Havørred i Limfjorden. Foto Susanne Worm

Voksne havørreder forlader også Limfjorden

torsdag 08 nov 18
|

Forskere fra DTU Aqua har undersøgt vandringsadfærden hos voksne havørreder fra Karup og Simested Å. Fiskene vandrede ud gennem Limfjorden mod øst med de hurtigste vandringshastigheder, der er dokumenteret for havørreder. Studiet viser samtidig en høj dødelighed hos fiskene, når de opholder sig i Limfjorden.  

Vandløbene i den sydlige Limfjord har længe haft en særlig status hos danske og udenlandske havørredentusiaster. De er kendt for at producere relativt store havørreder, og tidligere undersøgelser fra DTU Aqua har vist, at havørrederne fra den sydlige Limfjord er velrepræsenterede i lystfiskernes fangster i de indre danske farvande og den vestlige del af Østersøen. Sundheden af ørredbestandene i vandløb som Karup og Simested Å er derfor af national interesse ud fra en fiskeri- og bestandsmæssig betragtning.

Forskere fra DTU Aqua har derfor studeret vandringsadfærden hos vilde havørreder fra Karup og Simested Å i Limfjorden og havet i 2017 og 2018. Målet var at undersøge, om fiskene har nogle særlige adfærdstræk sammenlignet med havørreder fra andre områder. Samtidig skulle studiet undersøge, hvorfor fiskene fra den sydlige Limfjord er så udbredte i de indre danske farvande og komme med bud på, hvordan bestandens størrelse kan øges. 

Dette gjorde man allerede for smolt (små ørreder der forlader vandløbet for første gang) fra Karup og Simested Å i 2017. Her viste resultaterne, at smoltene vandrede relativt hurtigt ud af fjorden mod øst, mens 80 % forsvandt eller døde i fjorden, inden de nåede ud. 

Undersøgelsen af de voksne fisks adfærd blev foretaget med samme type udstyr, hvor der benyttes en type elektroniske mærker, der kan bruges til at lokalisere fiskenes position i fjorden ved hjælp af lyttestationer – såkaldt akustisk telemetri. I alt 160 vilde nedgængerørreder (vilde ørreder, der har overstået gydningen) blev fanget og mærket med disse mærker i Karup og Simested Å i 2017 og 2018, inden fiskene forlod vandløbene. 

De første data fra studiet viste, at fiskene trak ud i fjorden i løbet af vinteren og det tidlige forår, når fjordtemperaturen var mellem -1 og 5 grader. Fiskene opholdt sig generelt tæt på vandløbenes munding i det tidligere forår, og 44 % af ørrederne havde en adfærd, hvor de svømmede flere gange frem og tilbage mellem vandløb og fjord i vinterperioden og det tidlige forår.

Forlader fjorden på næsten samme tid

I april måned skete der noget interessant. Efter at have været relativt stationære tæt på vandløbets munding i uger eller måneder efter at have forladt åen, vandrede havørrederne pludselig den lange vej på ca. 120 km ud af Limfjorden mod øst, en tur de gennemførte på få dage. Særligt stærkt gik det på den smalle strækning mellem Aggersund og fjordens østlige munding ved Hals, hvor en fisk bevægede sig 40 km mod øst på 11,5 timer, hvilket svarer til en hastighed på 83,5 km per dag. Dette er den højest dokumenterede vandringshastighed for en havørred nogensinde, om end fisken formentlig har fået hjælp af vandstrømmen.

Gennemsnitlig opholdstid og vandringshastighed for havørreder i forskellige dele af Limfjorden.  

Figur 1. Gennemsnitlig opholdstid og vandringshastighed i forskellige dele af fjorden. Fiskenes vandring retur gennem fjorden er ikke inkluderet, men denne tog i gennemsnit 5,3 dage og foregik med nogenlunde ensartede hastigheder gennem hele fjorden. 

Beslutningen om at vandre hurtigt ud af fjorden var relativt ensartet hos fiskene, selvom de var geografisk adskilte. Fiskene fra både Karup Å og Simested Å startede således den videre udvandring omtrent samtidig, selvom de opholdt sig i hhv. Skive og Hjarbæk Fjord, da vandringen begyndte. Både i 2017 og 2018 så udvandringen ud til at blive igangsat af en pludselig stigning i vandtemperaturen. Dette var særligt tydeligt i 2018, hvor varmen kom pludseligt i april efter en kold februar og marts måned. 

Studiet har også haft lytteudstyr stående i Øresund i 2017, hvor 20 % af de fisk, der forlod Limfjorden, blev opfanget (detekteret ) af lyttestationen. Fiskene blev registreret i Øresund 12-29 dage efter de havde forladt Limfjorden, eller 3-6 dage før de vendte tilbage til fjorden. Den hurtigste fisk har dermed passeret Kattegat med en hastighed på 59 km per dag. 

