Holtum Å har stadig bevaret sine naturlige slyngninger.
For at et vandløb kan fungere som hjemsted for fisk, behøver det ikke nødvendigvis at have hårnålesving som på fotoet herover. Men det er vigtigt med en vis grad af fysisk variation af dybde og strømhastighed. Det har vist sig, at der meget hurtigt er en målbar effekt, når et vandløb er blevet "afkanaliseret", og den fysiske variation er genskabt. Der kommer simpelthen mange flere slags planter og smådyr og åen bliver levested for mange flere fisk.
Når dette så kombineres med en dyrkningsfri bræmme langs vandløbene, kan der faktisk opnås ganske glimrende forhold for de fleste fiskearter samtidig med, at vandet stadig bliver ledt væk fra markerne. Dette afhænger dog stadig i høj grad af, hvordan vandløbet bliver vedligeholdt.
Hovedparten af de danske vandløb har været udsat for regulering i større eller mindre grad. I et kulturlandskab som det danske var der tidligere den holdning, at vandløbene skulle være lige afvandingskanaler, der ikke skiftede leje på en naturlig og uforudsigelig vis.
Udrettede vandløb mangler ofte egnede skjulesteder og gydebanker.
I landbrugets navn har vandløbene haft det hovedformål at føre mest muligt vand væk fra markerne hurtigst muligt. Dette mål blev ved Hedeselskabets hjælp nået i 1960'erne, hvor de fleste større vandløb blev omdannet til snorlige "vandmotorveje". Det har så senere vist sig, at omkostningerne var nok så store i form af øget udledning af næringsstoffer til de indre farvande, landskabsmæssig forarmning, tab af vigtige vådområder og forringet vandløbsfauna, herunder forsvundne eller formindskede fiskebestande.
| |
Mange vandløb er rørlagt. Derved er store områder gået tabt for både fisk og smådyr.
|
Genslyngning af udrettede vandløb
Det er stadig vigtigt at fastholde vandløbenes forløb til en vis grad bl.a. for at undgå skader på bygninger, veje og øvrige anlæg. Det er også vigtigt, at vandet kan føres væk fra landbrugsarealerne, men man har indset, at dette godt kan opnås, uden at vandløbene ligner kanaler. Derfor er der de senere år udført mange genslyngninger af regulerede vandløb. Det hidtil største projekt har været genslyngningen i den nedre Skjern Å. Et projekt til ca. 250 millioner kroner, hvor 20 km af den regulerede å blev lagt tilbage i det gamle forløb.
I forbindelse med vandmiljøplanerne er det vedtaget, at store arealer skal udlægges som vådområder, de såkaldte "våde enge". Mange steder er rørlagte småvandløb blevet fritlagt til glæde for øjet og til gavn for især ørrederne.
Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.