I 17 år har frivillige amatør- og fritidsfiskere registreret deres fangster og stillet data til rådighed for forskere på DTU Aqua. En ny rapport opsummerer de seneste tre års fangstdata og tegner et billede af, at nogle fiskebestandene fortsat er meget lave eller gået tilbage.
Nøglefiskere er betegnelsen for frivillige amatør- og fritidsfiskere, som fisker for videnskaben. Det begyndte de med i et pilotprojekt i 2002. Pilotprojektet blev siden til et ”rigtigt” projekt, som repræsenterer den største og længste sammenhængende indsats for at registrere fangster i garn og ruser og dokumentere fiskeforekomster langs de danske kyster.
Nøglefiskernes registreringer er den eneste overvågning af de danske fiskebestande i kystnære farvande og udgør således en uvurderlig samling af data.
At registreringen hviler på frivillig arbejdskraft er en kæmpe præstation og afspejler amatør- og fritidsfiskernes interesse i at følge og bevare de naturlige fiskepopulationer i fjorde, bugter og langs de mere åbne kyster.
Ny rapport med data fra 2017-2019
Resultaterne af registreringerne opsummeres hvert tredje år i en rapport. Den seneste rapport, som dækker perioden 2017-2019, er netop udgivet. Den præsenterer de seneste års data og sammenligner med årlige gennemsnitsfangster fra de tidligere fangstregistreringer (op til 17 års data i alt).
Rapporten konkluderer, at forholdene for fisk fortsat er gode enkelte steder som i Roskilde Fjord og Isefjord og til dels i Sejerø Bugt indtil omkring 2018.
Der er flere forhold, som tyder på en ikke særlig gunstig tilstand de fleste steder. Det drejer sig om den stigende mængde af krabber overalt og udviklingen i hummerbestanden i Limfjorden samt i Århus Bugt og Vejle Fjord koblet sammen med de lave fiskefangster. Dette bekræftes af de lave fangster af skrubber og ålekvabber, som anvendes som indikatorarter for den generelle tilstand i de kystnære områder.
Den negative udvikling afspejles også i det forhold, at garnfiskeriet er opgivet flere steder i de seneste tre år på grund af de ringe fiskefangster og store mængder krabber og vandmænd i de enkelte områder.
Skrubber
Skrubben er nok den mest udbredte art i danske farvande. Data fra 2017-2019 viser, at der er en klar positiv udvikling i den lokale bestand af skrubber, der fanges i garn i Isefjord og Roskilde Fjord. I samtlige andre områder er der ingen klar tendens eller en nedadgående tendens for antallet af fangne skrubber.
Rødspætter
Der fanges generelt meget få rødspætter i garn, men der kan noteres en positiv udvikling de seneste år i enkelte områder, viser Nøglefiskerrapporten, bl.a. i Roskilde Fjord og Isefjord, Lillebælt og Sejerø Bugt. I Sejerø Bugt er der dog kun positiv fremgang at spore indtil 2018.
Torsk
I hele landet fanges der meget få torsk i garn. I ruser, hvor der primært fanges unge fisk, kan der i data fra nøglefiskerne noteres en lille stigning i fangsterne i 2017 i den sydlige del af de indre danske farvande omkring Femern Bælt, Lillebælt, Fyns Øhav, Storebælt og Kerteminde Fjord, Århus Bugt og Vejle Fjord. I Sejerø Bugt og i Øresund og Faxe Bugt varierer fangsterne meget fra år til år, med enkelte år med meget lave fangster.
Ål
Ifølge Nøglefiskerrapporten ses en fremgang i fangsterne af ål i flere områder i de sydlige danske farvande fra Bornholm til Det Sydfynske Øhav samt Storebælt og Kerteminde Fjord, Sejerø Bugt og i Mariager Fjord, Randers Fjord og Horsens Fjord. Denne fremgang, især i 2018, kan være forårsaget af den varme sommer det år, som kan have resulteret i, at ålene var nemmere at fange. Støt stigende fangster af ål i Præstø Fjord siden 2014 tyder på en fremgang lokalt her.
Fiskearter som indikatorer for miljøtilstanden
Skrubber og ålekvabber anvendes som indikatorarter for miljøtilstanden i kystnære områder.
Udviklingen i skrubbefangsterne viser, at der kun er ”god tilstand” i ét område, nemlig Roskilde Fjord og Isefjord.
Også ålekvabben viser kun ”god tilstand” i ét område, nemlig Skive Fjord og Lovns Bredning. Der er en signifikant negativ udvikling i ålekvabbefangsterne ved Bornholm, som falder sammen med en meget voldsom udvikling i antallet af den invasive fiskeart sortmundet kutling. Det er ikke muligt uden yderligere undersøgelser at konkludere, om sortmundet kutling har en negativ påvirkning på ålekvabber. Overalt spores en nedadgående tendens for ålekvabber i perioden 2017-2019.
Krabber
Det meget høje antal krabber, der blev registreret i nøglefiskernes fangster i perioden 2014-2016, er fortsat i 2017-2019. I nogle områder er de høje fangster flyttet lidt rundt landsdelene imellem. Eksempelvis var der i 2014-2016 meget høje fangster i den østlige del af Limfjorden, men disse høje fangster nu er flyttet til den vestlige del af Limfjorden. Derudover er der meget høje fangster af krabber i de indre danske farvande fra Ebeltoft i nord til det Sydfynske Øhav. Tidligere har der ikke været fanget krabber på Bornholm. I 2017-2019 er der blevet registret krabber her.
Krabber i høje mængder presser det øvrige miljø på flere områder. Derudover gør det store antal af krabber også, at flere fiskere opgiver at fiske i specifikke områder.
Hent Nøglefiskerrapporten
Du kan finde Nøglefiskerrapporten i sin fulde længde her
Læs mere
Find nøglefiskerrapporter fra tidligere år her
Af Mads Christoffersen og Josianne Støttrup, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.