Er det vigtigt at udfylde Fangstjournalen, selvom man ikke fanger noget?

Ja, det er vigtigt! Antallet af fisketimer, også på de ture hvor man ikke fanger noget, er nødvendig for at kunne følge, om fiskebestandene bliver større eller mindre. En sø, hvor man i gennemsnit bruger 10 timer på at fange en gedde, vil formodentlig have en lavere tæthed af gedder end en sø, hvor lystfiskerne kun bruger to timer på at fange en gedde. Kombinationen af ”antal fisk fanget” og ”antal timer anvendt” giver mulighed for at sammenligne fiskebestandene over tid i et fiskevand eller mellem forskellige fiskevande. Derfor er det vigtigt at huske at udfylde fangstjournalen, selv når der ikke er fanget fisk. Det er meget nemt i Fangstjournalen fra DTU.

Tilbage til oplysninger om fangstjournalen.


 

https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret-raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/fangstjournalen-faq/er-det-vigtigt-at-udfylde-fangstjournalen-selvom-man-ikke-fanger-noget
8 MAJ 2024