Det lavvandede og brede stryg ved Vilholt undersøges ved elektrofiskeri

Stor artsrigdom og mange ørreder på Gudenåens naturlige stryg

tirsdag 21 maj 24
|
Siden fjernelsen af spærringen ved Vilholt Mølle i 2008 har DTU Aqua dokumenteret, at der er kommet mange vilde ørreder i Gudenåen. Foruden ørreden trives en række andre fiskearter også på de naturlige stryg i Danmarks længste vandløb.

I 2008 blev de oprindelige og naturlige faldforhold i Gudenåen omkring Vilholt Mølle genskabt. Det skete ved at fjerne den opstemning, som siden 1866 havde spærret Gudenåen og forhindret fri passage for vandrende arter. Foruden problemerne med passage havde opstemningen ændret Gudenåens brusende vand til et stillestående forløb med ringe levevilkår for strækningens oprindelige arter af fisk, smådyr og vandplanter.

Siden genopretningen i 2008 har DTU Aqua fulgt bestandene af ørred og stalling på strygene ved Voervadsbro og Vilholt, ligesom øvrige fiskearter er blevet registreret.

Tætheden af naturligt produceret ørredyngel har ligget på et stabilt højt niveau lige siden opstemningen blev fjernet. Ved undersøgelsen i 2023 var tætheden af ørredyngel ved Voervadsbro dog det laveste, der hidtil er registreret, men stadig høj nok til at sikre vandområdeplanernes målsætning om høj økologisk tilstand.

Ved Vilholt var tætheden af ørredyngel blandt de højeste, der er registreret på strækningen og mere end dobbelt så høj som ved Voervadsbro.

Undersøgelserne har entydigt vist, at fjernelsen af en dæmning, hvor man genskaber de naturlige forhold i en å, kan få meget stor positiv betydning for fiskebestanden, både i lokalområdet og længere væk. Ved Vilholt er fremgangen således markant både ovenfor og nedenfor den tidligere spærring.

Diagrammet viser ørredbestanden på en 160 m lang strækning ved Voervadsbro teltplads

Figur 1. Ørredbestanden på en 160 m lang strækning ved Voervadsbro teltplads.

Diagrammet viser ørredbestanden på en 600 m lang strækning nedstrøms Vilholt Mølle

Figur 2. Ørredbestanden på en 600 m lang strækning nedstrøms Vilholt Mølle.

Høj biodiversitet

Strygene ved Vilholt og Voervadsbro fungerer ikke kun som levested for ørred og stalling, men også for en række andre fiskearter, som naturligt findes i Gudenå-systemet. Således er der indenfor få hundrede meter blevet registreret mindst 16 forskellige fiskearter, hvilket er meget højt for et dansk vandløb. Ved undersøgelserne er der registreret: aborre, brasen, bæklampret, elritse, flire, gedde, grundling, hork, knude, rimte, skalle, stalling, suder, trepigget hundestejle, ørred og ål.

Se fotos af de registrerede fisk og lampretter:

De mange arter vidner om, at der er et stort potentiale for at genskabe en høj biodiversitet, når man laver naturgenopretning i de danske vandløb.

At så mange arter kan leve side om side i et vandløb, skyldes den store fysiske variation, som sikrer mange og varierede habitater. Strækningerne omkring strygene ved Vilholt og Voervadsbro er således domineret af store forekomster af vandplanter, gruspartier, store sten, udhængende vegetation, dødt træ og naturlig variation i vanddybderne.

Fortsat få stallinger

Antallet af stallinger ved Voervadsbro og Vilholt ligger fortsat på et lavt niveau, som det har gjort siden de hårde vintre i 2009-2010 (se figur 3 og 4 herunder). Læs mere om stallingbestandens udvikling via links nederst på siden.

