Karstoft Å kort før den løber ud i Skjern Å

Ny rapport samler oplysninger om de vilde laksebestande i Danmark

tirsdag 09 apr 24
|
Hvor store kan de danske laksebestande blive og hvad er status nu?

Siden 2008 er opgangen af laks undersøgt i de vest- og sønderjyske vandløb. I de første år blev bestanden af opgangslaks kun undersøgt i et enkelt vandløb pr. år, men har i de senere år omfattet to vandløb årligt. Der har især været fokus på at følge de fire vandløb med oprindelige laksebestande.

I 2023 var det opgangen i Skjern Å og Kongeå der blev undersøgt.

Der bliver desuden indsamlet data fra det rekreative fiskeri. Tallene fra lystfiskernes obligatoriske indberetninger af fangster, både hjemtagne og genudsatte laks, giver ved analyse af de indsamlede data detaljerede og vigtige oplysninger om laksebestandene. Det drejer sig om antal, alders- og kønsfordeling, antal havår samt fordeling mellem laks, der er produceret naturligt, og dem der er udsat i forbindelse med bestandsophjælpning. De indsamlede data giver i sammenhæng med DTU Aquas bestandsestimater det bedst mulige grundlag for vurdering af lakseopgangen, også i år, hvor der ikke laves deciderede bestandsundersøgelser.

Fra 2019 og frem har DTU Aqua også fulgt bestandene af unglaks i vandløbene med oprindelige bestande: Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å.

For at opnå et større viden om laksebestandene, blev der under Fiskeplejen gennemført detaljerede undersøgelser af bestandene af lakseungfisk i Ribe Å i 2014, Storå i 2015, Skjern Å i 2016 og Varde Å i 2017.

Læs rapporten: Status og potentiale for laksebestandene i Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å - Samlerapport for 2014-2017

Undersøgelsen af bestandene af unglaks består af tre dele:

  • Undersøgelse af størrelsen på den aktuelle bestand af ½-års, hhv. 1-års og ældre vilde laks (se faktaboks), foretaget ved elektrofiskeri
  • Beregning af maksimalt mulig bestand, som vandløbet kunne have levesteder til under optimale forhold.
  • Sammenligning mellem de to ovenstående, dvs. størrelsen af den aktuelle bestand af ungfisk i forhold til den potentielt mulige bestand.

På baggrund af dette kan status for laksebestandene estimeres. Det giver en tidlig indikation på, hvordan rekrutteringen udvikler sig og hvor store opgangen kan forventes at blive i fremtiden. Undersøgelserne danner desuden basis for beregning af en række andre værdier f.eks. kendskab til opgangen, overlevelsen fra æg til ½-års laks og størrelsen af havoverlevelsen.

Undersøgelserne fungerer nu som basis for den løbende overvågning af rekrutteringen af ungfisk, og denne rapport samler de essentielle resultater.

  • Den største bestand af unglaks blev fundet i Storå-systemet nedstrøms Holstebro Vandkraftsø. Antallet af ½-års laks var på dette tidspunkt relativt tæt på den størst mulige bestand, som denne del af vandsystemet kunne rumme med de aktuelle fysiske forhold.
  • Vandløbet med det største potentiale var Ribe Å. Det skyldes, at kvaliteten af levesteder for laks er bedre på en større del af arealet. Når bestanden ikke var større skyldtes det blandt andet mangel på fri faunapassage herunder spærringen ved Gram Slotsø, der på tidspunktet for undersøgelsen endnu ikke var fjernet.
  • Den laveste bestand og laveste status for rekrutteringen blev, ikke overraskende, fundet i den del af Storå-systemet som ligger opstrøms Holstebro Vandkraftsø.
  • Tilstanden for laksebestandene er siden blevet fulgt som led i overvågningen af laksebestandene.

Tabellen nedenfor viser størrelsen af bestandene af ½-års laks i de undersøgte vandløb, sammen med den potentielle størst mulige bestand og status for rekrutteringen:

  • Aktuel bestand er antal laks, der faktisk var i vandløbet på undersøgelsestidspunktet.
  • Potentiel bestand er det antal laks, som det er beregnet, at vandløbet samlet kan rumme med de levesteder der fandtes på tidspunktet for undersøgelsen.
  • Status er størrelsen af den aktuelle bestand i forhold til den potentielt mulige.

Vandløb/år

 1/2-års laks

Aktuel

Potentiel

Status (%)

Ribe Å 2014

121.200

971.900

12,5

Varde Å 2017

93.100

425.600

21,9

Skjern Å - Øvre 2016

132.300

716.700

18,5

Skjern Å - Nedre 2016

60.200

-

-

Storå - Øvre 2015

18.600

398.800

4,7

Storå - Nedre 2015

207.200

322.700

64,2

Faktaboks om laks

½-års laks er laks som blev klækket i foråret og som opnår en alder på ca. 6 måneder i sensommeren og efteråret.

1-års laks er laks som blev klækket i foråret og som opnår en alder på 12 måneder det efterfølgende forår.

Ældre laks er laks der er ældre end 1 år men endnu ikke er påbegyndt vandring mod havet dvs smoltificeret.

Opgangslaks er laks er vendt tilbage til vandløbet fra deres opvækstområder i det marine.

* Skjern Å er inddelt i øvre og nedre del på grund af begrænsninger i den model der bruges til beregning af bestandsstørrelsen. Se rapporten for den præcise inddeling. Storå øvre er opstrøms Vandkraftsøen og nedre er nedstrøms Vandkraftsøen. Bestanden af ½-års laks, i de nedre dele, er ikke estimeret da usikkerheden, indtil nu, er vurderet til at være for stor.

Af Stig Pedersen. DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Tilmeld nyhedsbrev















https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2024/04/oplysninger-om-de-vilde-laksebestande-i-danmark
28 MAJ 2024