Opholder fjordskrubber sig i fjordene hele livet, eller vandrer de mellem fjord og hav? Det undersøger DTU Aqua i Ringkøbing Fjord og dele af Limfjorden. Ved at studere fiskenes øresten kan deres livshistorie kortlægges, og de første resultater viser store forskelle fra sted til sted.
Blandt fritidsfiskere og forskere har der længe været interesse i at vide mere om fjordskrubbens adfærd og deres evne til at tilpasse sig vandmiljøet. Skrubben har nemlig stor betydning i fritidsfiskeriet, samtidig med at der er bekymring for bestandens udvikling.
Det kom frem ved et møde arrangeret af Ringkøbing-Skjern Kommune i 2023, hvor lokale interessenter og forskere fra DTU Aqua drøftede skrubbebestanden i Ringkøbing Fjord. Diskussionen blev starten på et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, DTU Aqua og lokale fritidsfiskere med det formål at få ny viden om fjordskrubbernes livshistorie.
Forskningsprojekt om skrubbernes livshistorie
I forskningsprojektet COASTFISH belyser DTU Aqua nu skrubbernes livshistorie ved at undersøge deres øresten. Øresten er en lille kalkholdig struktur i fiskens mellemøre, som indeholder information om fiskens alder og det miljø, den har opholdt sig i (se faktaboks om øresten længere nede på siden).
De skrubber, der indgår i undersøgelserne, er fanget af lokale fritidsfiskere på fem lokaliteter i Ringkøbing Fjord i 2024 og 2025 samt i Nissum Fjord og Nibe Bredning, som kom med i projektet senere (figur 1).
På basis af målinger af ørestenene er forskerne blandt andet ved at rekonstruere skrubbernes færden mellem fjord og hav og i områder med iltsvind. Med tre skrubber som eksempel – en fra hvert område – fortæller vi her om nogle af de mest interessante observationer.
Bevæger skrubberne sig ind og ud af fjordene?
I fiskenes øresten aflejres bl.a. sporelementet strontium, som varierer med saltindholdet i vandet. Ud fra strontium målt i fisks øresten kan man beregne saltholdigheden af det vand, de har opholdt sig i, mens ørestenen blev dannet. Høj koncentration af strontium afspejler, at en fisk har opholdt sig i havvand, mens lavere strontium-koncentrationer afspejler mere ferske tilstande, som dem vi ser inde i de vestjyske fjorde.
DTU Aquas indledende undersøgelser viser, at skrubber i de vestvendte fjorde kan have meget forskellig adfærd. Et gennemgående træk er, at skrubberne i Nibe Bredning og Nissum Fjord for det meste bliver inde i fjordene (figur 2, panel 1 og 2). I havet udenfor fjordene er saltholdigheden sjældent under 30 promille, mens den er betydeligt lavere inde i fjordene.
I Ringkøbing Fjord svinger saltholdigheden formentlig mellem15-20 promille om sommeren og 6-12 promille om vinteren, og her er billedet af bevægelsesmønstrene mere blandet. Nogle fisk bliver inde i fjorden hele deres liv, mens andre bevæger sig mellem områder tæt på slusen og tilsyneladende også uden for fjorden (figur 2, panel 3).
Figur 2 viser den saltholdighed, som tre tilfældigt udvalgte fisk fra hhv. Nibe Bredning, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord har oplevet gennem hele deres liv. Alle fisk er ca. 3½ år gamle. Farven på profilerne svarer til saltholdigheden og den farvede baggrund er en visuel hjælp til at se om fisken har oplevet saltkoncentrationer over eller under 15 psu (psu svarer nogenlunde til promille). Illustration: Karin Hüssy.
Har skrubberne oplevet iltsvind?
Iltsvind er et udbredt problem i de danske farvande, specielt i lavvandede fjorde med begrænset vandudveksling som for eksempel Nissum Fjord. I Nibe Bredning forekommer iltsvind derimod typisk kun kortvarigt. I Ringkøbing Fjord er iltsvindsproblemet mest udbredt i de dybere render eller i perioder med stor algevækst.
Sporstoffet mangan i fisks øresten er en indikator for, om de har været udsat for iltsvind. Mangan frigives fra havbunden, når et område bliver ramt af iltsvind. Jo kraftigere iltsvindet er, des mere mangan bliver der frigivet, og jo mere mangan er der i fiskens øresten. Derfor kan mangan i fisks øresten give os en indikation af, om de har opholdt sig i iltfattigt miljø.
