Forvaltningsmyndigheder og forskere fra Sverige, Danmark, Finland, Åland og Norge mødtes virtuelt den 10. - 11. februar 2021, for at diskutere forvaltningen af den fælles skarvbestand. Formålet var at udvikle et stærkere nordisk samarbejde om forvaltning af skarv.
Skarven æder mange fisk og skaber konflikter
Skarven lever af fisk og er ekspert i fange fisk i forskellige typer vand, fra havområder til små strømmende vandløb.
Fuglene bevæger sig ofte rundt mellem forskellige lande, og nu er der så mange skarv i Europa, at det skaber utallige konflikter pga. skarvens negative påvirkning af fiskebestandene. Det er nu almindeligt anerkendt, at problemerne er vanskelige at håndtere uden internationalt samarbejde.
”Den største udfordring for EU-landene er at styre skarven, så fiskebestande og fiskeri beskyttes samtidig med, at kravene i fugledirektivet og habitatdirektivet er opfyldt”, siger Per Risberg fra det svenske Miljøbeskyttelsesagentur.
”Der er behov for et stærkt samarbejde for at udveksle oplysninger om effektive forvaltningsforanstaltninger for at reducere skarven. På denne måde kan forvaltningen udvikles hurtigere i landene og blive mere adaptiv. Det langsigtede samarbejde bør omfatte hele Østersøen”, siger Marina Nyqvist, driftsleder i Österbottens Fiskarförbund.
”I Danmark, hvor vi har styret skarver i årtier, risikerer vi stadig at miste for mange sårbare vandløbsfisk hvis vi ikke forvalter arten sammen i samarbejde med andre lande”, siger forsker Niels Jepsen ved DTU Aqua. Han arbejder meget med de problemer, skarven skaber for fiskebestandene, og deltog derfor i det nordiske møde.
Drøftelser på mødet
Forvaltningen af skarver i de nordiske lande er meget forskellig. Der er store variationer i, hvordan Danmark, Sverige, Finland og Åland fortolker EUs fugledirektiv, og hvordan de anvender mulighederne for at give regulerings-tilladelser. Derudover har Norge som ikke-EU medlem sine egne nationale rammer for skarvstyring.
På mødet drøftedes fortolkningen af EU’s Fugledirektiv, anvendelsen af reguleringstilladelser og hvilke erfaringer, der kan drages fra den europæiske forvaltning af gæs.
På trods af forskelle i administration blev muligheder for samarbejde drøftet, både i administration og forskning i opfølgning på forskellige typer tiltag. Landene deler de samme konflikter og problemer, som skarven forårsager, og til en vis grad de samme fugle.
Mødet var det andet nordiske møde inden for Österbottens Fiskarförbunds projekt, og er finansieret af Nordisk Ministerråd med det formål at indlede samarbejde og videns-udveksling mellem forvaltningsmyndigheder og forskere i de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Der er stor interesse fra både forvaltning og forskning for at udvikle det nordiske samarbejde yderligere. På kommende møder vil der være fokus på planlægning af konkrete skridt mod et fælles forvaltningsgrundlag.
Af Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.