I slut marts og start april udgav Fangstjournalen et par nyheder, som omhandlede fangstrater af kyst-havørreder over målet. Nyhederne viste udviklingen i fangstrater siden 2016. Flere har efterfølgende udtrykt undren over fangstraterne, som de mente var højere end forventet.
Vi har derfor genanalyseret med de statistiske briller på og fundet et udsnit af fisketure (knap 2%), som har højere fangstrater, end vi statistisk set ville forvente. Disse er nu fjernet fra analysen og fangstraterne i nyhederne er derfor opdateret med de nye og lidt lavere tal i forhold til første udgave af nyheden. Justeringerne har ikke betydning for konklusionerne i de nyheder, vi udgav.
Vi vil sige tak til jer lystfiskere, som reagerede på tallene. Det må I meget gerne blive ved med!
Vi tror som udgangspunkt på, at data, der indrapporteres, stemmer overens med lystfiskerens fiskeri. Men der kan ske fejl, og opstår der tal, som ser helt skøre ud, kan jeres respons være med til at forbedre og fintune datakvaliteten.
Formålet med citizen science
Det er også en del af formålet med citizen science-projekter, som Fangstjournalen er et eksempel på, nemlig at forskere og borgere bliver klogere sammen.
Vi har gennemført en undersøgelse, som peger på, at brugerne af Fangstjournalen oftest er mere engagerede og dedikerede lystfiskere end gennemsnittet, og formodentlig derfor kan have højere fangstrater. Derfor kan fangstrater. der udtrækkes fra Fangstjournalen være i den høje ende i forhold til ens eget fiskeri. Men kan vi sammen få endnu flere lystfiskere til at indrapportere, inklusive dem, der ikke fisker så ofte, så vil tallene blive endnu mere retvisende.
Vi vil fremover gøre lidt mere ud af at understrege, at tal vi præsenterer i Fangstjournalens nyheder er work in progress og derfor ikke har været igennem en grundig videnskabelig fagfællebedømmelse. Det betyder, at tallene er foreløbige og kan ændre sig i takt med, at vi bliver bedre til at forstå de indsamlede tal eller får flere data indsamlet.
Vi kunne vælge slet ikke at udsende nyheder med data, men vi synes i den forbindelse, det er vigtig fortsat at give Jer, der bidrager med data til Fangstjournalen, indblik i tal og tendenser. Vi tror, det kan motivere til fortsat indrapportering.
Sådan gjorde vi
Vi har lavet en statistisk screening for afvigende data (det man på engelsk kalder ”outliers”). Mere præcist har vi fjernet fisketure med fangstrater af havørreder over målet, som ligger tre standardafvigelser fra gennemsnittet (ja, det er lidt teknisk). Vi kan se, at de fleste ture med de høje fangstrater, er ture, hvor brugeren har indrapporteret flere havørreder på en gang (og altså ikke enkeltvis). Ved den type indrapportering angiver man, hvor mange af havørrederne der er under målet, og vi tror, der sker fejl i den forbindelse, f.eks fordi man overser at få det angivet.
Vi vil overveje grundigt, hvordan vi kan mindske den fejlkilde i forbindelse med indrapporteringen i fremtiden. Det er desuden værd at bemærke, at i år med mange indrapporterede ture har disse ikke den store betydning, da de drukner i mængden. Så jo færre der indrapporterer, jo større betydning får disse misvisende fisketure. Og omvendt jo flere, der indrapporterer til Fangstjournalen, jo mere retvisende bliver tallene.
Du kan se to nyheder med de opdaterede data her:
Forårshavørreder: Status DK
Forårshavørreder: Status Fyn
Knæk og bræk!
Af Christian Skov og Casper Gundelund, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:
