Mange skarver i et vandløb

Skarver i vandløb - hvad betyder det for laks og ørred?

mandag 21 jun 21
|

Skarver er i de seneste 10 år begyndt at søge føde i vandløbene, især om vinteren. I de tidligere undersøgte områder har dette medført en dokumenteret stor nedgang i bestandene af både bækørred og stalling.

DTU Aqua har siden 2017 gennemført en ny type undersøgelser af, hvordan skarven påvirker vandløbenes fiskebestande, med særligt fokus på yngel/ungfisk af laks og ørred. Undersøgelserne pågår stadig, men de foreløbige resultater er interessante.

Samlet viser resultaterne, at skarvprædation spiller en stor rolle for dødeligheden af laks- og ørred-ungfisk i de undersøgte vandløb.

Undersøgelserne belyser overlevelsen af fisk på udvalgte å-strækninger. Halvdelen af lokaliteterne bliver overdækket med net (Foto 1) for at holde skarv ude, mens den anden halvdel af lokaliteterne ikke er overdækkede.

Der er tale om foreløbige resultater fra to forskellige projekter:

et projekt i to vandløb i 2016-2018 støttet af Miljøstyrelsen

et projekt som foregår i fire vandløb, som startede i 2020 og varer til 2022 finansieret af Fiskeplejen

Resultaterne fra begge projekter peger på, at skarven spiller en stor rolle for dødeligheden af lakse- og ørred-ungfisk i de undersøgte vandløb.

Du kan læse mere om projekterne og resultaterne af dem herunder.

Overdækket lokalitet på en strækning i Von Å i Skjern Å-systemet
Foto 1: Overdækket lokalitet på en strækning i Von Å i Skjern Å-systemet.

 

Undersøgelse af skarv-prædation i Skjern Å i perioden 2017-2019

 
Metode

Fire sammenlignelige å-strækninger, hvor laks og ørred gyder i Skjern Å-systemet, blev udvalgt, to i Von Å og to i Fjederholt Å. Alle fire strækninger blev undersøgt ved el-befiskning i oktober, hvor alle fiskene blev optalt og genudsat på samme lokaliteter. To af strækningerne blev umiddelbart herefter overdækket med net, der skulle holde skarver ude. De to øvrige strækninger fungerede som kontrol-lokaliteter og blev derfor ikke overdækket.

Langs alle fire strækninger blev der opsat vildt-kameraer, der tog billeder hvert 3. minut. Strækningerne var hver især 100 m lange, men kun den midterste halvdel (50 m) blev befisket. Alle fire strækninger blev altså el-befisket to gange (udtyndingsmetoden) ved undersøgelsens start og igen i marts 2018. Derved kunne fisketætheden (antal individer/100 m2) beregnes og sammenlignes på overdækkede og ikke-overdækkede strækninger. I oktober 2018 blev der vendt rundt på forsøgsopstillingen, så de stationer, der før var kontrolområder, nu blev overdækkede -og omvendt.

Tætheden af laksefisk i Von Å før og efter vinteren 2017/18. Y= yngel, Æ= ældre, FK = finneklippet/opdrættet på kontrolstrækning

Tætheden af laksefisk i Von Å før og efter vinteren 2017/18. Y= yngel, Æ= ældre, FK = finneklippet/opdrættet på overdækket strækning

Figur 1: Tætheden af laks og ørred i Von Å før og efter vinteren 2017/18. Y= yngel, Æ= ældre, FK = finneklippet/opdrættet.

Resultater

Resultaterne fra Von Å viser, at der var et betydeligt fald i antallet af fisk over vinteren og frem til el-befiskningen i marts. Det ses dog, at der på den overdækkede strækning var betydeligt flere fisk tilbage om foråret. Især er det markant, at ældre ørred, altså fisk over 15 cm, helt er forsvundet fra kontrolstrækningen, men blot halveret på den overdækkede strækning (Figur 1).

Fra Fjederholt Å er resultaterne lignende, men der var generelt færre fisk end på strækningen i Von Å både før og efter overdækningen.

