Fangstjournalens tidsserier om fiskeri og fangster er vigtige, hvis man i fremtiden vil have mulighed for, at kunne dokumentere ændringer i fiskebestandene.
Lystfiskere deltager i mange gode initiativer for at give fiskebestandene en hjælpende hånd, f.eks. bliver der brugt mange frivillige kræfter på at restaurere vandløb, så blandt andet ørreder og laks får bedre opvækstbetingelser. Seneste initiativ er de såkaldte “smoltvagter”, hvor lystfiskere i den kommende tid vil bruge mange frivillige timer på at holde skarver væk fra de vandløbsmundinger, hvorfra ørredsmoltene udvandrer til saltvand. Håbet og forventningen er, at disse initiativer kan sikre og måske styrke lystfiskeriet.
Læs mere om smoltvagter
En af tankerne bag Fangstjournalen er at dokumentere ændringer i lystfiskeriet, herunder blandt andet, om der bliver længere eller kortere mellem fangsterne. I denne nyhed har vi kigget på forårsfiskeriet efter havørred (både fisk over og under målet) fra hele landet siden 2016. Her ser vi ikke umiddelbart en trend mod hverken bedre eller dårligere fiskeri. Men tallene peger på klare forskelle mellem årene. F.eks. var der længere mellem fiskene i 2022 end i 2021 og 2019 (Se figuren). Samtidig steg andelen af nulture fra 63% i 2021 til 69% i 2022.
Figuren viser fangstrater for havørreder på kysten fanget om foråret (marts-maj) i perioden 2016-2022. Både fisk over og under målet er medtaget. Linjerne på toppen af søjlerne angiver værdiernes nøjagtighed og jo mindre de er, jo mere nøjagtig. Antallet af forskellige lystfiskere, der har bidraget med data pr. år svinger fra 346 (2022) til 711 (2017). Reglen er jo flere der indrapporterer, jo bedre data.
Fangstjournalens tidsserier kan især blive vigtige, hvis en eventuel tilbagegang i fiskeriet, f.eks. som følge af øget prædation skal dokumenteres videnskabeligt. I forbindelse med smoltvagt-projektet er det derfor oplagt at kigge nærmere på, hvilken effekt de frivillige timer får på fiskeriet, både lokalt og på landsplan. Derfor håber vi, at rigtig mange lystfiskere vil gøre det til en vane at bruge de få minutter, det tager at få registreret deres fisketur i Fangstjournalen, uanset om det er en tur med fangst eller ej. Bemærk, at det også er nemt at indrapportere fisketure til Fangstjournalen via Fishing in Denmark appen. Jo flere lystfiskere der bidrager, jo bedre data.
Video som viser, hvor nemt det er, at indrapportere en fisketur i Fangstjournalen.
Knæk og bræk
Af
Christian Skov og
Casper Gundelund, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske universitet - DTU Aqua ved at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:
Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske universitet - DTU Aqua ved at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her: