Havørred. Foto: Peter W. Henriksen/Limno Consult

Møde om havørreder i Roskilde Fjord 18. november 2017

mandag 13 nov 17
|

Kontakt

Jon Christian Svendsen
Seniorforsker
DTU Aqua
93 51 16 63

Tid & Sted

Tid
Lørdag 18. november 2017 kl. 18

Sted
Kulturhuset Elværket
Ved Kirken 6
3600 Frederikssund

Henimod slutningen af 2017 begynder DTU Aqua en undersøgelse af havørreder i Roskilde Fjord for at kortlægge fiskenes vandringer. DTU Aqua holder derfor offentligt informationsmøde i Frederikssund den 18. november 2017.

DTU Aqua forbereder undersøgelser af havørreder i Roskilde Fjord i perioden 2017-2019. Undersøgelserne støttes af en lang række kommuner og foreninger, heriblandt kommuner langs fjorden og Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK).

Det er planen, at havørreder mærkes med akustiske sendere. Mærkningen betyder, at fiskenes vandringer i fjorden kan bestemmes med lytteposter, der placeres forskellige steder i fjorden. 

DTU Aqua inviterer til informationsmøde om undersøgelserne på Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund den 18. november 2017 kl. 18. Alle er velkomne. 

På mødet vil forsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua fortælle om de kommende undersøgelser af havørreder i Roskilde Fjord, som er baseret på igangværende studier på pighvarrer i Roskilde Fjord. Han vil komme ind på opsætning af lytteposter i fjorden og mærkning af fisk i Langvad Å samt fortælle om mulige faktorer, der begrænser antallet af havørreder i fjorden, og forklare, hvad man skal gøre, hvis man fanger en mærket fisk. 

 

Af Jon C. Svendsen, Lisbeth Damsgaard Jørgensen, Josianne G. Støttrup, Mads Christoffersen og Kim Aarestrup, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Foto: Peter W. Henriksen/Limno Consult

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=%7B5B1FF7F6-82F2-4665-B829-062CAF42B965%7D
18 APRIL 2024