Når man samler resultaterne fra begge år i en figur og viser den relative overlevelse (antal fisk i marts/antal fisk i oktober), hvor ørred og laks er sammen, så er der et tydeligt billede af effekten af overdækning (Figur 2):

Sammenfatning af resultaterne fra overdækningsforsøg. Den relative overlevelse af laks og ørred på strækningerne fra oktober til marts. Blå søjler er fra kontrolstrækninger, og orange er fra de overdækkede.

Figur 2: Sammenfatning af resultaterne fra overdækningsforsøg. Den relative overlevelse af laks og ørred på strækningerne fra oktober til marts. Blå søjler er fra kontrolstrækninger, og orange er fra de overdækkede. Y-aksen viser den relative overlevelse, hvor 1 svarer til 100 % overlevelse. I søjlerne "kombineret" er resultaterne kombineret ved at overlevelsen for alle strækninger fra begge år er lagt sammen og gennemsnittet vises.

Det fremgår af undersøgelsen at der skete en reduktion i antallet af 0+ og 1+ ørred og laks (vinter-dødelighed) på hhv. 88 % og 80 % på de to kontrolstrækninger, og en reduktion på 50 % og 60 % på de to overdækkede strækninger. Det betyder, at der fra de overdækkede strækninger ville overleve 55 % af laks og ørreder, men kun 16 % fra de ikke overdækkede strækninger. På de ikke overdækkede strækninger vil der være en blandet prædation af både skarver og andre prædatorer (Foto 2).

Et billede fra kontrolstrækningen uden overdækning i Von Å i vinteren 2017/18 med fiskehejre og skarv

Foto 2: Et billede fra kontrolstrækningen (uden overdækning) i Von Å i vinteren 2017/18 med fiskehejre og skarv.

Hvilken overlevelse kan man forvente for fisk i vandløb i vintermåneder? I mindre vandløb har man resultater for overlevelsen af ørred fra oktober til marts på 81-87 % for 0+ (fisk der er mindre end et år gamle) og på 75-80 % for 1+ (fisk der er over et årgamle). I den videnskabelige litteratur finder man tilsvarende overlevelse for lakseyngel (0+).

For de to undersøgte vandløb var der generelt en relativ lav vinter-overlevelse, men den var dog fire gange højere på de overdækkede strækninger.

Der blev observeret skarv på begge kontrolstrækkene begge vintre, men der blev på intet tidspunkt registreret skarv på de overdækkede strækninger. Desuden har vildtkameraerne dokumenteret, at odder eller mink og fiskehejre kunne fouragere under nettene på de overdækkede strækninger (der var dagligt hejrer under nettet på billederne- Foto 3).

Hvad med fiskenes bevægelser i vandløbet, har det ikke indflydelse? Man kan spørge om ikke fisk ”udefra” vil søge hen under det beskyttende net? Vi kan med god sikkerhed sige at ørred- og lakseyngel og 1+-fisk, overvejende bliver, hvor de er. Både fordi der er flest små laks og ørreder på strækningerne (de udgør over 90 % af antallet af fisk), og fordi de er de mest stationære fisk, er de gode indikatorer for, hvad skarvprædationen betyder.

Et billede fra kontrolstrækningen uden overdækning i Von Å i vinteren 2017/18 med både fiskehejre og skarv

Foto 3: Vildtkameraer kan dokumentere ret spektakulære hændelser. Her viser en laks sig lige nedstrøms en overdækket strækning i Von Å – mens en fiskehejre ser på.

Undersøgelse af skarv-prædation i Storå-systemet, Vejle Å og Binderup Å i perioden 2020-2021

I 2020 fortsatte forsøgene med overdækning, og denne gang blev der udvalgt otte strækninger i fire forskellige vandløb: Gryde Å, Råsted Lilleå (begge tilløb til Storå), Vejle Å og Binderup Å. I lighed med tidligere blev der undersøgt otte strækninger – fire overdækkede strækninger og fire kontrolstrækninger. Strækningerne blev befisket i oktober og igen i marts. Der blev ligeledes opsat kamera på alle strækninger. Særligt da det blev koldt i februar, kunne der dokumenteres mange skarver på undersøgelseslokaliteterne. Desværre viste det sig også, at der var skarv, der trodsede overdækningen og jagede under nettene på de overdækkede strækninger. Dermed gik forsøgene ikke som de skulle, og vi kan ikke lave de samme sammenligninger som i de tidligere forsøg.

