Gopler kan give særdeles relevante oplysninger om tilstanden i havmiljøet.
DTU Aqua i Silkeborg fik i slutningen af maj en henvendelse fra Holmann Madsen fra Sønderborg, som under en sejltur på Als Sund havde set noget usædvanligt. Han lagde til ved en bådebro ud for Sottrup Skov. Her mødte han en mand med et fiskenet, og han havde fanget noget han ikke vidste, hvad var.
Holmann Madsen fortæller
”Det viste sig, at der var en masse glasperler (yngel) i vandet. Manden med fiskenettet sagde flere gange, at sådan nogen havde han aldrig set før. Ynglen lignede glasperler på størrelse med en lillefingernegl, og de bevægede sig i klynger. De havde tråde, der gik bagud og var buede foran og flade bagtil”.
Holmann Madsen vedlagde nogle fotos, som han håbede kunne være med til at opklare mysteriet. Og det kunne de. Selv troede han, at der måske var tale om fiskelarver, som var ved at bryde ud af æggene. Men de så nu lidt underlige ud.
Små gopler.
På sporet af et svar
Kurator Peter Rask Møller fra Zoologisk Museum i København kunne fortælle, at der var tale om såkaldte gopler (dvs. vandmænd) af arten Sarsia tubolosa og ikke fiskelarver. Arten hører til smågoplerne, hvoraf der i alt findes ca. 2600 forskellige arter. Peter Rask Møller kunne videre fortælle, at han selv, i forbindelse med projektet ”Atlas over Danske Saltvandsfisk”, i dette forår havde observeret mange Sarsia tubolosa ved både Sjællands og Langelands kyster.
Vi spurgte også professor Hans Ulrik Riisgård, Syddansk Universitet, som fortæller, at det faktisk er relativ almindeligt at finde denne gopleart i danske farvande fra januar til hen på sommeren. Men hvorfor der i dette forår tilsyneladende observeres flere end normalt, havde han ikke umiddelbart en forklaring på.
Smågopler findes mange steder
De fleste smågopler lever i havet, men nogle få arter lever faktisk i ferskvand, herunder arten Craspedacusta sowerbyi, som kan træffes over hele verden og bl.a. er fundet i Lyngby Sø. Deres nærmeste slægtninge er storgoplerne (bl.a. de almindeligt kendte vand- og brandmænd) samt polypdyrene (koraldyr og søanemoner). Smågoplerne er fjernere beslægtet med ribbegoplerne, hvortil den såkaldte dræbergople (Mnemiopsis leydie) hører.
Observationer værdifulde
Hans Ulrik Riisgård modtager meget gerne oplysninger om observation af gopler ved de danske kyster. Et foto samt oplysninger om tid og sted kan bruges til at bestemme, hvilken art der er tale om. Mange observationer af den slags kan stykkes sammen til et billede af, hvordan goplernes udbredelse og udvikling er i vores kystnære farvande. Denne viden er vigtigt, fordi mange gopler kan påvirke andre dele af økosystemet markant. Det kan fx ske ved, at de æder fiskeyngel, eller indirekte ved at de æder fiskeynglens mad. Vi har en klar fornemmelse af, at der er kommet mange flere gopler de seneste år, men desværre finder der ingen systematisk registrering sted. Oplysninger fra offentligheden er derfor meget velkomne.
Holmann Madsen gjorde præcis det rigtige og har derved både fået sit mysterium opklaret og bidraget til, at vores viden om goplernes udbredelse bliver bedre.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om gopler og Sarsia tubolosa i Den Store Danske Encyklopædis netudgave på www.denstoredanske.dk.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Masseforekomst af gopler (vandmænd, brandmænd, ribbegopler) kan markant ændre den biologiske struktur og dermed vejene for stof- og energitransport i havets fødekæder. Ingen her i landet ved, om der er kommet flere gopler i de senere år, men vi har en stærk formodning om, at det er tilfældet.
For øjeblikket findes der ingen data og ingen statistikker i Danmark, fordi ingen myndigheder systematisk kvantificerer mængden af gopler, uanset at sådanne oplysninger er særdeles relevante for både havmiljøet og fiskerierhvervet.
Den nye invasive Mnemiopsis-ribbegople - den såkaldte dræbergople – fortjener særlig opmærksomhed. Der er intet overblik over dens spredning, vækst og forplantning i vores farvande.
Den uønskede ribbegople er givetvis kommet for at blive, og derfor bør dens invasionsbiologi og skadelige effekter nøje følges og studeres.
Vi opfordrer derfor strandgæster, sejlere, amatørdykkere og andre til at indberette fund af den uønskede dræbergople til os på e-mail (se kontaktoplysninger nedenfor), helst vedhæftet et vellignende foto.
Oplysninger om observationer af gopler kan sendes til:
Hans Ulrik Riisgård, Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet (hur@biology.sdu.dk) eller
Ole S. Tendal, Zoologisk Museum, Københavns Universitet (ostendal@snm.ku.dk)
