Hvorfor gør fangstjournaler en forskel for fiskebestandene?

Fangstjournaler fra lystfiskere kan give værdifuld viden om fiskebestandene. I mange fiskevande er målrettet fiskepleje umulig, fordi der ikke findes viden om de lokale fiskebestande. Hvis tilstrækkeligt mange lystfiskere udfylder Fangstjournalen efter hver fisketur, også nulture uden fangst, vil vores viden om fiskebestandenes ve og vel blive større.

Analyser af journalerne kan give viden om, hvorvidt antallet af fisk stiger eller falder, eller om de store fisk bliver flere eller færre. På den måde kan man holde øje med, om ydre påvirkninger såsom forurening, indvandring af skarv eller øget fisketryk påvirker bestandene. Jo flere lystfiskere der udfylder Fangstjournalen, jo bedre viden får vi.

Tilbage til oplysninger om fangstjournalen.


https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret-raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/fangstjournalen-faq/hvorfor-goer-fangstjournaler-en-forskel-for-fiskebestandene
28 APRIL 2024