Fiskeundersøgelser i Gudenåen ved Tørring viser en tilbagegang i bestanden af stallinger. Bestanden af store ørreder er på et stabilt, lavt niveau, men der er kommet mere yngel de sidste par år.
Fiskebestanden på en 1,5 km lang strækning har været undersøgt i en årrække, og resultaterne fra undersøgelserne i 2018 er nu klar.
Fremgang for stallingen vendt
Fluefiskeri efter stalling er populært blandt sportsfiskere i de jyske vandløb, hvor den findes. Frem til ca. år 2000 var der en god bestand af stallinger ved Tørring med en del store fisk på op til ca. 45 cm, men stallingen har været i tilbagegang siden årtusindskiftet.
Efter to hårde vintre i 2009/2010 og 2010/2011 konstaterede sportsfiskerforeningerne en særligt kraftig tilbagegang, der bedst betegnes som et kollaps (se links nederst på siden).
I Gudenåen ved Tørring har stallingbestanden også været meget lille efter de hårde vintre, og større stallinger har været meget fåtallige, sammenlignet med tidligere. Men i 2016 var der tydeligt flere yngel end i de foregående år, og i 2017 var ynglen fra 2016 vokset til en størrelse på 20-25 cm, som nu dominerede bestanden. Nu er tætheden imidlertid nede på samme meget lave niveau som i 2011 (figur 1). Det samme er tilfældet længere nedstrøms i Gudenåen ved Voervadsbro og Vilholt (beskrevet i en separat nyhed, se links nederst på siden).
Figur 1: Bestandstætheden af stalling i Gudenåen ved Tørring siden 1987.
Stabil ørredbestand
Ørredbestanden er domineret af ældre fisk på 15-25 cm og har siden 1990 været på et nogenlunde stabilt niveau (figur 2).
I 2017-2018 er der registreret en højere tæthed af ørredyngel end tidligere – begge år på 37 stk. ørredyngel pr. 100 meter vandløb. Det skyldes formentlig, at frivillige lystfiskere i 2014 har foretaget restaureringer med gydegrus i Alsted Mølleå, der løber ud i Gudenå på den undersøgte strækning. Disse forbedringer kan forklare den øgede tæthed af ørredyngel på strækningen.
Alle fiskene – både ørreder og stallinger – er et resultat af gydning i området, da der ikke bliver sat fisk ud.
Figur 2: Bestandstætheden af ørred i Gudenåen ved Tørring siden 1990.
Trods en fin fremgang i antallet af ørredyngel er der dog fortsat relativt lidt yngel. En del af forklaringen er formentlig, at den del af strækningen, der er placeret ovenfor Tørring by, er smal, dyb og langsomt flydende og dermed er et ringe opvæksthabitat for ørredyngel. Her er der da heller ikke ret meget yngel.
På den ca. 160 meter lange strækning fra udløbet af Alsted Mølleå til Tørring bro er habitatforholdene bedre for ørredyngel, og lige netop på denne strækning er der 84 ørredyngel pr. 100 meter vandløb. Det er dog stadig en relativt lille bestand, idet yngelbestanden er ca. 10 gange større i Gudenåen længere nedstrøms ved Voervadsbro og Vilholt (se link til separat nyhed nederst på siden).
Selv på den bedste strækning ved Tørring må ørredbestanden klassificeres som ”ringe økologisk tilstand” efter det ørredindeks, der anvendes som en officiel måleenhed for, om de naturlige bestande er på et rimeligt niveau. Betegnelsen ”ringe økologisk tilstand” bruges om de gydevandløb for ørreder, hvor der er en tæthed på 30-99 ørredyngel pr. 100 meter vandløb.
De fleste ørreder ved Tørring er bækørreder på 15-25 cm.
Kun få større fisk
I de senere år har der ikke været så mange store laksefisk ved Tørring som tidligere. I takt med kollapset af stallingbestanden er der nu også færre store ørreder over ca. 25 cm, selv om der er lidt flere end ved Voervadsbro og Vilholt.
De fysiske forhold på strækningen ved Tørring er uændrede, og den mest sandsynlige årsag til manglen på større fisk er, at mange af dem dør relativt tidligt. Ud fra samtaler med de lokale sportsfiskere vurderer vi, at der ikke bliver hjemtaget ret mange fisk fra fisketure i området. En undersøgelse i Gudenå ved Tørring, hvor en del ørreder og stallinger blev mærket med radiosendere, har dog vist, at rovdyr, særligt oddere, er skyld i en høj dødelighed hos ørreder. Andre undersøgelser har vist, at skarv kan spise mange stallinger og ørreder, og at skarven, når den jager i vandløb, æder en stor andel af ørrederne over 25 cm.
Det virker derfor sandsynligt, at prædation fra rovdyr som bl.a. odder og skarv holder antallet af større fisk på et lavt niveau.
En medvirkende årsag til den dårlige ørredbestand ved Tørring er også, at en spærring ved Vestbirk Vandkraftværk længere nedstrøms forhindrer søørrederne fra Mossø i at vandre op for at gyde i de 200 km vandløb, der ligger opstrøms kraftværket. Undersøgelser har desuden vist, at de fleste ørreder, der forsøger at vandre nedstrøms forbi kraftværket, forsvinder i vandkraftsøerne. Da en del af de unge ørreder ved Tørring på et tidspunkt i deres liv vil forsøge at vandre til Mossø som såkaldte smolt, har spærringen ved kraftværket således stor negativ betydning for ørredbestanden i form af et reduceret antal gydefisk.
Læs mere
Af Henrik Ravn, Niels Jepsen og Jan Nielsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer
Undersøgelserne af fiskebestanden ved Tørring er altid blevet lavet på den samme strækning, som er 1½ km lang.
Fiskebestanden bliver undersøgt i sensommeren ved elektrofiskeri fra hovedvejen A13 opstrøms byen til et gammelt stemmeværk nedstrøms Tørring.
De seneste 10 år har arbejdet været udført som et samarbejdsprojekt mellem DTU Aqua og lokale sportsfiskere med interesse for natur og vandpleje. DTU Aqua takker for samarbejdet.