Lystfiskeri på Øresund. Foto: Hans Jakob Olesen

Nu er det tilladt at fange 7 torsk om dagen i vestlig Østersø

tirsdag 15 jan 19
|

Lyst- og fritidsfiskerne må fra 1. januar 2019 fange 7 torsk om dagen i den vestlige Østersø. Derudover forenkles reglerne.

De sidste to år har lyst- og fritidsfiskere haft mulighed for at hjemtage 5 torsk om dagen – og 3 i gydesæsonen –  fra den vestlige Østersø. Formålet med fangstbegrænsningen er at bidrage til at genoprette torskebestanden i området. 

Fra 1. januar 2019 ændres fangstbegrænsningen, så det nu er tilladt for lyst- og fritidsfiskere at fange og hjemtage 7 torsk over mindstemålet om dagen fra den vestlige Østersø, dvs. Øresund, Bælterne og Østersøen vest for Bornholm. 
Klik her for at se det præcise område på et kort 

Samtidig forenkles reglerne, så fangstbegrænsningen på 7 torsk gælder hele året. 

Af Mads Christoffersen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Kilde: Fiskeristyrelsen

 


 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=19d28a26-cbe8-49a9-9ba0-d136ac8a0323
19 APRIL 2024