Der foregår både restaureringer og udsætning af fisk i de marine områder og den marine fiskeplejekonsulent rådgiver om disse emner

Ny marin fiskeplejekonsulent

torsdag 26 aug 21
|

Kontakt

Fiskeplejekonsulent Mette Kjellerup Schiønning

Mette K. Schiønning
Marin fiskeplejekonsulent
DTU Aqua
93 51 01 80
mekjs@aqua.dtu.dk

Mette K. Schiønning er ny marin fiskeplejekonsulent på DTU Aqua. Fiskeplejekonsulenten rådgiver om fiskeri, fiskebestande og genetablering af habitater i de kystnære marine områder i hele Danmark.

Mette K. Schiønning er ny marin fiskeplejekonsulent på DTU Aqua. Hun afløser Mads Christoffersen, der har valgt at søge nye udfordringer. 

Som fiskeplejekonsulent har Mette fokus på de kystnære marine områder i hele Danmark. I tæt samarbejde med lyst- og fritidsfiskere, klækkerier og opdrætsanlæg vil Mette især fokusere på genetableringen af fiskebestande i kystområder gennem opdræt og udsætning af blandt andet skrubber og pighvarrer. Derudover vil hun have fokus på rådgivning om fiskeri og genetablering af marine habitater. 

Hvis du har ideer, forslag eller andet, der kan have interesse for den marine fiskepleje, er du meget velkommen til at kontakte Mette, mekjs@aqua.dtu.dk, tlf. 93 51 01 80.

Mette K. Schiønnings baggrund

Mette har kandidatuddannelser i både naturressourceforvaltning og marinbiologi fra henholdsvis Universitetet i Akureyri i Island og University College Cork i Irland. I sine specialer har hun undersøgt hajers økologiske og økonomiske rolle i Sydthailand samt gråsælens fødeindtag af laksefisk og havtasker i Irland. 

I perioden 2012-2019 har Mette været involveret i internationale havforskningsprojekter i Europa, Afrika, Asien og Sydamerika, bl.a. om mærkning af hvidhajer, videnskabelig dykning, fiskemarkedsundersøgelser og indsamling af biologisk data på bruskfisk og blåfinnet tun. 

Siden Mette kom til DTU Aqua har hun deltaget i flere forskningsprojekter i Limfjorden, hvor hun bl.a. har målt og mærket hummere for at danne et overblik over hummerbestanden i fjorden. 

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BD83E9359-02E3-452D-85D0-65903ACBE5F4%7D
27 SEPTEMBER 2021