Hvor mange laks bliver der fanget i Østersøen, og hvor meget tid bliver der brugt på trollingfiskeriet efter laks? Det beder DTU Aqua trollingfiskere om hjælp til at få kortlagt
Laksene i Østersøen er opdelt i ca. 40 vilde bestande, der hver især er knyttet til det vandløb, som de enkelte fisk er vokset op i, og som de svømmer tilbage til, når de selv skal gyde. Siden årtusindskiftet har de fleste af laksebestandene i Østersøen været i fremgang, og bestandene har det i dag bedre, end de har haft det i mange år.
”Den gode udvikling i laksebestandene skal fastholdes og gerne styrkes, for at sikre, at der også er stærke laksebestande i fremtiden. I den forbindelse har vi brug for hjælp fra trollingfiskerne, der har de data om laksene i Østersøen, som forskerne mangler,” siger biolog Stig Pedersen, DTU Aqua.
At laksebestandene i dag har det bedre, skyldes blandt andet, at bestandene er blevet forvaltet hensigtsmæssigt. Men forvaltningen sker på et ufuldstændigt grundlag.
”Det er hovedsagelig oplysninger om erhvervsfiskeriets fangster, der ligger til grund for vurderingen af laksebestandenes tilstand. Men det rekreative fiskeri er øget meget gennem en årrække, og der er brug for mere og bedre information om indsatsen og fangsterne. Og her er trollingfiskerne vigtige”, forklarer Stig Pedersen, DTU Aqua.
Informationerne om det danske trollingfiskeri og erhvervsfiskeri efter laks bliver brugt i et internationalt samarbejde med alle landene omkring Østersøen. En ekspertgruppe vurderer laksebestandene og rådgiver myndigheder og politikere om, hvordan bestandene kan forvaltes bæredygtigt.
Sådan kan du hjælpe med at sikre laksebestandene
Hvis du fisker efter laks i Østersøen, kan du hjælpe DTU Aqua med oplysninger på to måder:
-
Rapportér dit fiskeri
DTU Aqua beder dig om at udfylde et selvrapporteringsskema, når du har været på fisketur efter laks, med information om din fisketur og fangster. Skemaerne kan hentes fra kasser, som er ved at blive sat op ved havnekontorer eller rensepladser i mange af de populære trollinghavne på Bornholm, Møn m.v. Det udfyldte skema afleveres i én af de REKREA-postkasser, som også sættes op på havnene.
Du kan også give DTU Aqua oplysningerne om dit fiskeri ved at bruge Fangstjournalen.
Læs mere om fangstjournalen
-
Sig ja til Interview
I nogle havne på Bornholm og i Klintholm Havn på Møn kan du møde DTU Aquas medarbejdere, der gerne vil interviewe dig – typisk når du vender tilbage til havnen efter en fisketur. De vil bl.a. spørge om dagens fangst, hvor store fiskene er, hvor længe du har fisket, hvor mange ture du tager om året, og hvor du fisker. De beder muligvis også om at få lov til at tage en skælprøve af din fangst for at analysere, hvor gamle fiskene er, og hvor de kommer fra.
På Bornholm er det formanden for Bornholms Trollingklub Anders Schou Jensen, der interviewer for DTU Aqua. Så her kan du få en god fiskesnak samtidig.
Videooptagelser på havne
Som en del af projektet med at få bedre data om laksebestandene i Østersøen har DTU Aqua fået tilladelse til at opsætte videokameraer i Nexø Navn, Kampeløkke Havn, Nørrekås Havn og Klintholm Havn.
Kameraerne optager ind- og udsejlinger, og optagelser bliver brugt til at bestemme antallet af fartøjer, der tager på laksefiskeri. Optagelserne behandles i overensstemmelse med loven om brug af personfølsomme data og bliver slettet senest efter 3 måneder.
Af Stig Pedersen og Hans Jakob Olesen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressoucer