Jeremy Wade, der er kendt som værten for tv-programmet ”River Monsters” og ambassadør for World Fish Migration Day har lavet en helt særlig video om hvorfor vandrende fisk er vigtige og hvorfor folk bør deltage i World Fish Migration Day 2018.

Klik på billedet og se videoen.
DTU Aqua har tidligere informeret om hvordan man melder sig til med en aktivitet vedr. vandløb, lige som alle de fynske kommuner har gjort det – og man kan stadig nå det ved at gå ind på hjemmesiden for WFMD.
Alle typer projekter kan tilmeldes, fx udlægning af gydegrus, forbedring af faunapassage og undervisning om vandløb. Hele ideen er nemlig at skabe opmærksomhed om vigtigheden af naturlige fiskebestande i vandløb.
Se mere her om, hvordan man tilmelder sig, og hvor mange projekter, der er tilmeldt
Af Jan Nielsen og Finn Sivebæk, Fiskeplejekonsulenter, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.