Lystfiskeri i fjord

Deltag i en undersøgelse af ørredfiskeri i Isefjorden

tirsdag 04 okt 16
|

DTU Aqua søger fiskere, der vil deltage i undersøgelsen af ørrederne i Isefjorden. Hvis du kunne tænke dig at blive nøglefisker, så tilmeld dig her:

Tilmeld DTU Aqua kursus

Som nøglefisker skal du indberette dine havørredfangster fra Isefjorden

Foreløbige resultater fra 2016
Undersøgelsen af ørrederne i Isefjorden startede i 2014 med udsætning af 100.000 ørredsmolt, som alle fik klippet fedtfinnen, så det er muligt at skelne mellem dem og de vilde fisk, når de bliver fanget. I 2015 blev der igen udsat 100.000 smolt med klippet fedtfinne.

I sommeren 2016 har DTU Aqua – til trods for at havørredfiskeriet ofte ligger lidt stille om sommeren – modtaget 74 rapporter fra fisketure i Isefjorden og nærmeste omegn.

Af disse har 28 været 0-ture, men på de resterende 46 ture er der fanget i alt 101 ørred. Af disse var 42 havørreder over målet, mens 59 var under målet.

Syv af ørrederne over målet var finneklippet, dvs. udsat i fjorden, og kun en enkelt ørred under målet var fedtfinneklippet, så de udsatte ørreder er som forventet vokset godt.

Efterårsfiskeriet er nu ved at komme i gang, og det er derfor vigtigt, at nøglefiskerne i Isefjorden fortsat indrapporterer alle ørredfangster – både dem med fedtfinne og dem uden fedtfinne.

Læs mere om undersøgelsen af ørredbestanden i Isefjorden

Læs mere om de foreløbige resultater fra undersøgelsen - Hvilke ørreder fanger lystfiskere i Isefjorden?

 

Af Peter Geertz-Hansen, Kim Aarestrup og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/10/isefjorden-oerredfiskeri?id=7ec36f5d-41c9-443f-96ab-85ec202a55c9&utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=2016-10-05
16 DECEMBER 2017