Resultater af overdækningsforsøg 2020/2021. Antal af ørred- og lakseungfisk på strækningen i oktober (blå søjler) og marts (orange søjler) sammenholdt med antal skarv observeret på kamera (divideret med 10, grå søjle). 1= overdækkede strækninger, 2 = kontrol.

Figur 3: Resultater af overdækningsforsøg 2020/2021. Antal af ørred- og lakseungfisk på strækningen i oktober (blå søjler) og marts (orange søjler) sammenholdt med antal skarv observeret på kamera (er den grå søjle på 350 på y-aksen, svarer dette til en observation af 35 skarver på lokaliteten). 1= overdækkede strækninger, 2 = kontrol.

Af figuren fremgår det, at der også i 2020 og 2021 er tale om relativt høj dødelighed på de fleste ikke-overdækkede på disse undersøgelsesstationer (Figur 3). I Vejle Å og Binderup Å er næsten alle fisk forsvundet på de ikke-overdækkede stationer. Fra billederne fra vildtkameraerne kunne vi optælle det antal skarv, der var observeret på hver strækning i løbet af hele perioden fra oktober til marts. Der var fra 3 til 35 skarv på hver station. På figuren nedenfor (Figur 4) kan man se, at der synes at være en sammenhæng mellem antal observerede skarv og overlevelsen, dvs. jo flere skarv, jo dårligere fiskebestand.

Antal skarv observeret på hver station (orange streg) og den relative overlevelse hos fisk på strækningen (søjler)

Figur 4: Det samlede antal skarv observeret igennem hele perioden på hver station (orange streg) og den relative overlevelse hos ørred og laks på strækningen (søjler).

En anden måde at beregne, hvad der sker med fiskene henover vinteren, er at opgøre biomassen af fisk på hele strækningen. Derved bliver alle størrelser og arter af fisk medregnet. Der er her korrigeret for arealet af det befiskede område, så tallene direkte kan sammenlignes (Figur 5). Fiskebiomasse på 150-300kg/ha regnes for normalt for mellemstore vandløb.

Antal skarv observeret på hver station (divideret med 10, grå søjle), og fiskebiomassen opgjort per areal i hhv. oktober og marts 

Figur 5: Antal skarv observeret på hver station (divideret med 10, grå søjle), og fiskebiomassen opgjort per areal i hhv. oktober og marts.

Der var på hver strækning (50 m) mellem 2 og 5 kg fisk i oktober. Det betyder, at 4-10 skarver vil kunne æde alle fisk på en strækning på en dag, hvis de hver især fandt deres dagsration på 0,5 kg på strækningen.

Samlet viser resultaterne, at skarvprædation spiller en stor rolle for dødeligheden af laks- og ørred-ungfisk i de undersøgte vandløb. Det ser ud til, at tilløbene til Storå, det vil sige Gryde Å og Råsted Lilleå, havde betydeligt mindre påvirkning af skarv end de øvrige strækninger. Der reguleres skarv langs alle de undersøgte strækninger i varierende grad, og det er muligt, at denne regulering har haft bedst effekt i Storå-systemet, hvor der blev reguleret 830 skarver i vinteren 2020/2021.

Undersøgelsen har dokumenteret en overdødelighed hos lakse- og ørred-ungfisk på mellem 50 % og 95 % på strækningerne. Det vil alt andet lige betyde en reduktion af antallet af smolt der kan produceres og dermed må man forvente en reduceret opgang af havørred og laks i forhold til en situation uden skarv. Værst så det ud i Vejle Å og Binderup Å, hvor ørredbestanden kan være direkte truet, hvis den overlevelse vi har målt, er typisk for hele vandløbet og for alle år.

Skarver fanger også voksne ørreder

Foto 4: Selv om voksne havørreder og laks ikke indgår i denne undersøgelse, så dokumenterer fotos, at skarver også fanger voksne ørreder. Fotoet er fra Binderup Å sydvest for Aalborg den 23. december 2020.

Læs mere om undersøgelser af skaver og danske fiskebestande

Af Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2021/06/skarv-og-fisk?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=2021_06_21
1 AUGUST 2021