Sten og dødt træ i åerne gavner ørrederne. Forsøg i Aarhus Kommune viser, hvordan man med simple virkemidler kan opnå en stor positiv effekt på ørredbestandene.
Mere end 90 % af de danske vandløb er gennem tiden blevet regulerede og hårdt vedligeholdt, så størstedelen af den naturlige fysiske variation er forsvundet. Hvis vandløbene igen skal rumme sunde naturlige fiskebestande og et naturligt liv af smådyr m.m., er det afgørende, at den tabte fysiske variation bliver genskabt.
Vandløbsrestaurering bliver ofte forbundet med større entreprenørprojekter som f.eks. genslyngning, fjernelse af spærringer og udlægning af gydebanker, men mindre indsatser kan også have en stor effekt på ørredbestandene. Udlægning af dødt ved (træer, grene m.m.) og skjulesten indgår som et virkemiddel i Miljøstyrelsens vandområdeplaner, og metoden er med succes gennemført i Aarhus Kommune. Her har man genskabt gode ørredbestande på flere strækninger og dermed opfyldt miljømålet i forhold til Ørredindekset, DFFVø.
Forsøg i fire vandløb i Aarhus
I Aarhus har kommunens biologer, åmænd og lokale lystfiskere siden 2010 eksperimenteret med at udlægge skjulesten på vandløbsbunden ved fire vandløb, der er 3-10 m brede. I et af vandløbene blev der desuden udlagt grene i bredzonen. I alle vandløb var der unaturligt få skjul på grund af. menneskelig påvirkning.
Formålet var at sikre bedre skjul for vandløbenes ørreder, så fiskene ikke stresser hinanden med territoriel adfærd, og så det bliver sværere for fiskeædende rovdyr at fange dem. Herved skabes der bedre muligheder for, at et tilstrækkeligt antal fisk overlever og gyder, så der sikres nye årgange.
Tiltagene blev gennemført på naturlige stryg i fire forskellige vandløbssystemer, hvor ørreder gyder. De resulterede i en større fysisk variation med mange flere skjul og forskelligartede habitater for vandløbenes fiskebestande og andre dyr.
Flere ørreder end nogensinde før
Effektmålinger på ørredbestandene har efterfølgende vist, at der nu er mange flere ørreder på de undersøgte strækninger, end der nogensinde tidligere er registreret.
Efter tiltagene blev iværksat, har kommunen elfisket 18 gange på de fire forskellige strækninger. Ørredbestanden har ved samtlige undersøgelser været så stor, at den har levet op til kravene i det ørredindeks DFFVø, der bl.a. anvendes som miljømål i statens vandplaner og i DTU Aquas planer for fiskepleje.
Ved 14 ud af 18 befiskninger blev der registreret en ”høj økologisk tilstand” på ørredindekset, mens der var ”god økologisk tilstand” ved de øvrige fire befiskninger (figur 1).
Figur 1. Figuren viser andelen af befiskninger med de forskellige økologiske tilstandsklasser jf. ørredindekset før og efter restaureringstiltag i fire forskellige vandløbssystemer.
Inden tiltagene var der aldrig registreret ”høj økologisk tilstand” på strækningerne, og kun tre gange var der registreret ”god økologisk tilstand”. Tiltagene har således medvirket til, at der nu er målopfyldelse på ørredindekset på alle de fire strækninger, hvor ørrederne har fri passage til at benytte gydeområderne.
Resultaterne har været en øjenåbner for de involverede parter og har øget kommunens fokus på at skabe større fysisk variation, der efterligner forholdene i naturlige vandløb - både når åmænd løbende gennemgår vandløbene, men også når de frivillige lystfiskere planlægger og udfører egne projekter. Ud over at forbedre ørredbestandene kan denne type projekter også forventes at forbedre forholdene for alle andre arter, der hører hjemme i vandløbene.
