Rekord stor laks fra Varde Å, den største der er fanget i mere end 68 år. For at laksene kan udvikle sig og på sigt skabe selvreproducerende bestande skal der skabes fri passage ved dambrug og samtidig ske forbedringer af gydeområderne.
I Varde Å blev der igår fanget en rekord stor laks. Laksen er den største, der er blevet fanget på fiskestang i 68 år. Fisken vejede 16,5 kg og var 119 cm lang. Rekord-laksen er endnu et tegn på, at laksene er i fremgang i de jyske vandløb. Statistikken viser, at fangsterne af laks i både 2006 og 2007 var de største i mere end 40 år i Danmark.
Antallet af laks, der allerede er fanget i den netop begyndte fiskesæson indikerer, at den positive udvikling er fortsat. F.eks. er der indtil videre registreret 46 stangfangede laks i Varde Å med en imponerende snitvægt på 8.3 kg. Fremgangen er glædelig, og såfremt fiskene igen får fri adgang til gydeområderne i vandløbene, vil bestandene kunne blive langt større.
Laksene er vigtige, fordi de er en såkaldt "indikator art" for vandløbene. Hvis laksen har det godt, har vandløbet det godt.
Desværre er der i mange af laksevandløbene fortsat spærringer, som hindrer, at fiskene frit kan svømme frem til gydebankerne i mange dele af vandsystemerne. Der er også stadig problemer med sandvandring og mangel på egnede gydeområder.
Igennem de sidste 10-15 år er der gjort meget for at forbedre laksenes forhold. Der er gennemført omfattende fiskerireguleringer i saltvand, indført fredninger og kvoteordninger på fangst i ferskvand og udsætningspolitikken er radikalt ændret. Men hvis bestandene af naturlig produceret laks fortsat skal vokse, kræver det imidlertid, at der sker flere væsentlige forbedringer af laksens levesteder og passagemuligheder i vandløbene – laksene stammer nemlig oftest fra udsætninger.
Naturgenopretning i Varde Å
Varde Å er ingen undtagelse. For eksempel ligger størstedelen af gydeområderne ovenfor opstemningen ved Dambruget Sig Fiskeri og der er flere opstemninger længere oppe i systemet. Opstemninger i vandløb påvirker ofte bestandene negativt, idet de både forhindrer, at fiskene frit kan svømme op til gydeområderne, men de har tilsvarende en negativ påvirkning på de fisk som trækker fra gydeområderne i vandløbene og ud til havet. For laksen er det vitalt, at der er fri passage mellem gydeområder i ferskvand og deres opvækstområder i havet. I Varde Å udgør de mange opstemninger ved især dambrug en af de væsentligste årsager til, at bestandene er afhængige af at der bliver udsat laks. Fiskeplejen finansierer derfor årligt udsætninger af både laks og ørred i Varde Å for mere end 600.000 kr.
Baggrunden for at der er optimisme omkring en positiv udvikling i bestandene er, at der aktuelt sker store og afgørende forbedringer i vandløbene til gavn for mange fiskearter, herunder også laksen. Ansvaret for mange af de naturgenopretningsprojekter, som skal forbedre forholdene for laksefisk generelt og i særdeleshed for laks og snæbel påhviler Skov- og Naturstyrelsen.
Konkret anvender Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med EU 50 mio. kr. over de næste 2 år med henblik på at forbedre forholdene for vandrefisk primært for laksefisken, snæbel.
Udsætninger af laks er den væsentligste årsag til de større bestande
Foruden forbedring af laksens levesteder bliver der sideløbende udsat laks. I 2007 blev der i de vestvendte vandløb udsat omkring 200.000 laks, som enten var ½ eller 1 år gamle. De bliver udsat i både hovedløb og de større tilløb. Siden 2001 har de udsatte laks været afkom fra moderfisk, som tilhører de oprindelige vestjyske stammer og dette har formentlig været en vigtig faktor for at opgangen af laks er steget markant. Det er også den væsentligste årsag til, at laksene nu er rekord store for netop de oprindelige danske stammer er kendetegnet ved at mange af laksene er særdeles store.
Store bestande giver større fisk
Store bestande er interessante i flere sammenhænge, herunder at der naturligvis kommer flere store individer. Dermed vil man formentlig igen kunne opleve laks på mellem 20 og 30 kilo. Laks i denne størrelse har oftest gennemført et uafbrudt ædetogt i havet i 3-4 år og har i visse tilfælde været helt oppe i grønlandske farvande, før de vender tilbage til vandløbene for at gyde.
Forvaltning af bestandene
Bestandene af laks bliver forvaltet med henblik på, at de skal være selvreproducerende og dermed kunne klare sig uden udsætninger. For at beskytte bestandene er der i alle områderne i og omkring vandløb med laksebestande foretaget restriktioner i både stang-, garn- og rusefiskeriet for derved at øge overlevelsen på både gydelaks og unglaks. I alle vandløb med oprindelige bestande er der enten forbud mod at hjemtage laks eller der er fastsat en årlig kvote. Man må i øvrigt forvente, at sådanne ordninger med tiden kommer til at gælde samtlige vestjyske vandløb hvor der findes laks.
