Egå Engsø ved Aarhus blev anlagt som et vådområde direkte i Egåen i 2006. Smolttabet er nu så stort, at den naturlige havørredbestand er ved at forsvinde.
Mange ørred- og laksesmolt finder ikke gennem søer i vandløb
Havørred og laks gyder i vandløb, og ungfiskene udvandrer til havet som såkaldte smolt om foråret. Hver enkelt smolt kan kun tåle saltvand i en periode på ca. 3-4 uger, og derfor skal smoltene nå havet ret kort tid efter, at vandringen er påbegyndt. En stor del af smoltenes vandringer foregår passivt, hvor de lader sig drive med strømmen i vandløbet.
Man har længe vidst, at smolt har store problemer med at finde gennem søer, der ligger direkte i vandløb. De har svært ved at finde gennem søerne, og de bliver ofte ædt af søens rovfisk og fugle. Det er typisk, at mere end halvdelen af smoltene forsvinder i vandkraftsøer, og der er fundet lignende tab i visse vådområder, der er etableret som søer direkte i vandløb.
Læs mere om smolttab i søer
Havørreden findes naturligt i mange danske vandløb, og bestandene kan være kraftigt påvirket af, at der bliver anlagt søer direkte i vandløb til rensning af kvælstof. De undersøgelser, der hidtil er udført, har påvist, at man samtidig med at rense for kvælstof også har reduceret ørredbestanden betydeligt.
Hvis man ønsker at bevare eller forbedre den naturlige ørredbestand i et vandsystem, bør man derfor overveje, hvordan man kan undgå at påvirke ørredbestanden negativt ved anlæg af vådområder. Det bør overvejes, om man kan genskabe naturlige, periodevise oversvømmelser i ådalen via genslyngning og anlæg af gydestryg, så fiskebestanden og den generelle naturtilstand i vandløbet og ådalen forbedres samtidig med, at vandet bliver renset for kvælstof.
En sø i vandløbet kan påvirke negativt på mange måder
Hvis man omdanner et vandløb til en sø på en lokalitet, hvor der aldrig har været en sø, vil det altid have en negativ påvirkning på vandløbets økologiske tilstand og den naturlige bestand af vandløbsfisk. Vandløbet vil bl.a. blive ødelagt som levested for de naturligt forekommende dyr og planter. Desuden vil søen virke som en spærring for de vandløbsfisk, der vandrer rundt i vandløbet på deres vandringer mellem gyde- og opvækstområderne.
Ud over den direkte påvirkning af vandløbet på det sted, hvor søen anlægges, vil der ofte opstå unaturlige temperaturstigninger og algevækst i søvandet, der kan påvirke vandløbets økologiske tilstand nedstrøms søen. Det kan fx forårsage, at en del arter af vandplanter, smådyr og fisk bliver negativt påvirket på lange strækninger eller forsvinder. Der kan også være tale om en opstuvningseffekt i vandløbet opstrøms søen, idet vandstanden ofte hæves unaturligt i søens afløbsende for at sikre en stabil vandstand i søen. Det nedsætter vandhastigheden og ændrer den økologiske tilstand i vandløbet.
Se mere om det store smolttab i vådområdesøerne Egå Engsø og Årslev Engsø
En genskabt sø kan også skabe miljøproblemer
I visse tilfælde anlægger man en sø i et område, hvor der tidligere har været en sø. Denne type søer bliver ofte større end den tidligere afvandede sø pga. sætninger i terrænet, og vandet bliver ofte uklart pga. algevækst og mange næringsstoffer i søen. Derfor kan den nye sø have en stor, negativ påvirkning på den økologiske tilstand i vandløbet, set i forhold til den oprindelige sø.
Et eksempel herpå er Vilsted Sø ved Bjørnsholm Å, hvor åen havde klart vand og mange vandplanter på det nedre løb, inden søen blev anlagt. Den genetablerede sø, der er en del større end den oprindelige, har nu så uklart vand, at mange af åens vandplanter er forsvundet. Desuden bliver vandet fra søen så varmt om sommeren, at der opstår kritiske temperaturer i forhold til, at ørreder kan overleve.
Slusedrift ved et nyt vådområde vil skabe unaturlige forhold og forringe havørredbestanden
Der er planer om at etablere et vådområde ved Tude Å på Sjælland nær åens udløb i havet, hvor der oprindelig har trængt saltvand ind ved højvande. Man vil lægge åen over i det oprindelige forløb på de nederste ca. 3 km men vil samtidig undgå indtrængning af saltvand ved hjælp af højvandssluser. Det vil medføre, at vandet i perioder står unaturligt stille i vandløbets nedre del, mens slusen er lukket. Ideen er bl.a. at sikre en kvælstofomsætning i et delvist stillestående område, der ifølge projektbeskrivelsen vil bestå af ”sjapvand”.
Slusedriften vil forhindre, at man genskaber åens oprindelige tilstand, idet manglen på indtrængende saltvand vil ændre plante- og dyrelivet til at bestå af arter, der lever i ferskvand. Der kan iflg. projektbeskrivelsen forventes et saltindhold på op til ca. 5 promille. Gedder kan gyde i vand med op til 9 promille salt (link) , og aborrer trives i brakvand med en salinitet på på til 10 promille (link). Begge arter æder gerne ørreder, og DTU Aqua vurderer, at der pga. den lave saltholdighed i et nyt vådområde med sluser bl.a. kan komme en stor bestand af rovfisk som gedde og aborre samt fiskeædende fugle.
Slusedrift med periodevist stillestående vand og en unaturlig bestand af rovfisk og fiskeædende fugle vil således skabe et unaturligt vandområde, set i forhold til de oprindelige forhold uden sluser. Det vurderes derfor, at en del ørredsmolt fra vandsystemets ca. 100 km vandløb vil få svært ved at passere området, der delvist har karakter af en sø. Det forventes at give et relativt stort smolttab, idet mange smolt vil blive ædt af rovfisk og fugle.
DTU Aqua har vurderet, at det planlagte vådområdeprojekt ved Tude Å vil medføre et øget smolttab på ca. 25 % i forhold til de nuværende forhold. Det vil have stor negativ betydning for den lille havørredbestand i de mange vandløb i Tude Å-systemet, hvor der ved DTU Aquas sidste undersøgelse kun var en god ørredbestand på en enkelt af 41 undersøgte strækninger af vandsystemets mange vandløb.I Slagelse, Kalundborg og Sorø kommuner. Tilsvarende har Miljøstyrelsen i sin basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027 bedømt, at alle vandløb med undersøgte fiskebestande har dårlig eller ringe fiskeøkologisk tilstand.
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer