsentligt mindre. Omkring begyndelsen af 1900-tallet var fiskeripresset betydeligt mindre, ålegræsset var vidt udbredt langs de danske kyster, den globale gennemsnitlige overfladetemperatur var én grad lavere end i dag, og kvælstofudledningen var langt lavere end i dag.

Perioden for omkring 100 år siden er derfor interessant at sammenlignet med den reference der benyttes i dag til vurdering af tilstanden for kystfisk, da det afspejler en tid, hvor menneskeskabte påvirkninger på havmiljøet og fiskene var langt mindre.

Tidligere var de værdifulde data fra vores fjorde kun tilgængelige i skriftlig form, gemt i gamle gullige fiskeriberetninger og håndskrevne dataark, hvor man har registreret information om fangster, antallet af fartøjer og redskabstyper.

Skrubben som indikator for miljøtilstand

Når forskerne i denne historiske undersøgelse fremhæver skrubben, er det fordi skrubben i dag af HELCOM, The Baltic Marine Environment Protection Commission, Helsinkikommissionen, betragtes som en indikatorart.

En indikatorart er en art, der ved sin forekomst i naturen indikerer noget om miljøtilstanden, der hersker, dér, hvor man finder den – eller ikke længere finder den.

Den markante nedgang af skrubber, som kommer til udtryk i den historiske undersøgelse, peger på, at habitatet i fjordene er under pres.

Ålekvabben er en anden indikatorart, som forskerne derfor også har kigget nærmere på i den del af de historiske data, der specifikt handler om Limfjorden. Ålekvabben var i første halvdel af 1900-tallet hyppig i stort set hele den vestlige og midterste del af Limfjorden. I nyere tid skal man være heldig hvis man fanger en enkelt ålekvabbe.

Vurdering af god miljøtilstand

Undersøgelsen af de historiske fiskedata bidrager med et datagrundlag, som forhåbentlig på sigt vil kunne indgå i vurderinger af fiskesamfundet tilstand i forbindelse med kortlægningen af hvor langt vi er fra at opnå ’god miljøtilstand’.

God miljøtilstand er beskrevet i EU’s havstrategidirektiv ved hjælp af 11 temaer, kaldet deskriptorer, hvoraf fisk, der både udnyttes erhvervsmæssigt og ikke udnyttes erhvervsmæssigt, er specifikke emner. Den nationale overvågning skal kunne sikre vurderinger af populationstætheder for udvalgte arter.

Danmarks Havstrategi skal sikre opfyldelse af EU’s Havstrategidirektiv, der kræver, at landene opnår god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggør en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Undersøgelsen af de historiske fiskedata er de første af sin slags og derfor indledende analyser, som er forbundet med en del usikkerheder. Derfor anbefaler DTU Aqua, at man fortsætter studierne af de historiske fiskedata.

Foto: Mikael van Deurs.

FAKTA om den historiske undersøgelse

  • I projektet har DTU Aqua bearbejdet og digitaliseret historiske fiskeridata fra 1888 og fremefter.
  • Der er dannet tidsserier og snapshots i tid, som strækker sig tilbage til perioden i starten af 1900-tallet.
  • De digitaliserede data danner i nogle tilfælde en næsten uafbrudt tidsserie, der spænder over mere end et århundrede, fra 1888 til i dag, mens data i andre tilfælde repræsenterer en årrække for hundrede år siden, som giver et indblik i fiskeriet og fiskesamfundet i den periode.
  • I projektet afprøvede DTU Aqua i alt fire forskellige tilgange til at analysere data.

Find rapporten Udvikling i fiskebestande baseret på historiske fiskeridata i DTU-Aqua-rappporter

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=048c28ea-fb34-4d7c-845d-d9ad15e77cb5
28 MAJ 2024