Skånsom genudsætning af laks. Foto: Timon Thimme

Ny rapport samler viden om fisks trivsel og overlevelse efter genudsætning i forbindelse med lystfiskeri

tirsdag 09 apr 24
|
Overlevelsen og trivslen for genudsatte fisk afhænger af, om fisken bliver behandlet skånsomt i forbindelse med fangst og håndtering – DTU Aqua har samlet en række anbefalinger til skånsomt catch and release-lystfiskeri.

I forbindelse med lystfiskeri er genudsætning af fisk (også kaldet catch and release, herefter betegnet C&R) ofte en nødvendighed for at overholde de regler og regulativer, der er indført for at beskytte fiskebestande mod overfiskeri. F.eks. er der for en række arter et lovmæssige mindstemål, hvor fisk skal genudsættes efter fangst, hvis de er for små. Desuden er der mange eksempler på, at lystfiskere frivilligt genudsætter fisk, f.eks. fordi de ønsker at skåne fiskebestandene. Men de positive effekter af genudsætninger opstår naturligvis kun, hvis fisken overlever og trives efter genudsætningen.

DTU Aqua har derfor samlet den eksisterende viden om, hvordan genudsætning efter fangst påvirker fiskenes overlevelse og trivsel (f.eks. målt som ændringer i adfærd, vækst eller fysiologisk stressniveau). Rapporten fokuserer primært på de arter, som bliver fanget i de danske fiskevande, og giver i den forbindelse et bud på, hvor stor en andel af de fangede fisk, der bliver genudsat. Rapporten præsenterer desuden en række anbefalinger til skånsomt lystfiskeri (se boks 1).

Der bliver genudsat mange fisk

Rapporten har samlet viden fra forskellige kilder om omfanget af genudsætning i det danske lystfiskeri, hvilket bekræfter antagelsen om, at en stor andel af de fisk, lystfiskerne fanger, bliver genudsat (figur 1). Der er dog store forskelle mellem fiskearter, og genudsætningsraten er typisk størst for de arter, som via fiskeriloven er reguleret med et mindstemål eller andre regler, der kræver genudsætning. Omvendt er genudsætningsraten mindst for arter uden regulering, og som samtidig har en god spiseværdi.

Genudsætningsraten for de 30 mest fangede fiskearter i fersk- og saltvand i perioden 2016-2020.

Figur 1. Genudsætningsraten (%) for de 30 mest fangede fiskearter i fersk- og saltvand i perioden 2016-2020. Det gælder alle størrelser og inkl. fisk under mindstemål, hvor det er gældende. Kilde: Fangstjournalen.

Overlevelse og trivsel kan være god

Rapporten samler den viden om C&R-lystfiskeri, som hundredevis af undersøgelser i Danmark og udlandet har kortlagt i årenes løb. Undersøgelserne er udført for en lang række fiskearter og indeholder mange eksempler på, at overlevelse og trivsel er god efter genudsætning. F.eks. hvor det kun er ganske få procent af de genudsatte fisk, som dør eller mistrives lang tid efter genudsætning. Samtidig er det tydeligt, at der på tværs af de fleste fiskearter er en række forhold og faktorer, som hver for sig eller i kombination kan påvirke overlevelse og trivsel negativt.

Mange forhold har betydning for trivsel og overlevelse

Når en fisk bliver fanget i forbindelse med C&R-lystfiskeri, udsættes den for en række påvirkninger, som på hver sin måde kan have effekt på fisken. Først kroges fisken, så bliver den trukket ind, herefter tages krogen ud, ofte mens fisken er ude af vandet, og til slut bliver fisken sluppet fri. Rapporten peger på, at fiskens trivsel og overlevelse efter genudsætning kan blive påvirket af en række forskellige forhold, som knytter sig til fangst og genudsætning, men også at nogle faktorer og forhold på tværs af arterne er mere vigtige end andre.

Dybe krogninger: Krogningsstedet spiller en stor rolle for overlevelse og trivsel af genudsatte fisk. Dybe krogninger (f.eks. i svælg, spiserør, gælle eller mave) øger risikoen for alvorlige vævsskader og blødninger, hvilket kan nedsætte fiskens overlevelseschance efter genudsætning. Det bedste for fiskens overlevelseschance er derfor, at den bliver kroget yderligt i munden.

Lang fight-tid: Under fighten udfører fisken typisk intensivt fysisk arbejde, mens den er kroget og bliver trukket ind. I denne fase forbruger fisken ofte mere ilt, end den kan nå at optage og opbygger derved en såkaldt iltgæld. Intensiteten af de fysiologiske forstyrrelser stiger generelt i takt med fight-tiden, f.eks. øges koncentrationen af mælkesyre i muskler og blod, og samtidig frigives der stresshormoner. Et højt stressniveau vil typisk føre til kortvarige adfærdsændringer hos fisken efter genudsætningen, indtil fisken er kommet sig over påvirkningen, og de fysiologiske parametre er normaliseret. Endvidere viser flere studier, at alvorlige fysiologiske forstyrrelser kan øge dødeligheden hos genudsatte fisk. Derfor kan længere fight-tid øge risikoen for, at fisken dør efter genudsætning.

