Indrapportering i Fangstjournalen giver nyttig viden om fiskebestande og fiskeri

Fangstjournalen giver her en status for rapporteringer i 2021

tirsdag 08 feb 22
|

Januar er et passende tidspunkt for at præsentere en status for 2021 og her er nogle nøgletal.

 

10.227 stk. fisketure blev indrapporteret i 2021. Dette er lavere end tidligere år.

 

67% af alle fisketure i Fangstjournalen i 2021 var efter havørred. Det er på niveau med tidligere år, hvor det hvert år i perioden 2016-2020 var mellem 61%-69%. Se også figuren.

 

67% af alle fisketure i Fangstjournalen i 2021 var efter havørred

Figuren viser fordelingen af fiskeart i forhold til arternes andel i alle indrapporterede fisketure.

Vi ser en stigning i fisketure efter laks. Det hænger nok sammen med at stadig flere laksesammenslutninger anvender Fangstjournalen som platform til deres indrapporteringer.

 

1.150 nye brugere tilmeldte sig Fangstjournalen i 2021. Dette er et klart fald i forhold til 2020 og lavere end tidligere

 

887 personer bidrog med data i 2021. Det er desværre også under, hvad vi har set i tidligere år.

 

1 PhD-afhandling blev udgivet i 2021, som blandt andet dokumenterer, at Fangstjournalens data er af god kvalitet, så længe tilstrækkeligt med lystfiskere bidrager med data.

 

2022 er året, hvor vi håber på, at antallet af aktive brugere stiger, så vi får endnu bedre data til brug i forskning og til at forvalte vores fiskebestande. Hjælp os gerne med at sprede dette budskab.

 

Tak til alle jer som bidrager med data.

 

Knæk og bræk!

Af Christian Skov og Casper Gundelund DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

 

Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:

Download App - Fangstjournal     Google Play - Fangstjournal -DTU - App

https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret-raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=1e69ca0f-5851-463d-a6f4-828000e97adf
29 APRIL 2024