Det er bemærkelsesværdigt, at der i undersøgelsen i 2023 stort set ikke var nogen stallinger over 30 cm. Foruden årets yngel (10-14 cm) og sidste års yngel (1,5-års fisk – 21-27 cm) blev der kun observeret i alt 11 ældre stallinger i løbet af fire dages elfiskeri. Samme resultat viste sig ved en anden undersøgelse længere opstrøms i Gudenåen ved Tørring (se link til nyhed nederst på siden).

 Diagrammet viser stallingbestanden på en 160 m lang strækning ved Voervadsbro teltplads

Figur 3. Stallingbestanden på en 160 m lang strækning ved Voervadsbro teltplads.

Diagrammet viser stallingbestanden på en 600 m lang strækning nedstrøms Vilholt Mølle

Figur 4. Stallingbestanden på en 600 m lang strækning nedstrøms Vilholt Mølle.

Søørredbestanden er presset, men der er hjælp på vej

Det er almindeligt, at der fra år til år er udsving i den naturlige produktion af ørredyngel i et vandløb, som det også ses ved de undersøgte stræk i Gudenå, men det er bemærkelsesværdigt, at DTU Aqua ved flere undersøgelser, herunder også i gydesæsonen 2023, har registreret meget få gydefisk på den ca. 13 km lange strækning af Gudenåen mellem Mossø og Vestbirk Vandkraftværk.

På denne strækning af Gudenåen gyder søørrederne fra Mossø, men bækørreder bidrager også. Både antallet af søørred og bækørred er dog på et lavt niveau, hvorfor det vurderes, at der kan mangle gydefisk til at udnytte de egnede gydeområder. Derfor er det positivt, at Horsens Kommune i de kommende år gennemfører et stort naturgenopretningsprojekt ved Vestbirk Vandkraftværk.

Ved projektet genskabes Gudenåen, der hvor der i dag ligger en sø, og samtidig sikres Gudenåens fiskebestande fri passage til yderligere 185 km vandløb, som i dag ligger opstrøms dæmningen. I dag går hovedparten af de vilde smolt tabt ved passagen af vandkraftsøerne.

En genopretning af Gudenåens naturlige forløb vil give en større produktion af vilde smolt og i sidste ende flere voksne gydefisk. DTU Aqua er i disse år i gang med en større undersøgelse af blandt andet søørredbestanden i de øvre dele af Gudenåen.

Mere information:

Læs mere om, hvorfor stallingen kæmper for sin overlevelse i danske vandløb

Læs mere om undersøgelserne af ørred og stalling ved Tørring

Læs mere om søørredbesatnden i Mossø

 

Af Bjarke Dehli, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer



Om undersøgelserne ved Voervadsbro og Vilholt

Undersøgelserne af fiskebestandene ved Voervadsbro og Vilholt bliver altid lavet på samme måde og de samme strækninger – en 160 m lang strækning ved Voervadsbro og en 600 m lang strækning nedstrøms Vilholt Mølle.

Fiskebestandene bliver undersøgt i sensommeren ved elektrofiskeri, som foregår ved vadning på de lavvandede stryg, hvor de store ørreder og stallinger gyder, og ynglen vokser op. Bestandene beregnes ud fra den såkaldte mærkning-genfangst-metode, hvor en del fisk først bliver fanget ved elektrofiskeri og mærket, inden de bliver genudsat på den undersøgte strækning. Dagen efter mærkningen bliver der igen elektrofisket, hvorefter man kan beregne den samlede bestand på strækningen ud fra antallet af genfangne (mærkede) og umærkede fisk på andendagen.

Undersøgelserne kræver mange ”hænder”, og de seneste 14 år har arbejdet været udført som et samarbejdsprojekt mellem DTU Aqua, Horsens Kommune, Naturstyrelsen, lodsejere og lokale sportsfiskere med interesse for natur og vandpleje. DTU Aqua takker for samarbejdet, som gør det muligt at følge fiskebestandenes udvikling, samtidig med at alle involverede bliver inspireret til at genskabe lignende gode forhold for fisk andre steder ved vandløb, hvor miljøtilstanden skal forbedres.

 


https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=fe553680-f507-489e-8afc-a2203b90729e
18 JUNI 2024