Kortet viser, de lokaliteter som blev undersøgt på Als i efteråret 2019

Nye planer for fiskepleje i ørredvandløb

tirsdag 15 sep 20
|

DTU Aqua undersøgte i efteråret 2019 fiskebestandene på 644 vandløbsstrækninger. Nu er resultaterne beskrevet i seks planer for fiskepleje, der både viser de naturlige bestande af ørred- og lakseyngel samt forekomsten af andre fiskearter. Resultaterne kan også ses på det elektroniske” Ørredkort”. Planerne er netop udsendt til de berørte kommuner og sportsfiskerforeninger, men de kan også downloades her, og resultaterne kan også ses på det elektroniske” Ørredkort”.


DTU Aqua undersøger hvert år fiskebestandene og den generelle tilstand i en række ørredvandløb og udgiver det følgende år rapporter med resultaterne, de såkaldte ”Planer for fiskepleje”. I planerne kan kommuner, sportsfiskerforeninger, lodsejere mv. finde forslag til, hvordan de kan genskabe naturlige forhold for fisk og forbedre bestandene i de enkelte vandløb.

 

På baggrund af undersøgelserne i 2019 udgiver DTU Aqua nu planer for fiskepleje for

  • Alsiske vandløb
  • Ørum-Rohden Å (ved Vejle Fjord)
  • Mindre vandløb mellem Sandbjerg Vig og Kalø Vig (Aarhus Bugt)
  • Mindre tilløb til Randers Fjord
  • Gudenåens tilløb fra Mossø til Tangeværket
  • Gudenåens tilløb nedstrøms Tangeværket

Der var naturligt produceret ørredyngel i de fleste vandløb

I de enkelte vandområder blev der fundet ørredyngel fra gydning på 50-76 % af de undersøgte strækninger (se tabel 1).

 

Der var kommet mere ørredyngel i vandløbene på Als og ved Randers Fjord siden DTU Aquas sidste undersøgelser i 2010 og 2012, men der var færre ældre ørreder begge steder (et-årsfisk og ældre).

 

Tabel 1: Overordnede resultater 2019 og udviklingen af ørredbestanden siden sidste undersøgelse.

Vandløb

% med ørredyngel

% med
god eller høj økologisk tilstand

Udvikling

ørredyngel
Udvikling
ældre ørreder
 
 Alsiske vandløb

73

50

Fremgang

Tilbagegang

Ørum/Rohden Å

76

33

Tilbagegang

Tilbagegang

Mindre vandløb ml. Sandbjerg Vig og Kalø Vig

63

12

Tilbagegang

Tilbagegang

Mindre tilløb til Randers Fjord

70

19

Fremgang

Tilbagegang

Gudenåens tilløb fra Mossø til Tangeværket

50

4

Uændret

Tilbagegang (lille)


Gudenåens tilløb nedstrøms Tangeværket

59

16

Tilbagegang

Tilbagegang

Der var mest ørredyngel på Als, hvor halvdelen af vandløbene havde god eller høj økologisk tilstand i forhold til ”Ørredindekset” (DFFVø), der anvendes som mål for vandløbenes miljøtilstand i statens vandområdeplaner (se kortet). I de andre vandområder var målet kun nået i 4-33 % af vandløbene (tabel2).

 

Generelt var der ikke ret mange ældre ørreder i vandløbene, idet mediantæthederne i de enkelte vandområder lå på 0-4 ældre ørreder pr. 100 m2. Selv på Als, hvor der var meget yngel, var der kun få ældre ørreder.

 

 

Tabel 2: Antal undersøgte strækninger og mediantætheden af ørred i 2019

Vandløb

Antal undersøgte
strækninger

Mediantæthed ørredyngel
pr. 100 m2

(se forklaring i boks)

Mediantæthed ældre ørreder pr. 100 m2

(se forklaring i boks)

Alsiske vandløb

26

75

0

Ørum/Rohden Å

34

21

4

Mindre vandløb ml. Sandbjerg Vig og Kalø Vig

121

3

2

Mindre tilløb til Randers Fjord

73

17

0

Gudenåens tilløb fra Mossø til Tangeværket

199

1

2

Gudenåens tilløb nedstrøms Tangeværket

191

5

0

 

Hvorfor var der færre ørreder i 2019?

