Små udsætningsål er bedst

Den europæiske ålebestand er i dårlig form. Igennem de sidste 50 år er bestanden faldet markant, og tilgangen af nye glasål fra gydeområderne i Sargassohavet vurderes i dag kun at udgøre mellem 1,2 og 8,4 % af den oprindelige tilvandring af glasål til det europæiske kontinent.

For at ophjælpe og beskytte ålebestanden skal alle europæiske lande udarbejde forvaltningsplaner for ål. Planerne skal blandt andet beskrive, hvad man gør for at øge den lokale ålebestand. Virkemidlerne i den danske forvaltningsplan omfatter blandt andet begrænsninger i fiskeriet og udsætning af ål. Målet er, at mindst 40 procent, i forhold til den oprindelige bestand, skal undslippe fiskeriet og frit kunne vandre til gydeområderne.

I Danmark er der siden slutningen af 1980’erne udsat store mængder ål i fersk- og saltvand, finansieret af fiskeplejemidlerne og på det seneste også fra EU. I de fleste tilfælde udsætter man 3 gram store ål, men man har ikke vidst, om det er den optimale størrelse i forhold til udsætningsålenes overlevelse. Umiddelbart vil man forvente, at større udsætningsål klarer sig bedre i naturen end små, men de er på den anden side også dyrere at producere. Så hvad kan bedst betale sig?

Om undersøgelsen

For at finde ud af hvilken størrelse ål man får mest ud af at udsætte, har DTU Aqua gennemført en større undersøgelse af effekten af udsætning af ål i to forskellige størrelser i Roskilde Fjord. Der blev i alt udsat næsten 100.000 sætteål, hvoraf den ene halvdel vejede ca. 3 gram (12,8 cm), mens den anden halvdel vejede ca. 9 gram (18 cm) per individ. Alle udsatte ål blev mærket med små metalchips, der kan registreres med en skanner, når ålen fanges. 

I syv år efter udsætningen af ålene blev der udtaget delprøver fra det erhvervsmæssige fiskeri, og de genfangede mærkede ål blev målt og vejet. På baggrund af prøverne blev det beregnet, hvor mange udsatte ål der var blevet fanget i erhvervsfiskeriet. Omfanget af det rekreative fiskeri efter ål blev også identificeret, således at det totale fiskeri af alle udsatte ål kunne beregnes og bruges som en indikation for de udsatte åls overlevelse. 

Resultater

Resultaterne, som for nylig er offentliggjort i ICES Journal of Marine Science, viser, at udsætninger af 3 grams ål er at foretrække økonomisk, idet de små udsætningsål bidrog mere til ålefangsterne i de følgende år end de større udsætningsål. For hver 3 grams ål, der blev udsat, fik erhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri 13 gram ål i rusen eller på krogen, mens der for hver udsat 9 grams ål kun blev fanget 9,2 gram ål. Hvis den samlede vægt eller biomasse af de udsatte ål fratrækkes det totale udbytte, bidrager en 3 grams ål med et nettoudbytte på 9,8 gram, og en 9 grams ål med et nettoudbytte på 0,31 gram. 

Resultaterne rejser naturligt spørgsmålet om, hvorvidt det bedre kan betale sig at udsætte endnu mindre ål, fx 1,5 grams ål eller glasål, som kun vejer omkring 0,3 gram. Det arbejder DTU Aqua på at dokumentere i igangværende undersøgelser.

Resultaterne viser også, at en del af de udsatte ål forlader fjorden i blankålstadiet. De formodes at vandre op gennem Kattegat og mod gydepladserne i Sargassohavet. 


Af Michael Ingemann Pedersen og Gorm H. Rasmussen. DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Dette projekt er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen