Gydebanker og gydegrus skaber naturlig levesteder for fisk og smådyr

Ny vejledning om vandløbsrestaurering

mandag 06 feb 17
|

Ny udgave af vejledningen ”Sådan laver man gydebanker for laksefisk” forklarer med tekst, illustrationer og video, hvordan man bedst genskaber et naturligt liv af fisk, smådyr og planter i vandløb.

Der lever fisk og lampretter i mange små og store danske vandløb med stryg, grusbund og lavt vand. Strygene, som er lavvandede sten- og grusbanker, er vigtige gydeområder og har også et artsrigt liv af smådyr og vandplanter. Nu har DTU Aqua revideret sin vejledning i, hvordan man kan genskabe stryg i vandløb, hvis de er blevet fjernet med gravemaskiner. Se her, hvordan det kan ske uden at forringe vandløbenes evne til at aflede vand.

Over 100 års erfaringer er samlet i vejledningen

Efter mange års undersøgelser ved vi - ikke overraskende - at man får det mest naturlige liv af fisk, smådyr og vandplanter, hvis man genskaber de naturlige forhold i vandløbene. Det gælder bl.a. strygene, som skal have naturligt fald, vandføring og bundmateriale, hvis de hjemmehørende arter af fisk, smådyr og vandplanter igen skal kunne klare sig i vandløbene.

Vejledningen ”Sådan laver man gydebanker for laksefisk” samler over 100 års erfaringer med undersøgelser af vandløb, herunder effekten af restaurering. Den fortæller med mange illustrationer, fotos og links til videofilm, hvordan man bedst muligt genskaber gydebanker, så de ligner naturlige gydestryg og sikrer ynglens overlevelse samt et varieret dyre- og planteliv.

Genskab strygene uden at forringe vandløbenes evne til at aflede vand

Mange vandløb er blevet reguleret, fordi vandet skulle ledes hurtigt væk fra de omkringliggende arealer uden risiko for oversvømmelser. Derfor har gravemaskinerne været flittigt brugt, mange vandløb er blevet rettet ud, og engområderne er blevet drænet.

Man kan godt restaurere vandløb uden at hæve vandstanden, hvis man inden udlægningen af gydegrus sætter landmålerstokke ud i vandløbet og markerer vandstanden på stokken med en strip i vandoverfladen. Så kan man udlægge gydegrus, indtil vandstanden begynder at stige. Det kaldes populært for ”Stokkemetoden”. Man kan læse mere om metoden i vejledningen, som kan downloades herunder.

En lille indsats kan genskabe gydebanker og skabe naturlig levesteder for fisk og smådyr
Landmålerstokken er et vigtigt redskab til kontrol af vandstanden, når fiskeplejekonsulenterne Finn Sivebæk og Jan Nielsen (t.h.) underviser i at restaurere vandløb med gydebanker.

Hvis man bruger ”stokkemetoden”, kan man altså lægge gydegrus og sten ud i vandløbene uden at forringe vandløbenes evne til at aflede vand. Metoden har været anvendt i flere år uden problemer med oversvømmelser - bl.a. på DTU Aquas kurser i vandløbsrestaurering og af kursisterne, når de kommer hjem til de lokale vandløb landet over.

Forstå faldets betydning

Bunden falder ikke lige meget i små og store vandløb, og der er eksempler på, at gydebanker tidligere er blevet anlagt forkert, fordi man ikke i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at genskabe naturlige forhold i vandløbet. Det er som regel sket, hvis man har anlagt gydebankerne med et unaturligt stejlt fald på bunden eller har brugt forkerte materialer.

Det er også vigtigt at sikre de rette skjul for ynglen, specielt i de større vandløb, hvor der bør være lavvandede opvækstområder for bl.a. ørredyngel langs bredderne. Ellers vil en stor del af ynglen omkomme efter deres fremkomst fra gydebanken.

Derfor fokuserer vejledningen meget på, hvordan man kan genskabe gydebanker, så de ligner naturlige gydestryg. Du kan f.eks. læse om, hvordan et lille fald hen over vandløbets bund på blot 5 cm kan udnyttes til at anlægge en 10 m lang gydebanke i en bæk, der er 1 m bred, eller en 25 m lang gydebanke i et 10 m bredt vandløb.

Af Jan Nielsen og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Download den nye vejledning ”Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Se en kort film om ørredens gydeområder

Se en kort film om, hvordan man anlægger gydebanker ved hjælp af ”Stokkemetoden”

DTU Aqua og de danske vandløb

EU’s Vandrammedirektiv kræver, at der skal være et relativt upåvirket liv af smådyr, vandplanter og fisk i mange danske vandløb. Staten og kommunerne skal via arbejdet med vandområdeplaner sikre, at målene bliver nået, og mange frivillige vandplejefolk hjælper med i deres fritid.

Naturlige bestande af ørred og laks indgår i miljømålene for fisk. De skal kunne gyde, og ynglen overleve i gydevandløbene, ellers kan miljømålene ikke nås. Det kan derfor være nødvendigt at genskabe stryg med gydemuligheder, hvis de naturlige stryg i et gydevandløb er blevet forringet eller ødelagt.

DTU Aqua har undersøgt og forsket i de danske vandløb siden 1889, hvor Dansk Biologisk Station blev oprettet. Formålet var bl.a. ”at tilvejebringe kundskab om fiskenes udbredelse og biologi”.

I de senere år har DTU Aqua rådgivet og afholdt mange kurser i, hvordan man kan udnytte årtiers erfaringer med restaurering og pleje af danske vandløb uden at forringe vandløbene evne til at aflede vand.

Den nye vejledning udnytter DTU Aquas samlede viden fra over 100 års undersøgelser - også fra andre fagfolk, der har undersøgt vandløb. Mange undersøgelser siden 1980’erne er udført i vandløb, hvor man via ”restaurering” har forsøgt at genskabe gode forhold i vandløbene, hvis de er blevet forringet eller ødelagt. Det er ikke altid gået efter hensigten, og formålet med vejledningen er derfor også at gøre opmærksom på, hvordan man bedst muligt sikrer sig gode resultater og store naturlige fiskebestande ved restaurering.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=7AE8E37F-9DCC-434E-8BA6-FE2085AFD8F0
21 SEPTEMBER 2017