I de seneste år har en del sportsfiskere brugt nogle dage i januar og februar på at vade gennem ørredens lokale gydevandløb for at tælle og kortlægge de brugte gydepladser. Man får herved et godt kendskab til vandløbene og til, i hvilket omfang de bliver brugt til gydning. Man kan også finde ud af, hvor der eventuelt er behov for at forbedre gydemulighederne ved fx at udlægge gydegrus.
De fleste ørreder gyder fra november til januar på strækninger med grusbund og godt fald, hvor vandet løber hurtigt hen over og gennem gydegruset. På den måde får æggene tilført frisk vand og ilt, til de klækker omkring den første april.
Ørrederne kan flytte store mængder gydegrus, når de gyder. Først graver de et hul til æggene, og efter gydningen hvirvler hunnen grus hen over de befrugtede æg. Gruset lægger sig som en såkaldt legebanke hen over æggene og sikrer, at vandet tvinges til at løbe gennem gydebanken.
Man kan kende de brugte gydepladser på, at der er et dybt hul, et såkaldt slaghul, opstrøms gydepladsen, hvor ørreden har hvirvlet grus op til at dække æggene. Det ophvirvlede grus på selve legebanken er lyst, og legebanken ligger højere end resten af bunden.
Store ørreder flytter meget grus. En brugt legebanke fra en stor hunfisk kan dække flere kvadratmeter. Legebanker fra små ørreder er ofte et stykke under.
Hvordan gør du?
En registrering af gydebanker kan være værdifuld for kommunen, når den som vandløbsmyndighed skal sikre en god miljøtilstand i vandløbene. Men man færdes på privat ejendom og må ikke gå gennem vandløbene uden at have kommunens tilladelse, jf. Vandløbslovens § 61.
Registreringen finder typisk sted i januar og februar i perioder med lavt og klart vand i vandløbene, så man kan se bunden.
Gydebankerne indtegnes på detaljerede kort, f.eks. de såkaldte 4 cm kort i målestok 1:25.000. Det kan anbefales som supplement at tage positionen med en håndbåren GPS-enhed, som er indstillet til det koordinatsystem, der anvendes af offentlige myndigheder (UTM, datumformat WGS 84).
Husk at notere datoen og relevante oplysninger som f.eks. hvilken strækning, der er gennemgået. Herunder finder du et eksempel på et skema, der kan printes ud og medbringes i felten.
Eksempel på skema. (pdf - 0,2 mb)
En legebanke opmåles. Æggene ligger i gruset lige under tommestokken først i gydebanken.
Hvor kan du finde flere informationer?
DTU Aqua har undersøgt fiskebestanden i de fleste danske vandløb, hvor man kan vade. Resultaterne er beskrevet i udsætningsplaner, hvor der er omtaler af de enkelte vandløb og tal for den naturlige produktion af ørredyngel fra gydning. Man kan via et Danmarkskort klikke sig frem til den seneste udsætningsplan for sine lokale vandløb.
Se kortet med Planer for fiskepleje.
Der er udarbejdet regulativer for mange vandløb, hvor man kan finde forskellige relevante oplysninger som fx om afstand mellem vejbroer. Kommunen er vandløbsmyndighed og har regulativerne.
Eksempler på optællinger af gydebanker:
Se filmen om ørredernes færden i Ibæk, ved Vejle Fjord. Se filmen her...
Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen, DTU Aqua.