Brakvandsgedder fra Stege Nor

Ny viden om brakvandsgedder – del 2

onsdag 16 jan 19
|
Den tilgængelige viden om danske brakvandsgedders vandring er meget begrænset, men data fra Fangstjournalen bidrager nu med helt ny viden, der viser, at brakvandsgedderne i området omkring Møn vandrer over forholdsvis lange afstande.

DTU Aqua indsamler i samarbejde med såkaldte mærkefiskere og andre brugere af Fangstjournalen ny viden om brakvandsgedderne i Stege Nor. Denne viden vil løbende blive præsenteret på Fiskepleje.dk. 

Hvor langt vandrer brakvandsgedder?

Gedder i vandløb og store søer kan vandre over ret store afstande. Noget tilsvarende kunne forventes for gedderne i de sydsjællandske kystområder, hvor gedderne har mange kvadratkilomenter at boltre sig på. Den hidtil eneste dokumenterede viden om danske brakvandsgedders vandring stammer fra et studie udført af DTU Aqua i Stege Nor i 2003-2004 (se link nederst på siden). Her blev 22 gedder mærket med akustiske sendere, og deres færden blev fulgt i lidt over et år. Studiet viste, at 2/3 af gedderne vandrede ud af Stege Nor efter gydningen i april-maj, og at de fleste kom tilbage igen i perioden fra september og frem mod gydningen året efter. Men hvor lange væk fra noret de vandrede, kunne undersøgelsen ikke vise. Blot 3 (14 %) kom ikke tilbage, efter at de udvandrede. Vi ved ikke, om de tre måske søgte nye levesteder eller døde, fx fordi de blev fanget af en lystfisker.

Et mærkeprojekt, som startede i marts 2016 i samarbejde mellem DTU Aqua og nogle lystfiskere i området, bidrager nu med ny viden om geddernes vandring. Gedder fra Stege Nor og Jungshoved Nor er blevet fanget ved lystfiskeri og mærket med såkaldte floy-tags. Alle genfangster, der efterfølgende er blevet indrapporteret til Fangstjournalen sammen med mærkenummeret, bidrager med viden om geddernes vandring. Den geografiske afstand mellem stedet, hvor de blev mærket og genfanget, giver oplysning om, hvor meget hver enkelt gedde minimum har bevæget sig.

Stedfaste gedder i Stege Nor

Fra marts 2016 til august 2018 er der indrapporteret vandringsdata fra 65 gedder. Langt hovedparten (74 %) er både mærket i Stege Nor og efterfølgende genfanget dér. Disse data bekræfter fundet fra studiet i 2003-2004, nemlig at gedderne i Stege Nor er forholdsvis stedfaste med en stærk tilknytning til noret. Figur 1 viser, hvor et mindre antal af disse gedder blev mærket og genfanget.

Lokalitet ved mærkning og genfangst for et udsnit af de gedder, der opholdte sid i Stege Nor både ved mærkning og genfangst.
Figur 1: Lokalitet ved mærkning og genfangst for et udsnit af de gedder, der opholdte sig i Stege Nor både ved mærkning og genfangst.

Resultaterne siger ikke noget om, hvor gedderne har opholdt sig mellem mærkning og genfangst, og det vides derfor ikke, om gedderne har været inde i noret i hele perioden, eller om de har været ude af noret noget af tiden.

Ligeledes siger resultaterne ikke noget om det daglige vandringsmønster. Denne viden kender vi dog i forvejen fra studiet i 2003-2004, der viste, at gedderne flyttede sig en del inde i Stege Nor fra dag til dag og udnyttede hele noret hen over året. Dataene fra Fangstjournalen bekræfter, at nogle gedder inde i Stege Nor flytter sig rundt i hele noret (Figur 1).

