Laks som skal man vil genudsætte bør være i vandet mens man håndterer laksen. Foto David Thomar

Laksekvoter for fiskesæsonen 2015

torsdag 29 jan 15
Den danske laks er i fremgang, men de naturlige bestande fra gydning er stadig så små, at laksen er fredet. Bestandene kan dog tåle et vist fiskeri, hvis det tager udgangspunkt i en årlig tildeling af fangstkvoter. Nu er kvoterne for 2015 fastlagt ud fra en vurdering af de enkelte bestande.

Der er fortsat fokus på at genopbygge store og stærke laksebestande, som på længere sigt skal kunne klare sig uden udsætninger. Derfor er laksekvoterne til de enkelte vandsystemer afstemt med, at man skal bevare og på sigt øge bestandene ved naturlig reproduktion. 

Forvaltningen af bestandene i de vestjyske vandløb er reguleret af bekendtgørelser omkring fiskeriet. Der er i loven skabt mulighed for, at man kan tillade hjemtagning af laks efter årlige kvotetildelinger. Kvoten bliver tildelt efter retningslinjer, som er baseret på laksens biologi. Se nærmere herom i faktaboksen.

Her finder du information om laksekvoter for 2015 fordelt på de enkelte vandløb  

Af Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Forhold som påvirker laksekvoter i danske vandløb

Kendskab til laksebestandene og laksens biologi er nødvendig
Biologerne på DTU Aqua fastsætter årligt, hvor mange laks man kan hjemtage fra de enkelte vandløb, og i denne vurdering er der mange faktorer, som spiller ind.

Først sent om efteråret har man reelt mulighed for at beregne antallet af laks, der er vandret op i de enkelte vandløb. Udfordringen for biologerne er imidlertid, at de skal fastlægge en kvote, inden opgangen er påbegyndt. Det dilemma er kendt indenfor forvaltning af både fiske- og vildtbestande. Derfor er et godt kendskab til laksens biologi og de faktorer, der regulerer bestandene, helt afgørende, når man fastlægger kvoter på laks.

Indrapportering af laksefangster er værdifulde oplysninger
Når lystfiskere fanger laks i de store vandløb fra Storå i nord til Vidå i syd, er der krav om, at alle fangster bliver indrapporteret. De indsamlede data giver nemlig et fingerpeg om opgangen af laks de efterfølgende år. Eksempelvis indikerer en stor fangst af de såkaldte grilse, altså smålaks med kun et år i havet, at disse laks stammer fra et år med et forholdsvis stort smoltudtræk.

Da nogle af laksene opholder sig 2 år eller mere i havet, kan man have en forventning om, at et godt grilse-år bliver efterfulgt af år med en god opgang af de noget større laks. Dette har biologerne generelt observeret i de vestjyske vandløb og kan derfor bedre forudsige opgangen, hvilket understreger værdien af de indrapporterede fangstdata.

Årlige bestandsundersøgelser giver tal for den samlede mængde laks i et vandløb
DTU Aqua undersøger årligt opgangen af laks i udvalgte vandsystemer. Det er især Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, der indgår i dette undersøgelsesprogram. Resultaterne indgår som grunddata i de årlige beregninger af laksekvoter. Endvidere opfisker sportsfiskerforeninger hvert efterår laksemoderfisk i alle de nævnte vandløb, og data fra denne indsats indgår også i den samlede vurdering af bestandsstørrelsen.

 

 

 

 

http://www.fiskepleje.dk/Nyheder/2015/01/Laksekvoter-2015
16 DECEMBER 2017