Forkert håndtering: Når fisken er trukket ind, skal krogen fjernes, hvilket kræver at fisken bliver håndteret. Det mest skånsomme er at fjerne krogen, mens fisken er i vandet frem for at tage den på land. Håndteringen kan blive et problem, hvis fiskens hud- og slimlag tager skade undervejs. Skader på hud- og slimlag øger nemlig risikoen for infektioner forårsaget af virus, bakterier og svampe. Derudover spiller fiskens hud også en vigtig rolle for opretholdelsen af den osmotiske balance. Derfor kan skader på hud- og slimlaget føre til, at fisken dør efter genudsætning.

Lang tid ude af vandet:
Jo længere tid en fisk er ude af vandet, desto større negativ påvirkning af fisken. Iltindholdet i blodet falder, mens koncentrationen af kuldioxid stiger, hvilket kan være livstruende for fisken. Fisk som er for længe ude af vandet, kan desuden få forstyrrelser i det kardiovaskulære kredsløb, f.eks. unormal hjerterytme.

Varmt vand: Fisk er vekselvarme, og deres krop har nogenlunde samme temperatur som det omgivende vand. Ændringer i vandtemperaturen har derved stor betydning for fiskens fysiologiske og biokemiske processer, herunder cellefunktion og stofskifte. Fisk er generelt mere følsomme over for stresspåvirkninger ved høje vandtemperaturer, idet de er tættere på deres øvre fysiologiske tolerancegrænse. Derfor kan fangst og håndtering af fisk ved høje vandtemperaturer øge intensiteten af de fysiologiske forstyrrelser og forårsage dødelighed efter genudsætningen.

Dybt vand: Nogle fiskearter (f.eks. torsk, aborre og sandart), med en bestemt type af svømmeblære, er særlig sårbare over for hurtige trykændringer og kan få dykkersyge. Det kommer til udtryk, hvis fisken bliver hevet hurtigt op fra dybt vand til overfladen, hvilket blandt andet kan medføre at maven og øjne udspiles.

Andre forhold er ”både og”

Rapporten gennemgår en række andre forhold, hvor konklusionerne fra forskellige undersøgelser er lidt mere tvetydige. Nogle undersøgelser har f.eks. vist, at store kroge laver et større krogsår sammenlignet med mindre kroge. Omvendt peger andre undersøgelser på, at mindre kroge sluges lettere af fisken end store kroge, og derved forårsager større vævsskade på fisken, hvilket kan øge dødeligheden. Der er imidlertid også flere undersøgelser, som ikke finder en sammenhæng mellem krogstørrelsen og fiskens overlevelseschance efter genudsætning.

Forskelle mellem fiskearter

Rapporten peger på, at fiskearter generelt har forskellige toleranceniveauer over for C&R-lystfiskeri. F.eks. kan tolerancen over for lufteksponering, samt hvilket vandtemperaturniveau ved fangst, der er problematisk, være forskellig fra art til art. Der kan også være forskellige toleranceniveauer inden for samme fiskeart, som blandt andet relaterer til fiskens størrelse.

Behov for mere viden
Der er udført talrige undersøgelser om effekter af C&R-lystfiskeri, men overordnet set mangler der fortsat viden om mange af de arter, som indgår i det danske lystfiskeri. Det gælder i særdeleshed for fiskearter tilhørende torske-, karpe- og aborrefamilien samt fladfisk generelt. Derfor er det også vanskeligt at vurdere de generelle effekter af C&R-lystfiskeri for mange af de arter, som indgår i det danske lystfiskeri.

Hovedparten af de tilgængelige studier har undersøgt overlevelsen på de genudsatte fisk over en relativ kort periode, typisk nogle få dage eller uger efter genudsætningen. Selvom dødeligheden generelt er størst den første tid efter genudsætningen, er der behov for flere studier, som undersøger langtidseffekter af C&R-lystfiskeri.

Læs hele rapporten ”Vidensyntese om effekter af catch and release-lystfiskeri på fiskens trivsel og overlevelse”.

Rapporten er finansieret af Fiskeplejen, projekt nr. 38234 og 111353.

Af Martin Hage Larsen, Finn Sivebæk, Christian Skov, Anders Koed, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer


Tilmeld nyhedsbrev



https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=012c84c9-22c9-43b9-86b8-dd31277374f4
28 MAJ 2024