Når vi sammenligner informationerne fra skrubbernes øresten fra de tre områder, ser vi tydelig forskel i manganindhold. Der er høje koncentrationer af mangan i skrubber fra Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord (figur 3, panel 2 og 3), mens niveauet er lavere i Nibe Bredning (figur 3, panel 1). Det tyder på, at skrubberne i Nissum og Ringkøbing Fjord har oplevet iltsvind oftere eller i længere perioder end i Nibe Bredning. Faktisk er mangankoncentrationerne markant højere, end man tidligere har observeret. Om de høje mangankoncentrationer er relateret direkte til omfanget af iltsvind eller skyldes, at iltfattigt sediment hvirvles op fra fjordbunden under blæsevejr, er uvist. Det ville regelmæssige iltmålinger koblet med kemiske analyser af vandet kunne afsløre.
Figur 3 viser mangan (Mn)-profiler for de samme tre fisk fra hhv. Nibe Bredning, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord. Den lave koncentration af mangan i ørestenen fra Nibe Bredning tyder på, at den har oplevet mindre iltsvind end skrubberne fra Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord. Illustration: Karin Hüssy.
Hvad kan vi undersøge fremover?
Et næste skridt i undersøgelserne kunne være at mærke skrubber i de tre områder for at følge deres bevægelser mere præcist.
Det kunne også være relevant at undersøge iltsvind i områderne hen over sommeren og bagefter se, hvordan det afspejler sig i ørestenene. Det vil kunne vise, om mangan er en god indikator for iltsvind, og hvordan skrubberne klarer sig i områder med lavt iltindhold.
Der er mange spændende spørgsmål at arbejde videre med, og DTU Aqua håber at kunne fortsætte undersøgelserne.
Øresten findes i fiskens mellemøre tæt ved hjernen, hvor de indgår i fiskens balance- og høresans. De vokser kontinuerligt gennem hele fiskens liv og danner bl.a. årringe, som afspejler sommer og vinter, lidt ligesom de årringe man ser hos træer. Derudover optager ørestenene elementer fra det omgivende vand, således at sammensætningen af sporelementer i ørestenene afspejler de miljøforhold, fisken befinder sig i. Øresten er derfor fiskenes ”sorte boks”, som kan give os et unikt indblik i hver enkelt fisks livshistorie.
Figur 4 viser en øresten fra en skrubbe fanget i Ringkøbing Fjord. Billedet viser, hvordan man kan bruge øresten til at bestemme fiskens alder (røde prikker = årringe) og rekonstruere miljøet, den har opholdt sig i ved hjælp af koncentrationen af sporelementer (lilla graf). Illustration: Karin Hüssy.
Tak til
Undersøgelserne er foretages i samarbejde med GEUS’ LA ICP-MS-laboratorium.
Arbejdet er gennemført i samarbejde med fritidsfisker Arne Mogensen, Skaven Havn, som sammen med andre fritidsfiskere har været uundværlig for projektet ved at levere de skrubber, der er anvendt i analyserne. En stor tak til Arne og de øvrige fritidsfiskere i Ringkjøbing Fjord, Nissum Fjord og Nibe Bredning for indsatsen.
Arbejdet er desuden udført i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune.
Undersøgelserne er en del af projektet ”Fish stocks in coastal waters (COASTFISH)”, som er medfinansieret af Den Europæiske Union gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond under ordningen ”Marin Viden”.
Af Nicoline Nørgaard, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Læs mere om
Kilder
Hüssy, K., Albertsen, C. M., Hemmer-Hansen, J., Vinther, M., Serre, S. H., Thomsen, T. B., & Eero, M. (2020). Where do you come from, where do you go: early life stage drift and migrations of cod inferred from otolith microchemistry and genetic population assignment. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 79(2), 300-313. doi.org/10.1139/cjfas-2020-0409
Hüssy, K., Limburg, K. E., De Pontual, H., Thomas, O. R., Cook, P. K., Heimbrand, Y., ... & Sturrock, A. M. (2021). Trace element patterns in otoliths: the role of biomineralization. Reviews in Fisheries Science & Aquaculture, 29(4), 445-477.Limburg, K. E., Walther, B. D., Lu, Z., Jackman, G., Mohan, J., Walther, Y., ... & Schmitt, A. K. (2015). In search of the dead zone: Use of otoliths for tracking fish exposure to hypoxia. Journal of Marine Systems, 141, 167-178.
Panfili, J., Darnaude, A. M., Vigliola, L., Jacquart, A., Labonne, M., & Gilles, S. (2015). Experimental evidence of complex relationships between the ambient salinity and the strontium signature of fish otoliths. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology, 467, 65-70.