Fangstjournalen kan i år fejre sit 10‑års jubilæum, og projektet er blevet et af Danmarks vigtigste citizen science‑initiativer inden for fiskeri. Siden lanceringen har tusindvis af lystfiskere oprettet sig som brugere, og de har tilsammen registreret mere end hundredtusinde fisketure og fangster – data, der i stigende grad bidrager til en bedre forståelse af lystfiskeriet i Danmark og de arter, der fanges.
Et projekt drevet af lystfiskere og et fællesskab, der vokser
Fangstjournalen blev oprettet for at skabe og samle data om rekreativt fiskeri. I dag er projektet et eksempel på, hvordan citizen science (borgervidenskab) kan skabe viden, der ellers ikke ville eksistere.
Fangstjournalen er i dag både et værktøj for forskere og et fællesskab for lystfiskere, der ønsker at bidrage til en bedre forvaltning af danske fiskebestande. Jubilæet markerer derfor ikke kun 10 år med data – men også 10 år med samarbejde mellem forskere, fiskere og samfund.
Vigtige milepæle gennem 10 år
- Indsamling af data fra alle typer fiskevande, som i stigende grad bruges i rådgivning og forvaltning
- Integration med lokale foreninger, der gratis kan følge fiskeriet i deres vande og vise det på deres hjemmesider
- Samarbejde med å‑sammenslutninger og håndtering af al dataindsamling fra laksefiskeriet i de jyske åer
- Gennemførelse af mange analyser af lystfiskeri og efterfølgende rådgivning til foreninger, kommuner og ministerier baseret på Fangstjournalens data
- Samarbejde med Fishing in Denmark, så data kan indsamles via både Fangstjournalen og Fishing in Denmark‑appen
- Undersøgelser af datakvalitet, som viser, at Fangstjournalens data er på niveau med traditionelle videnskabelige undersøgelser
- En lang række publikationer og foredrag – både videnskabelige og populærvidenskabelige
- Etablering af Vandmiljøagenter, hvor særligt engagerede brugere bidrager med miljødata fra søer
- En række forskningsprojekter, hvor lystfiskere bidrager med ekstra viden, f.eks. analyser af catch & release, invasive arter, lakselus og om fisk er udsatte eller vilde
Fremtiden kalder på gode data – og du kan hjælpe
Der er i disse år stort politisk fokus på at forbedre vandmiljøet, bl.a. gennem vandplanerne og den grønne trepart, som skal sikre et sundere ferskvands- og havmiljø og flere fisk i vandløb, søer og de indre farvande. Fangstjournalens data kan være med til at dokumentere effekten af disse tiltag.
Projektet er et af de få nationale initiativer, der systematisk følger udviklingen i kystnære fiskebestande – og derfor får Fangstjournalen en endnu vigtigere rolle i fremtiden.
Fangstjournalen fortsætter med at indsamle data og engagere lystfiskere og undervandsjægere, og håbet er at få endnu flere med. Forskningen viser tydeligt, at datamængden er afgørende for datakvaliteten. Nu inviteres også fritidsfiskere til at deltage, og det er netop blevet muligt at indrapportere fisketure med faststående fiskeredskaber via www.fangstjournalen.dtu.dk (fangstjournalen.dtu.dk in Bing). Denne funktion er dog ikke tilgængelig i appen.
Fra den 10. januar 2026 er det blevet obligatorisk for lystfiskere, fritidsfiskere og undervandsjægere at indrapportere fangster af udvalgte arter til EU – eksempelvis torsk og laks – fanget langs kysten eller på havet. Indrapporteringen skal ske digitalt, og Fiskeristyrelsen har besluttet, at dette skal foregå via en EU‑udviklet app (RecFishing). Vi arbejder på, at fangstrapporteringen til EU fremover også kan ske automatisk via Fangstjournalen, så det bliver nemmere for Fangstjournalens brugere at overholde reglerne. Vi glæder os til de næste 10 år.
…og for øvrigt forbliver dine fiskepladser naturligvis hemmelige, selvom du deler dine fisketure med Fangstjournalen.
Knæk og bræk!
Figur: Eksempel på hvordan data fra Fangstjournalen kan følge fiskeriet og fiskebestandene. Figuren viser en tidsserie over hvor lang tid det i gennemsnit tager en lystfisker at fange en havørred > 40cm i tre landsdele, Jylland, Fyn og Sjælland. For eksempel, 0,10 fisk pr time svarer til at det tager en lystfisker i gennemsnit 10 timers fiskeri at fange en havørred. Figuren viser at der er forskelle mellem landsdele, f.eks. at det tager kortere tid at fange en havørred på Sjælland end i Jylland, men også, fælles for alle landsdele, at der har været en stigende tendens siden 2022.
Læs mere om hvordan vi håndterer