Der drives erhvervsfiskeri efter gedde i enkelte af landets søer og fjorde med nedgarn og bundgarn. Siden 2003 har den årlige fangst svinget mellem 4,7 tons (2023) og 18,3 tons (2009).
Gennem perioden 2007-2018 er mellem 50 og 80 % af den samlede fangst sket i fjord- og brakvandsområder. Farvandene omkring Sydsjælland og øerne samt Ringkøbing Fjord (især Stadil Fjord, som opgøres sammen med Ringkøbing Fjord) har traditionelt været de to vigtigste områder. Siden 2015 har landingerne fra brakvand været faldende og var i 2022 kun på 1/5-del af fangsten i 2015. Faldet skyldes især mindre landinger i farvandet omkring Sydsjælland og øer. I 2017 blev der fx landet knap 2,2 tons i dette område, i 2021, 2022 og 2023 er der kun landet henholdsvis 48, 19 og 7 kg. I praksis må erhvervsfiskeriet i området i dag betragtes som ophørt.
Også i Nissum Fjord har fangsten været faldende gennem de senere år og er nu beskeden. Ringkøbing / Stadil Fjord tegner sig derfor for hovedparten af landingerne. Nogle gedder er i statistikken angivet som fanget i Nordsøen og Skagerrak, disse fangster er åbenlyst fejlnoteret mht. hvilket farvand de er fanget i. De er formentlig fanget i en af de vestjyske fjorde. I 2023 stammede ca. 36% af landingerne fra brakvand og den øvrige fangst stammer fra ferskvand.
Landingerne fra ferskvand har de sidste 21 år svinget omkring et gennemsnit på 5 tons om året. I 2013 satte den samlede fangst i ferskvand bundrekord med 1473 kg. I 2021, 2022 og 2023 er der landet henholdsvis ca. 3500, 3100 og 3000 kg. Antallet af søer der landes gedde fra, svinger mellem fire og seks årligt. De seks søer i 2023 er Tissø, Tystrup Sø og Sorø Sø på Sjælland samt Vester Vandet Sø, Ovesø og Husby Sø i Jylland. Vester Vandet Sø i Thy har de sidste 14 år bidraget med i gennemsnit ca. halvdelen af landingerne fra ferskvand, i 2023 hele 60 %.
Den erhvervsmæssige landing af gedde i Danmark 2003 – 2023. Data fra Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik.
Den erhvervsmæssige fangst afsættes dels til restaurationsbranchen, men sælges især til eksport. Det er sjælden at se gedde til salg i en fiskeforretning i Danmark.
Den erhvervsmæssige fangst af gedder i ferskvand i Danmark 1903 – 2020 vist som 10 års gennemsnit. Data fra DTU Aquas arkiv og Fiskeristyrelsens landingsstatistik.
Gedden var tidligere betydelig mere værdsat som spisefisk end i dag, hvilket antageligt delvis forklarer den faldende fangst fra 1980’erne og frem. Men i samme periode er antallet af aktive erhvervsfiskere på søerne i Danmark også svundet meget ind. Det skyldes hovedsagelig dårlig økonomi i fiskeriet, især forårsaget af faldende fangster af ål. De faldende fangster af gedde fra ferskvand kan derfor også skyldes, at der efterhånden bliver drevet erhvervsfiskeri på ganske få af vore søer.
Geddefangster i de danske farvande siden 1929 fraregnet Ringkøbing, Nissum Fjorde og Limfjorden (efter 1977). Figur fra rapporten ”Brakvandsgedder i Danmark – viden og forvaltning”, DTU Aqua 2018, opdateret 2023.
De erhvervsmæssige landinger af gedder i brakvand var tidligere meget større end i dag og fangsten var helt domineret af brakvandsområderne omkring Sydsjælland og øer. Tilbagegangen i landingerne skyldes formentlig at bestandene af brakvandsgedder i dét område gik stærkt tilbage i første halvdel af 1970’erne. Tilbagegangen begyndte med en såkaldt ”saltslåning” i 1969. Hvorfor bestandene ikke kom sig igen efter den hændelse, er der ingen entydig forklaring på. Læs meget mere om brakvandsgedder i DTU Aqua’s rapport: ”
Brakvandsgedder i Danmark – viden og forvaltning” fra 2018.
Her kan du finde de officielle fangster for de seneste 10 år
Læs mere om geddens biologi
Læs meget mere om brakvandsgedder i DTU Aqua’s rapport: ”Brakvandsgedder i Danmark – viden og forvaltning” fra 2018
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.