Fiskerireguleringerne i form af lokale bekendtgørelser omkring garn- og stangfiskeriet er tiltag, som har bidraget væsentligt til fremgangen.
Truede bestande
En af de primære årsager til, at nogle af bestandene har været tæt på at blive udryddet og at andre bestande er uddøde, skyldes at der tidligere har været både dårlig vandkvalitet og ringe fysiske forhold. I vandløbene har spærringer i stort omfang både forhindret fiskene fri adgang til gydeområderne og samtidig skabt dårlige betingelser for laksesmolt, når de skal foretage deres livsnødvendige vandringer til havet. De væsentligste spærringer er de utallige opstemninger, som er etableret ved især dambrug og vandkraftværker. Selvom antallet af spærringer ved dambrug er reduceret væsentlig i de senere år så var der eksempelvis stadig mere end 50 dambrug i Skjern Å, vores største laksevandløb, i starten af 2007.
Opstemninger udgør en trussel for naturlige bestande
Fjernelse af de opstemninger som spærrer for fiskenes adgang til gydeområder er afgørende for at bestandene igen kan blive selvreproducerende. I de senere år har modellen for at nedlægge opstemninger været opkøb af retten til at opstemme vandet ved bl.a. dambrug. Nye produktionsformer på dambrugene har ligeledes bidraget til at opstemningerne kan gøres unødvendige, samtidig med dambrugene kan opretholde deres produktion.
På alle tidspunkter af året foretager mange af de danske ferskvandsfisk større eller mindre vandringer bl.a. mellem de områder, hvor de gyder og der hvor de har deres opvækst. Altså vandringer, som kan være helt essentielle for, at bestandene kan overleve. Fjernelse af opstemningerne gavner derfor ikke kun laksen, men også størstedelen af de øvrige 40 fiskearter i ferskvand, bl.a. ørreden som der også er meget store rekreative interesser forbundet med
Laksehandlingsplan
Lakseprojektet startede allerede i 1993, da myndighederne udarbejdede planen ”Handlingsplan for ophjælpning og retablering af de danske laksebestande”. Formålet med denne plan var at retablere bestande i de 9 jyske vandløb, som historisk var kendt for at have en bestand af laks nemlig; Storå og Skjern Å som har udmunding i hhv. Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord samt vadehavsvandløbene Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Det eneste østvendte vandløb var Gudenå, som udmunder i Randers Fjord.
Udgangspunktet for handlingsplanen var, at man mente, at de oprindelige bestande var uddøde. Dog undtaget laksebestanden i Skjern Å, hvor man allerede i 1983 opdagede, at der stadig var en oprindelig bestand af laks i Karstoft Å, der er et tilløb til Skjern Å.
Fremtidig udvikling i laksebestandene
I 2004 udgav Skov- og Naturstyrelsen med fiskerifaglig bistand fra Danmarks Fiskeriundersøgelser en revideret plan for ophjælpning af laksebestandene nemlig ”National forvaltningsplan for laks” som beskriver, at det fremtidige mål er, at der årligt skal svømme 1.000 gydelaks op i de enkelte vandløb uden hjælp fra udsætninger.
Grundlaget for genskabelsen af naturlige laksebestande er naturligvis, at fiskene kan formere sig og få levedygtigt afkom. I den forbindelse er det helt afgørende, at der sker væsentlige forbedringer af laksens levesteder i ferskvand. Fjernelse af spærringer og udlægning af gydegrus og skjulesten er alle tiltag, som skaber bedre levebetingelser for laks. De væsentligste forbedringer omkring spærringer er sket indenfor de sidste 2-4 år og det er projekter der er finansieret med midler fra både EU og staten og resultatet er til gavn for både miljøet og fiskebestandene. I projekterne har der været fokuseret på det helt essentielle forhold, at fiskene skal have fri adgang til egnede gydeområder.
Naturlige laksebestande kommer, som det fremgår, ikke af sig selv. En fiskepleje som er baseret på udsætninger er ikke holdbar i fremtiden. Derfor bør endnu flere kommuner og foreninger rette fokus på tiltag, som virkelig gavner bestandene, nemlig at genskabe bedre levebetingelser for fiskene sideløbende med en fornuftig forvaltning af fiskeriet.
Laksene kræver:
- Fri passage til gyde- og opvækstområder
- Gydebanker med et tykt gruslag
- Gydebanker som ikke tilsander
- Skjulesten til ynglen
- Miljøvenlig vedligeholdelse af plantevegetationen
- Rent vand
Af Finn Sivebæk og Kim Aarestrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.