Udsætning af ål. Foto Henrik Egede Lassen

Næsten 1,5 millioner ål bliver denne sommer udsat i søer, åer og ved kysten

onsdag 08 jul 20
|

I 2020 bliver der udsat 1.333.200 små ål i fersk- og saltvand. Formålet er at øge antallet af voksne ål, der søger mod Sargassohavet for at gyde.

Den danske forvaltningsplan for ål har som mål at øge antallet af blankål i naturen. Blankål er det stadie, som ålene når efter 5-15 år, inden de starter vandringen mod Sargassohavet 6.000 km vest for Europa, hvor de gyder. Ud over begrænsninger i fiskeriet forsøger man at genoprette bestanden ved at udsætte åleyngel, og de planlagte åleudsætninger for 2020 er nu i fuld gang.

I år bliver der udsat 1.333.200 små ål (10-15 cm) på mange forskellige lokaliteter i Danmark. Udsætningerne foretages af DTU Aqua med hjælp fra fritidsfiskere, sportsfiskere, bredejere og åmænd og finansieres af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen samt fisketegnsmidler.

Se her, hvor ålene bliver udsat i 2020

 

De fleste ål udsættes i vandløb og søer

Den danske forvaltningsplan for ål, som udspringer af EU’s genopretningsplan for ålebestanden, har særligt fokus på ål i ferskvand. Målet er at øge mængden af blankål i ferskvand til 40 % af det oprindelige niveau. Derfor udsættes der flere ål i ferskvand end i saltvand. I år bliver 89 % af de små ål udsat i vandløb og søer og 11 % ved kysterne.

De ål, der bliver udsat, stammer fra glasålsfiskeri i Sydeuropa. Formålet med at udsætte ål herfra  i Danmark er at flytte dem fra et område med stor dødelighed til et område med mindre dødelighed, så flere af dem bliver voksne og kan vandre til Sargassohavet og gyde. Flere undersøgelser underbygger, at ål fra udsætninger vokser og bliver til blankål, der søger mod havet.

  

Mere information om ålens biologi: 
Hvis man gerne vil bidrage til at styrke ålebestanden, er der flere ting, man kan gøre:
Ofte stillede spørgsmål om ål

Når nu ålen er rødlistet og betragtes som en truet art, hvordan kan det så være, at den ikke er totalfredet? Se svaret her.
Hvorfor forbyder man ikke glasålsfiskeriet i Sydeuropa? Se svaret her.
Hvorfor er det stadig tilladt at spise glasål? Se svaret her.
Hvorfor er det i dag forbudt at stange ål? Se svaret her.

Af Michael Ingemann Pedersen og Finn Sivebæk, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Udsætningen af ål finansieres af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen samt Fiskeplejemidler.

EMFF logo

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B4740A603-F3B7-4197-8413-7B17F777746A%7D
30 SEPTEMBER 2020