Okker kan ødelægge stort set alt plante- og dyreliv.
Vandkvaliteten i vore vandløb er støt forbedret gennem de sidste årtier og er de fleste steder ikke begrænsende for fiskebestandene. Der er dog stadig problemer med okkerbelastningen i især de vestjyske åer (se foto ovenfor).
Udledning af spildevand fra private, landbrug og industri har afgjort forringet levevilkårene for fisk i mange vandløb. Hvis man går et par årtier tilbage, var der flere eksempler på å-strækninger, der nærmest var lagt øde nedstrøms forureningskilder, og hvor ingen fisk, men kun lammehaler trivedes. Dette syn er heldigvis blevet en sjældenhed i takt med effektive rensningsanlæg og forbud mod direkte udledning af spildevand.
Okker
Okker er en naturlig udfældning af jernforbindelser, der dannes, når surt drænvand udledes i det neutrale eller svagt basiske å-vand. I sig selv er okkerudfældning en naturlig og relativt uskadelig proces, der først bliver problematisk for fiskene, når den forekommer i større mængder, og især når jernforbindelserne er på formen ferrojern. Dette sker, når store arealer bliver drænet, og drænvandet med jernforbindelserne bliver udledt direkte i vandløbet.
Efterfølgende sker der en udfældning af okker. Okker kan have en giftig virkning for dyr og planter. Der ses allerede ved ret beskedne okkerkoncentrationer en ændring i smådyrsfaunaen. Dermed forsvinder fødegrundlaget for de fleste fisk, og resultatet bliver vandløb, der ser friske og klare ud, men som mangler fisk.
Okkerproblemerne kan mindskes væsentligt ved at etablere dyrkningsfrie bræmmer (se foto nedenfor) omkring vandløbene, hvis drænvandet løber igennem 5-10 meter "bræmme/sump" inden det når åen. Nogle kommuner har etableret såkaldte okkerbassiner, hvor okkeren kan bundfældes, inden drænvandet løber ud i bække og åer.
Når lovkravet om 2 meter brede dyrkningsfri bræmmer ikke overholdes, øges udvaskningen af sand, jord og næringsstoffer.
Østrogenlignende stoffer
En anden type forurening, der måske får stor betydning for fiskebestandene, er udledning fra rensningsanlæg af de såkaldte østrogenlignende stoffer. Det er stoffer, der typisk bruges til plastfremstilling, og som ikke bliver nedbrudt i rensningsanlæggene. Nye undersøgelser tyder på, at disse stoffer kan påvirke kønsudvikling og formeringsevne hos mange slags dyr.
I USA har man længe kendt til fænomenet, hvor der blandt især padder og krybdyr pludselig forekommer mange flere hunner end hanner. Herhjemme er der for nyligt konstateret ændringer i skallers kønskarakter i to vandløb med spildevandsudledning. Der var overvægt af hunner, og hos hanskaller sås tydelige ændringer, idet der var ægudvikling i hannernes sædstrenge.
Det er klart, at hvis sådanne forstyrrelser af fiskenes kønsudvikling er udbredt, kan det få drastiske konsekvenser for både størrelsen og tilstanden hos fiskebestandene. Fiskeribiologer vil fremover undersøge, om andre fiskearter også viser tegn på kønsforstyrrelser udløst af stoffer i spildevandet.
Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.