Nogle gedder vandrer langt

Genfangsterne i området udenfor Stege Nor er særlig interessante, da de bidrager med helt ny viden om, hvor de gedder, der vandrer ud af henholdsvis Stege Nor og Jungshoved Nor, bl.a. opholder sig. De indsamlede data viser, at disse gedder flytter sig over forholdsvis lange afstande (Figur 2). For eksempel er der mærket gedder i Jungshoved Nor, som derefter vandrer til Stege Nor. Ligeledes er der fanget en gedde i Stege Nor, som blev mærket i Askeby Landkanal. Den længst registrerede vandring er gedden med ID41, der blev genfanget 15 km væk fra mærkelokaliteten målt i fugleflugt (Figur 2). Gedden med ID56 er fanget hele tre gange indenfor en periode på 6 måneder, og fangstdataene viser, at gedden i denne periode er vandret fra Stege Nor ud i Stege Bugt og efterfølgende tilbage til noret (Figur 2). 

Lokalitet ved mærkning og genfangst for de gedder, der enten er mærket eller genfanget udenfor Stege Nor og Jungshoved Nor. Undtagelsen er ID65, som blev mærket i Askeby Landkanal i marts 2017 og et år senere blev fanget i Stege Nor.

Figur 2: Lokalitet ved mærkning og genfangst for de gedder, der enten er mærket eller genfanget udenfor Stege Nor og Jungshoved Nor. Undtagelsen er ID65, som blev mærket i Askeby Landkanal i marts 2017 og et år senere blev fanget i Stege Nor.

Lystfiskere kan hjælpe med at indsamle viden

Er du lystfisker og fisker du i områderne omkring Stege Nor og Jungshoved Nor, kan du også bidrage med viden om brakvandsgeddernes vandringer. Alt du skal gøre er at oprette en bruger på Fangstjournalen og indrapportere dine fisketure og fangster. Læs mere om hvordan du gør i den grønne boks nedenfor.

Hjælp forskerne – indrapportér din fangst

Når du fanger en brakvandsgedde bør du altid indrapportere den i Fangstjournalen. Hvis den er mærket, skrives mærkenummeret, som står på Floy-tagget ind i rubrikken ”mærkenummer”. Samtidig har vi brug for geddens længde eller vægt, og gerne begge dele.

Det er meget vigtigt at du indrapporter så mange fisketure efter gedder som du kan og det er både dem med og dem uden fangst der er vigtige. Det er også vigtigt at det er alle gedder fra en fisketur – både de mærkede og de umærkede – der indrapporteres. Hører vi kun om de mærkede gedder (eller umærkede), giver det problemer ved beregninger af bestandsstørrelser.

Hvis du ikke har mulighed for at indrapportere din fangst via fangstjournalen, så beder vi dig skrive til DTU Aqua på denne mail-adresse:gedde@aqua.dtu.dk.

Floy-tagget, som brakvandsgedderne har fået monteret, er monteret lige under rygfinnen. De er enten gule eller røde. Hvert mærke har en unik kode bestående af 1-2 bogstaver efterfulgt af 4 tal.

Brakvandsgedde mærket med floy-tag i Stege Nor
Mærkerne kan være tilgroede med alger og derfor svære at få øje på. Algerne kan dog forholdsvis let skrabes af, så floy-tag koden kan aflæses. På fotoet til venstre og i midten ses det tilgroede floy-tag ved geddens rygfinne. Til højre ses mærket efter algebelægningen er skrabet af.

Hvis du finder en død gedde med et mærke, vil vi gerne have, at du indsender mærket til os med oplysninger om gedden (findested, dato, længde og evt. også tilstand).

Vi håber alle der fisker efter brakvandsgedder vil indrapportere deres fisketure i Fangstjournalen.

Mærkeprojektet fortsætter i 2019 og der vil løbende blive mærket nye gedder i områderne ved Stege Nor, Jungshoved Nor og Stege Bugt.

Af Henrik Ravn, Christian Skov og Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Læs mere om studiet af brakvandsgedder i Stege Nor 2003-2004 – Gedder på vandring i Stege Nor

Læs del 1 i serien – Ny viden om Brakvandsgedder

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B95BF8937-6CA6-4912-A6CA-F6A9D2DE99B1%7D
17 JUNI 2019