På baggrund af observationer af laks med symptomer på sygdom i danske vandløb opfordrede DTU Aqua lystfiskere til at indsende deres observationer og indlevere laks, som efterfølgende er undersøgt af dyrlæger hos DTU Aqua.
I sommeren 2020 opfordrede DTU Aqua lystfiskere til at indrapportere laks med tegn på sygdommen Red Skin Disease i danske vandløb. Indrapporteringen skete ved indsendelse af billeder af laks til DTU Aqua eller ved registrering af fundet i appen ”Fangstjournalen”, som er en del af et Citizen Science-projekt under DTU Aqua.
Red skin disease er kendetegnet ved røde udslæt, som oftest er lokaliseret på bugen.
Baggrunden var, at der i sommeren 2019 kom meldinger fra flere europæiske lande om en ny sygdom blandt laks i vandløb – en sygdom, som blev navngivet Red Skin Disease. Herhjemme var der også indrapporteringer om sygdommen i 2019, og i forsommeren 2020 begyndte der igen at komme rapporter fra blandt andet Irland, Norge og Skotland.
Red Skin Disease er kendetegnet ved røde udslæt, som oftest er lokaliseret på bugen. Sygdommen smitter ikke mennesker. Man ved ikke, hvad årsagen til sygdommen er.
Laks i danske vandløb har Red Skin Disease-lignende symptomer
Fra fangster i 2020 modtog DTU Aqua 17 rapporteringer og 46 billeder fra 16 fisk.
På baggrund af det indsendte billedmateriale kan DTU Aqua konstatere, at der er set Red Skin Disease-lignende forandringer i 11 laks samt i en enkelt havørred fanget i seks ud af de otte danske lakseførende vandløb i 2020.
Ud over billedmateriale fik DTU Aqua tilsendt en hel laks og prøver fra en anden. På den indsendte hele laks blev der undersøgt for og udelukket infektion med forskellige kendte vira og bakterier som årsag til udslættet i huden, og denne laks er derfor diagnosticeret med Red Skin Disease.
Man kan ikke udtale sig om en egentlig hyppighed af sygdommen i Danmark; dertil er der alt for få indsendelser og rapporteringer af observationer.
Læs mere - fakta om Red Skin Disease
DTU Aqua er med i et internationalt netværk, som prøver at finde ud af, hvor stort problemet med Red Skin Disease er, og hvad sygdommen skyldes. Derfor ville vi gerne finde ud af, om tegn på sygdommen også forekom i danske vandløb.
Læs i rapporten og bliv klogere på Red Skin Disease
Undersøgelsen fandt også sildeorm i laks
Billedundersøgelsen viste også 7 laks, som havde tydligt hævet og blødende gat, som skyldes infektion med parasitten Anisakis, kaldet sildeorm. Dette blev bekræftet i den laks som blev undersøgt på laboratoriet. Det er ikke usædvanligt at finde Anisakis i vilde laks, men at parasitterne samles i og omkring gattet er ikke set så hyppigt. Dette kaldes Red Vent Syndrome.
Infektion med Anisakis er en zoonose, dvs. at den kan overføres fra dyr til mennesker. Det anbefales derfor, at man er opmærksom på dette og behandler fiskekødet, så parasitterne dør, inden kødet spises. Frysning ved minus 20 grader i mindst to dage, kogning eller gennemstegning slår parasitterne ihjel. Læs Fødevarestyrelsens vejledning om håndtering og tilberedning af fisk.
Læs mere om behandling af fødevarer med parasitter
Sildeorm er en parasit og har en livscyklus, som involverer små krebsedyr, fisk, blæksprutter og havpattedyr, og parasitten forekommer især i havområder med mange sæler og hvaler. Se symptomer på Anisakis i rapporten.
Undersøgelsen fortsætter i 2021
På baggrund af undersøgelsen i 2020 kan vi konstatere, at det er muligt at bruge fotodokumentation til at få et overblik over sygdomme, der tydeligt giver forandringer på ydersiden af fisken. Det er dog vigtigt, at der bliver taget nærbilleder.
DTU Aqua og lystfiskerne følger også situationen i 2021 og modtager fortsat gerne info om laks med sygdomssymptomer – læs mere.
Af Tine M. Iburg, DTU Aqua. Enhed for Fisk- og Skaldyrsygdomme og Finn Sivebæk og Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer