Oktober og november topper

Bedste efterårsmåned til åernes havørreder?

torsdag 24 sep 20
|
Oktober og november topper

Hvilken efterårsmåned fisker bedst efter åernes havørreder over mål? Godt spørgsmål tænkte vi og dykkede ned i Fangstjournalens database. Hvis vi kigger på tværs af de fire år 2016-2019 peger tallene på at chancerne for en målsfisk stiger i løbet af efteråret. I september har I lystfiskere i gennemsnit brugt 9 timer på at fange en havørred, mens det i oktober (og første halvdel af november) tager et sted mellem 5,5 - 6,5 time at få en målsfisk på krogen.

Så set med de øjne er der måske gode måneder ved åen i vente, men statistik er statistik. Selvom tendensen er til at få øje på, så viser figuren også, at der er forskelle fra år til år…så måske 2020 bliver anderledes? Hjælp Fangstjournalen (og jer selv) med at blive klogere på åernes havørreder, og registrer alle jeres fisketure fra åerne. Husk at nulture og registrering af undermålsfisk også giver vigtig viden.

K&B!  👍🎣

 

 

Den gennemsnitlige fangstrate af havørred over mål i danske åer om efteråret fordelt på år og måned.
Den gennemsnitlige fangstrate af havørred over mål i danske åer om efteråret fordelt på år og måned. Selvom der er variation fra år til år er der tendens til, at der bliver kortere mellem fiskene senere på efteråret. Tallene er baseret på 1100 fisketure (3223 fisketimer) indrapporteret af 200 brugere i 80 forskellige vandløb.

Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:

Download App - Fangstjournal     Google Play - Fangstjournal -DTU - App

https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret-raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=8a59119c-700a-40cd-b735-593a283b7f83
28 APRIL 2024