I de fleste af de undersøgte vandområder var ørredbestandene i 2019 generelt mindre end ved sidste undersøgelse for 7-9 år siden, både af yngel og ældre ørreder. Det skyldes formentlig primært, at sommeren 2018 var ekstrem varm og tør, og at vandføringen derfor var usædvanlig lille i mange vandløb. Det har formentlig øget dødeligheden hos ørrederne og reduceret opgangen af gydemodne ørreder til gydevandløbene i efteråret/vinteren 2018/2019. DTU Aqua vurderer derfor, at øget dødelighed og reduceret gydning i 2018 er en væsentlig årsag til, at ørredbestandene generelt var mindre i 2019 end ved sidste undersøgelse, og at det ikke skyldes, at vandløbenes miljøtilstand generelt er blevet dårligere.

 

I de senere år er der også kommet mange flere fiskeædende rovdyr som f.eks. skarv, odder og mink ved de danske vandområder, og de æder bl.a. ældre ørreder. Det kan ikke udelukkes, at dette også har haft en væsentlig negativ betydning for ørredbestandene.

 

De nye planer for fiskepleje

Resultaterne fra 2019-undersøgelserne er beskrevet i ”Planer for fiskepleje”, som kan downloades fra fiskepleje.dk sammen med andre rapporter om fiskebestandene i andre danske vandløb.

 

Planerne er sendt som trykte rapporter til de berørte sportsfiskerforeninger og kommuner, men de kan også downloades her: Download Planerne for fiskepleje med tilhørende kort

 

DTU Aquas ”Planer for fiskepleje” omfatter i alt 66 rapporter, som tilsammen dækker alle større vandsystemer i Danmark. Planerne revideres hvert 9. år med nye undersøgelser, som finansieres af fiskeplejemidlerne. De indsamlede data indgår desuden i Miljøstyrelsens arbejde med at vurdere fiskebestandene i statens vandområdeplaner.

Ørredkortet – et nemt overblik over ørredbestandene

Ønsker man et hurtigt overblik over tætheden af ørred- og lakseyngel i et bestemt vandløb, skal man blot bruge ørredkortetsom er tilgængeligt på pc. På kortet kan man se bestandene af ørred- og lakseyngel ved de seneste undersøgelser, samt hvilke andre fiskearter der er registreret på de enkelte lokaliteter. Via kortets farvekodning kan man se, om statens miljømål i ”Ørredindekset” er opfyldt på de undersøgte lokaliteter.

 

Læs mere om planer for fiskepleje og fiskebestande i vandløb:

 

Plan for fiskepleje

 

Kommune

Alsiske vandløb

Sønderborg

Ørum - Rohden Å


Hedensted

Mindre vandløb ml. Sandbjerg Vig og Kalø Vig

Hedensted, Horsens, Odder, Aarhus 

Mindre tilløb til Randers Fjord

Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus

Gudenåens tilløb fra Mossø til Tangeværket

Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Favrskov

Gudenåens tilløb nedstrøms Tangeværket

Aarhus, Favrskov, Silkeborg, Viborg, Randers

 

AJan Nielsen og Finn Sivebæk, fiskeplejekonsulenter, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.


Hvad er en medianværdi ?

Medianværdien er den midterste værdi i et sorteret datasæt, dvs. en middelværdi, som ikke påvirkes ret meget af enkeltmålinger med særligt lave eller høje værdier. En almindelig gennemsnitsberegning over bestandstætheden af ørred i vandløb med dårlige bestande kan f.eks. blive hævet meget af en enkelt måling fra et vandløb med mange ørreder. Hvis det sker, vil man tro, at bestandene generelt er bedre, end de reelt er. Det undgår man, når man bruger medianværdien, som således giver et mere retvisende billede.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2020/09/planer-for-fiskepleje-2020?id=10890f94-3011-4f1e-b3c5-e41476a88f06
4 DECEMBER 2020