Her kan du se resultaterne fra de fire undersøgte vandløb
En øget overlevelse for ørredynglen gavner ikke kun ørredbestanden lokalt på gydestryget, men også de omkringliggende strækninger. Strygene fungerer nemlig som donor til resten af vandløbet så egnet opvækstvand op- og nedstrøms stryget kan benyttes af yngel fra strygene. En høj overlevelse på stryget sikrer dermed det bedste udgangspunkt for, at vandløbets øvrige strækninger også kan få en sund ørredbestand.
En øget fysisk variation vil samtidig give vandløbenes fiskebestande bedre muligheder for at kunne skjule sig for de prædatorer, som benytter vandløbene ved deres fouragering.
Praktiske tips til restaureringen
- Ved flere af projekterne er de store skjulesten fundet langs med vandløbenes brinker eller i markstakke på naboarealerne og lagt ud med håndkraft.
- Ved projekterne i bredzonen blev småtræer og/eller dødt ved placeret med kronen i nedstrøms retning og evt. fastgjort i brinken med en snittet træpløk.
- Et andet tip er at save mindre stammer af f.eks. rødel, hassel eller birk 2/3 igennem på opstrøms side og så lægge dem ned i vandløbet i nedstrøms retning. Herved sikres forankringen og træerne vil samtidig oftest holde sig i live i flere år frem i tiden, hvorved mere permanente skjul sikres.
Af Bjarke Dehli og Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
- Dødt og halvdødt træ langs brinkerne i vandløbet
Bredzonen i et vandløb er oftest lavvandet, hvilket gør den særlig vigtig som opvækstområde for ørred. Ørredynglen er sårbar og udsat i de første måneder efter klækning, hvorfor en stor mængde skjul i bredzonen kan være afgørende for at sikre en høj overlevelse. Udhængende vegetation, væltede småtræer og grenansamlinger vil både gavne den helt spæde yngel og de ældre årgange.
- Store skjulesten på strygene
Større skjulesten påvirker vandets bevægelse ned gennem vandløbet. På siderne af skjulestenene øges vandhastigheden, hvorimod der skabes strømlæ og ofte et lille høl på bagsiden. Udlægning af skjulesten medvirker derfor til at øge den fysiske variation og dermed antallet af levesteder i vandløbet. Dette er særligt vigtigt for territoriale fisk som laks og ørred, men vandløbets øvrige fiskearter vil også have gavn af en øget fysisk variation. Større sten vil desuden helt naturligt opsamle drivende grene og grøde, hvormed ovenstående effekter kan forstærkes.
Den øgede vandhastighed rundt om stenene kan desuden medvirke til at hindre sandaflejringer på gydebanker, idet sand og andre lette materialer naturligt transporteres nedstrøms. Skjulesten kan således både bruges til at aktivere ubrugte gydestryg, øge det egnede gydeareal på allerede eksisterende stryg samt at friholde strygene for skadelige aflejringer.
- Større stammer og træer medstrøms i vandløbet
Større stammer og trækroner, der aktivt lægges ud i vandløbet, vil give øget skjul, ofte for de ældre fisk. Større træer kan desuden medvirke til at genoprette mere naturlige breddevariationer, idet vandløbet ofte vil blive smallere, og strømhastigheden øges, der hvor et træ helt eller delvist ligger i vandløbet.
- Lade dødt træ og grenansamlinger ligge ved den løbende vedligeholdelse
Som udgangspunkt bør alt materiale som f.eks. grene og døde træer blive liggende, så det kan indgå som strukturelle elementer i vandløbet. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at holde løbende øje med f.eks. større stammer og grenansamlinger, så de ikke bliver til reelle spærringer for fiskepassagen eller skaber oversvømmelser af f.eks. veje eller ejendomme. Erfaringen er dog, at der i langt de fleste tilfælde indfinder sig en balance, hvor vandet sagtens kan finde uden om grene og stammer, som derved får mulighed for at bidrage til at øge den fysiske variation i vandløbet.