Slut med fedtede kort, krøllede guidebøger og tvivlsom hukommelse. Fangstjournalen holder styr på fredningsbælterne for dig.
Fangstjournalen er i konstant udvikling. Og tak til brugerne for det! Det er nemlig jer, som for en stor dels vedkommende er hjernerne bag ny ideer som bliver til hjælpsomme funktioner.
En ny funktion er, at du får direkte besked om de fredningsbælter, der findes inden for 5 km afstand, når du står på fiskepladsen og starter registreringen af en fisketur i Fangstjournalen. Så længe ”Start fisketur nu” er aktiv, kan du desuden, via kortet, altid se din egen position i forhold til de nærliggende fredningsbælter. Så er det nemt at holde sig på den rigtige side af fredningsbælterne.
I app’ens kortfunktion er fredningsbælterne farvelagte, og du kan desuden læse om de forskellige fredningsbælter, hvis du trykker direkte på dem. Mange fredningsbælter er halvårlige, men Fangstjournalen viser bare dem som gælder – de som er aktuelle og relevante på netop din fisketur. Vi har lavet en kvik instruktionsvideo til dig som du finder her https://vimeo.com/194496467
K&B derude - 🎣😉

Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:
