En målrettet og vedholdende indsats har på få år genskabt en naturlig bestand af ørred i Tversted Å. Ifølge DTU Aquas seneste undersøgelser har det lille vandløb nu en overraskende stærk og selvreproducerende ørredbestand med en høj tæthed af bækørreder.
Baggrund
Tversted Å har sit udspring i den afvandede Tryn Mose og løber direkte ud på vestkysten i Tannisbugt.
I perioden 1968–2017 har DTU Aqua flere gange undersøgt fiskebestanden i Tversted Å – uden fund af naturlig produceret ørredyngel. På trods af dette blev vandløbet vurderet som egnet opvækstvand for ørred, og derfor anbefalede DTU Aqua i både 2004 og 2012 at udsætte ørreder og etablere gydepladser.
Som følge heraf blev der i flere år udsat ørreder, og siden 2015 har Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening etableret gydebanker i både Tversted Å og tilløbet Stensbæk. Der er desuden etableret enkelte sandfang.
I vintrene 2015–2017 blev gydning observeret på flere strækninger, og DTU Aqua undersøgte i efteråret 2017, om der var klækket ørredyngel. Dette kunne bekræftes på fem ud af syv undersøgte stationer, og på to stationer var tætheden så høj, at de opfyldte miljøkravene for god økologisk tilstand.
Læs DTU Aquas notat ”Fremgang i ørredbestanden efter restaurering af Tversted Å”
Figur 1 Et af de gydestryg, som den lokale forening har etableret
Nyt fokus på naturlighed
Som følge af de positive resultater valgte Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening i 2017 at afslutte udsætningsprogrammet. Fokus blev i stedet rettet mod at skabe en selvreproducerende bestand via habitatforbedringer og minimering af presfaktorer – som fx sandvandring. Strategien er i tråd med DTU Aquas anbefalinger: fri passage, god vandkvalitet og fysisk variation er nøglen til sunde ørredbestande.
Læs mere om dette her: Restaurering af vandløb
Ved en ny undersøgelse i 2021 blev det igen dokumenteret, at ørrederne i Tversted Å reproducerer naturligt – nu med fund af naturligt produceret ørredyngel på syv ud af ti undersøgte stationer.
Undersøgelse af bækørredbestanden
Som opfølgning på de tidligere undersøgelser besøgte DTU Aqua Tversted Å i 2023 og 2024 med henblik på at undersøge bestanden af bækørreder i det lille vandløb. Generelt er bestanden af bækørreder faldet i mange danske vandløb (Status for bækørreden i Danmark), men observationer fra de lokale langs Tversted Å berettede om en pæn bækørredbestand, hvorfor det var interessant at undersøge dette nærmere.
DTU Aqua elfiskede derfor de nedre dele af Tversted Å i september 2023 og igen i april 2024.
Resultater bekræfter at der er en god bækørredbestand
Elfiskeriet bekræftede de lokales observationer af, at der i dag er en god bækørredbestand i Tversted Å og at denne stammer fra ørredernes naturlige gydning på de etablerede gydebanker. Bestanden var domineret af fisk i størrelsen 18-32 cm, men der blev fanget bækørreder på op til 47 cm i vandløbet (se figur 2).
Figur 2 Længdefordeling af 223 ældre ørreder fanget ved elfiskeriet i september 2023.
Resultaterne viste også, at tætheden af bækørreder var overraskende høj selv på længere strækninger. I alt blev ca. 2,5 km af Tversted Å undersøgt i 2023 og der blev her fundet en gennemsnitlig tæthed på 39 bækørreder ≥ 30 cm pr. km vandløb. Dette er væsentligt højere end de tætheder DTU Aqua senest har fundet i en række vandløb, som tidligere har huset gode bækørredbestande. Tætheden af bækørreder i Tversted Å var ved undersøgelsen i 2023 på niveau med eller endda højere end de tidligere gode år i Gudenå ved Tørring og væsentligt højere end tæthederne i andre danske vandløb som historisk har haft gode bækørredbestande (se tabel).
Beregnet bestand af bækørred ≥ 30 cm pr. km vandløb på en række strækninger af mellemstore vandløb (vandløbsbredde på 2-15 meter) undersøgt ved elfiskeri -se i denne tabel.
Figur 3 Bækørred fra Tversted Å.
Derfor klarer Tversted Å sig godt
Resultaterne fra Tversted Å viser, at genopretning af fysisk variation og simple habitatforbedringer kan bane vejen for stærke og sunde ørredbestande – også i vandløb, hvor bækørreden traditionelt har haft svære vilkår. De seneste undersøgelser kan ikke give en entydig forklaring på, hvorfor der netop i Tversted Å er så god overlevelse for de ørreder som vælger at blive i vandløbet som bækørreder.
I mange andre danske vandløb er tæthederne af bækørreder væsentligt lavere og i disse vandløb har DTU Aqua tidligere dokumenteret høje dødeligheder fra prædation. I Tversted Å forekommer der også naturlige prædatorer som f.eks. odder og fiskehejre, men samtidig er der også meget stor fysisk variation. De nedre dele af Tversted Å ligger i en naturligt dyb ådal, er tæt bevokset og på de nederste stræk løber åen gennem et fredet område i klitlandskabet.
Her findes:
• Talrige døde og levende træstrukturer i og langs vandløbet
• Udhængende kantvegetation
• Stor dybdevariation og underskårne brinker
• Begrænsede menneskelige påvirkninger, herunder vedligeholdelse og lystfiskeri
Den naturlige variation skaber skjul og levesteder for både fisk og de vandløbsinsekter, som udgør en vigtig fødekilde for fiskebestanden.
Figur 4 Eksempel på naturlig fysisk variation i Tversted Å.
Samtidig indikerer undersøgelsen, at år-til-år overlevelsen for større ørreder var væsentligt højere i Tversted Å end hvad der er registreret i andre danske vandløb, hvor der er set tilbagegang i bækørredbestandene.
Vinteroverlevelsen i Tversted Å blev estimeret til mindst 26 % for ørreder over 20 cm. I en undersøgelse fra Gudenå ved Tørring i 2014-2015 overlevede blot 1 ud af 18 bækørreder (6 %) med sikkerhed fra oktober til maj, mens den relative år-til-år overlevelse for bækørreder i Binderup Mølleå i perioden 2017-2020 blev estimeret til mellem 0 og 4 %.
Bækørreder i danske vandløb - bestandsstørrelse, bestandsudvikling og betydende faktorer for tilbagegang af lystfiskerfangster
Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv
Bækørredbestanden og lystfiskeriets betydning i Nørreå 2009 – 2012
Red bækørreden
Anbefalinger til skånsomt lystfiskeri”
Af Bjarke Dehli, Finn Sivebæk og Henrik Ravn, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Ved denne undersøgelse er strækningerne blot gennemfisket en gang. Metoden gør det muligt at fiske relativt lange strækninger på forholdsvis kort tid, men det er ikke muligt at beregne effektiviteten af det konkrete elfiskeri. Metoden er anvendt ved målrettet fiskeri efter større ørreder (≥ 30 cm) i mindre vandløb, hvor man normalt fanger de fleste større ørreder ved en enkelt gennemfiskning. Den høje effektivitet på større fisk skyldes, at elfiskeri er størrelsesselektivt, således at større fisk i højere grad reagerer på den elektriske spænding (Bohlin et al., 1989; Dolan & Miranda, 2003).
Baseret på effektivitetsberegninger fra andre fiskeundersøgelser i samme type vandløb og under tilsvarende forhold er det muligt at give et ret præcist skøn over effektiviteten under elfiskeriet, dvs. hvor stor en andel af fiskene, man fanger ved en gennemfiskning. Herefter kan man lave bestandsestimater, der kan skønne hvor store bestandene er. Til beregning af bestandene af større ørreder i Tversted Å er der anvendt en antaget effektivitet på 60 %. Den anvendte effektivitet er baseret på erfaringer ved anvendelse af udtyndingsmetoden (Bohlin et al., 1989) i vandløb, som er sammenlignelige med Tversted Å.
For at kunne estimere den relative overlevelse blev ørreder over 20 cm mærket med et klip i fedtfinnen ved elfiskeriet i 2023. Dermed kunne de genkendes ved det opfølgende elfiskeri i 2024. Her blev der genfanget 25 mærkede fisk over 20 cm ud af 160 fedtfinneklippede i september 2023. Dette giver en estimeret relativ overlevelse på minimum 26 % (ved 60 % fangsteffektivitet i april 2024). Det er muligt, at overlevelsen har været endnu større da de mærkede fisk har haft mulighed for at vandre ud af undersøgelsesområdet og overlevet her i perioden mellem de to befiskninger.