Havvindmølleparken Horns Rev 2. Havvindmøller er markeret med sort og lyttestationerne med grøn. De 30 lyttestationer registrerer torsk i vindmølleparken. Til højre ses havvindmølleparken fra luften.

Kan en vindmøllepark fungere som gydeområde for torsk ?

onsdag 10 jan 24
|

Nyt projekt kortlægger torskens bevægelser i en vindmøllepark med særligt fokus på torskens gydesæson.

Der kommer flere og flere vindmølleparker i danske farvande. Vindmølleparker laver grøn energi, men mange frygter, at vindmølleparker kan skade forskellige fiskebestande. Omvendt er der mulighed for, at vindmølleparker kan styrke fiskebestandene, hvis fisk gyder i vindmølleparkerne. Måske gyder torsk i vindmølleparker. Det er DTU Aqua ved at undersøge i et nyt projekt.

Øverste illustration viser til venstre et søkort over havvindmølleparken Horns Rev 2. De lysere farver i den sydlige ende indikerer lavere vanddybde, mens de mørkere i den nordlige ende viser en gradvis stigning i dybde. Man ser møllerne i sort og lyttestationerne i grøn. Der er udsat 30 lyttestationer, der registrerer de mærkede torsk i vindmølleparken. Til højre ses havvindmølleparken fra luften.

Danmark har været et foregangsland i anlæggelsen af havvindmølleparker med bl.a. verdens første møllepark i 1991 ud for Vindeby ved Lolland. Videnskabelige undersøgelser af vindmølleparkers betydning for fisk har desværre været mangelfulde. Det er stadig uklart om vindmølleparker påvirker fiskebestandene negativt eller positivt – eller måske slet ikke. Torsk er en vigtig kommerciel og rekreativ fiskeart og derfor undersøger DTU Aqua nu, hvordan torsk bruger havvindmølleparkerne.

Havvindmøllefundament på havets bund, og hvordan torsken potentielt lever ved fundamentet.
Illustration af et havvindmøllefundament på havets bund, og hvordan torsken potentielt lever ved fundamentet. Når en havvindmølle bliver bygget, bliver der ofte udlagt sten omkring møllefundamentet for at stabilisere konstruktionen. Stenene fungerer formodentligt som levested for mange forskellige dyr og former for vegetation (tang). Stenene er måske også et vigtigt levested for torsk. Måske gyder voksne torsk også omkring møllerne. Hvis fiskene gør det, vil torskeæggene efter gydningen flyde frit rundt i vandet (A.) og senere klække, og blive til små fiskelarver (B.). Både æg og fiskelarver transporteres med strømmen langt væk fra vindmøllen, hvor de blev gydt. Når larverne er 4-6 uger gamle begynder de at ligne ”rigtige” torsk og nu slår fiskene sig gerne ned på stenrev eller i tangskove (C.). Larverne, eller ynglen som den nu kaldes, ender sjældent der, hvor de blev gydt, men typisk i andre områder mange kilometer væk. Dette kunne fx, som vist på figuren, være på et rev ved en af vores kyster. Her kan de gemme sig for rovdyr og vokse sig store (D.), for så en gang selv at skulle gyde. På denne måde kan møllefundamenter og dermed havvindmølleparker generelt, potentielt have en virkning, der gavner torskebestandene.


Vi er især interesserede i at vide, om torsk gyder inde i danske vindmølleparker. Hvis torsk gyder i en vindmøllepark, så kan torskeynglen sprede sig fra vindmølleparken og over meget store områder. Måske fungerer en vindmøllepark som et fiskereservat, hvor voksne fisk gyder og producerer en masse yngel. Hvis det er tilfældet, så kan ynglen sprede sig med strømmen til forskellige områder. Det kan måske give bedre fiskeri langt udenfor vindmølleparkerne. Derfor er det vigtigt at vide, om torsk gyder inde i de danske vindmølleparker.

Vi kortlægger derfor torsks bevægelser i en vindmøllepark med særligt fokus på torskens gydesæson.

Dette gøres ved mærkning af torsk fra området og opsætning af lyttestationer i havvindmølleparken Horns Rev 2, som ligger ude i Nordsøen 30 sømil nordvest for Esbjerg.

Projektet vil kortlægge torskenes anvendelse af området gennem flere måneder. Det vil vise om torskene tager fast ophold i vindmølleparken eller kun bruger vindmølleparken på bestemte tidspunkter af året.

Det vigtigste formål med undersøgelsen er at dokumentere, hvorvidt kønsmodne torsk opholder sig i vindmølleparken i gydeperioden (februar-marts). Hvis dette viser sig at være tilfældet, kan vindmølleparker potentielt fungere som gydeområder for torsk.

På nuværende tidspunkt er alle hydrofoner opsat i området og vi er ved at mærke fisk med transmitterer.

Sådan spiller lyttestationerne og mærkede fisk sammen i undersøgelsen
Illustration af hvordan lyttestationerne og mærkede fisk spiller sammen. Her ses en havbund omkring et vindmøllefundament, hvor der er opsat lyttestationer med ankre. Når en mærkede fisk svømmer forbi en lyttestation, udsender den et signal, som opfanges af lyttestationen. Signalet dokumenterer hvordan fisken har bevæget sig rundt mellem møllerne.

Undersøgelsen foregår i samarbejde og med støtte fra energiselskabet Ørsted, der ejer og driver Horns Rev 2 vindmølleparken. Midlerne til forskningsprojektet er givet af DTU-Offshore. 

Af Mathis Olesen, Henrik Baktoft, Niels Jepsen, Anders Koed og Jon Christian Svendsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Havvindmølleprojektet er støttet af DTU Offshore og Ørsted




Fakta om undersøgelsen af torsk i vindmøllerpark

Mærkningen af torskene foregår ved, at vi indsætter en lille transmitter i torskenes bughule. Hver transmitter inde i en fisk udsender en lyd med korte intervaller gennem længere tid (op til 1½ år). Signalet fra transmitteren bliver opfanget af lyttestationerne. Derved ved vi, hvor de mærkede fisk opholder sig. Hver transmitter har et individuelt signal. Når transmitteren ligger i bughulen på en torsk, svarer lydsignalet til et CPR-nummer fra hver mærket torsk. Vi har placeret 30 lyttestationer i vindmølleparken Horns Rev 2, der består af 91 møller. Med en individuel lytteradius på op til 800 meter vil lyttestationerne registrere de mærkede torsks bevægelser i hele vindmølleparken.
https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2024/01/havvindmoeller-fisk-torsk?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=23-01-2023
18 JULI 2024