Ingen fisk blev detekteret i Øresund både på vej ud og hjem, så de fisk der passerede sundet var tilsyneladende i stand til at benytte forskellige ruter på deres vej til og fra Østersøen (de kan også vandre via Storebælt og Lillebælt). Dette bekræfter, at en del af fiskene fra Limfjorden vandrer ned gennem bælterne mod Østersøen og dermed bidrager til fiskeriet i disse områder.

Sammenhæng mellem Limfjordens overfladetemperatur og havørredernes træk ud af fjorden. 
Figur 2. Sammenhæng mellem Limfjordens overfladetemperatur og fiskenes træk ud af fjorden i 2018. Linjen angiver temperaturen, mens tallene over søjlerne viser, hvor mange fisk der forlod fjorden en given dag. 

Efter en gennemsnitlig periode på 102,7 dage i havet (ude af fjorden), vendte fiskene gradvist tilbage til Limfjorden og deres hjemlige vandløb. I denne fase var fiskene ikke lige så velkoordinerede, og de vendte hjem på forskellige tidspunkter i løbet af sommeren og efteråret. Som med vandringen ud af fjorden, gik turen tilbage gennem fjorden også hurtigt, og en enkelt fisk klarede alle 120 km hjem fra fjordens østlige munding ved Hals til Karup Å på 2,2 dage. I gennemsnit tilbragte de fisk, der vendte tilbage, 5,3 dage i fjorden på vej hjem, inden de fandt deres hjemlige vandløb. 

Limfjorden er farlig for ørreder

Det er bemærkelsesværdigt, hvor kort tid fiskene tilbragte i Limfjorden i forhold til, at der er tale om en stor fjord, som er rig på fødeemner. Der var kun to dokumenterede tilfælde af fisk, der tilbragte hele deres marine periode indenfor Limfjorden. Der kan være flere årsager til denne præference for at opholde sig kort tid i fjorden, men en væsentlig årsag er, at fjorden er farlig for fiskene at opholde sig i. 

Dette understøttes af, at 64 % af de mærkede nedgængerørreder, der på et tidspunkt opholdt sig i Limfjorden, også døde i den, selvom fiskene generelt opholdt sig i fjorden i forholdsvist kort tid. Dette ligger markant over de dødeligheder, man ser hos nedgængere i andre danske og internationale studier. Den høje dødelighed i Limfjorden indtraf næsten udelukkende i den sydlige del af fjorden (syd for Hvalpsund). Dette mønster gentog  sig for de fisk, der vendte tilbage gennem fjorden efter at have været ude i havet. Her var dødeligheden på strækningen mellem Hals og Aggersund eksempelvis 0 %, men 39 % af de fisk, der passerede Aggersund på vej hjem til vandløbet, forsvandt på den resterende del af turen hjem. 

Den høje dødelighed i fjorden ser ikke ud til at skyldes, at fiskene fra Karup Å og Simested Å er dårlige til at overleve generelt. Derimod har de en lavere dødelighed under deres ophold ude i havet end nedgængerørreder fra eksempelvis Gudenå havde, da DTU Aqua undersøgte disse i 2004 og 2005. 

Studiet tegner derfor et billede af Limfjorden som en farlig fjord at være nedgængerørred i. Samtidig viste resultaterne, at store fisk havde væsentligt bedre overlevelseschancer i fjorden end mindre fisk. Dette antyder, at rovdyr i fjorden spiller en stor rolle, da rovdyr typisk vil have nemmere ved at fange de mindre fisk. 

Døde i åen   Døde i fjorden
på vej ud 
Døde i havet  Døde i fjorden
på vej hjem 
Blev i fjorden
og overlevede  
Tog til havet og hjem
og overlevede 
12 %  49 % 18 % 8 %  1 %   12 %

Tabel 1. Fordeling af skæbnen for alle 160 mærkede nedgængere.

Vandrer ud mod øst

Alle de voksne havørreder, der forlod fjorden, gjorde det mod øst til Kattegat, hvilket svarer til den adfærd, der blev observeret hos smoltene i 2017. Resultaterne fra studiet er dermed også med til at forklare, hvorfor limfjordsørrederne er velrepræsenterede langs kysterne i de indre danske farvande og den vestlige Østersø. 

Det er samtidig værd at bemærke, at selvom de store limfjordsvandløb som Karup Å og Simested Å ifølge tidligere undersøgelser ser ud til at bidrage til lystfiskernes fangster i de indre danske farvande, så var det kun 18 % af de 160 mærkede nedgængere i nærværende studie, der døde i havet og dermed potentielt kan være indgået i fiskeriet i de indre danske farvande.

Såfremt størrelsen af ørredbestandene i Limfjorden skal øges, er selve Limfjorden derfor et oplagt område at fokusere på, hvor særligt områderne i den sydlige del af fjorden ser ud til at være vigtige.  

Undersøgelsen er blevet finansieret af fiskeplejen samt EU Interreg projektet MarGen.

Læs mere om ørrederne i Limfjorden


Af Martin Lykke Kristensen, Finn Sivebæk og Kim Aarestrup

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B9DAD2DC9-4A58-47DE-B3AC-A08D74CE8ED9%7D
19 DECEMBER 2018