Genopretning af dele af Skjern Å, massiv udsætning af lakseyngel samt regulering af fiskeriet i åen og Ringkøbing Fjord har forbedret leveforholdene og stoppet tilbagegangen af laks i Skjern Å. Derimod er laksebestanden i Storå meget lille.
Der venter dog stadig et stort arbejde før laks og ørred i Skjern Å og Storå ved Nissum Fjord kan klare sig selv, viser ny rapport fra Danmarks Fiskeriundersøgelser.
I 1998 besluttede Ringkjøbing Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Fiskeridirektoratet og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) at starte et samarbejde om forvaltningen af fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde samt tilhørende å- og vandløb.
Samarbejdet løb til 2004, og formålet var blandt andet at undersøge om regulering af fiskeriet i de to områder samt gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt har en gunstig indflydelse på vandløbenes bestande af laks og ørred.
Nu har de fire samarbejdsparter vurderet effekten af tiltagene, der blev gennemført i perioden 1998-2004. Konklusionen, der er beskrevet i en ny rapport fra DFU er, at især laksebestanden i Skjern Å har fået det bedre.
Bedre opvækst og leveforhold
Tre forklaringer er, at bestandsophjælpningen i perioden er blevet forfinet og optimeret. At regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord har skabt bedre tilgang af laks fra fjorden til Skjern Å. Og at der som følge af naturprojektet er skabt bedre opvækst- og leveforhold i de øvre dele af åen.
Smoltfælde i Skjern Å ved Borriskrog Bro
Rapporten konkluderer dog samtidig, at den positive effekt endnu ikke er stærk nok til, at laksebestanden i Skjern Å kan klare sig selv.
I henhold til National forvaltningsplan for laks er målet inden for de næste 10 år, at Skjern Å selv kan producere 1.000 gydelaks hvert år uden udsætning af opdrættet yngel.
Skal målet nås, er det derfor fortsat vigtigt at prioritere et stort bestandsophjælpningsarbejde samt en regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord.
Ikke samme effekt i Storå
På trods af en næsten lige så massiv udsætningsmængde af lakseyngel i Storå ved Nissum Fjord og regulering af fiskeriet i fjorden, er bestanden af laks i Storå ikke inde i samme gunstige udvikling som Skjern Å-bestanden, viser undersøgelsen.
Gydebestanden af laks i Storå var i 2004 på knapt 120 laks, hvilket er meget lavt set i forhold til den store mængde udsætninger af små laks og i forhold til et vandløb af Storås størrelse.
Den langsomme udvikling skyldes flere forhold, påpeger undersøgelsen. Blandt andet blev der først i 2003 indført helårligt forbud mod at fange laks og havørred i Nissum Fjord samt laks fra Storå. Desuden har laksen svært ved at komme forbi vandkraftværket i Holstebro, fordi værket splitter Storå-systemet op i to dele. Endelig spiller de mange skarver i Nissum Fjord formentlig en stor rolle i laksesmoltens (små laks) dårlige overlevelsesstatistik.
Målsætningen for Storå er, som i Skjern Å, ca. 1.000 gydelaks i vandløbet hvert år uden hjælp fra udsætninger. I dag er man langt fra målet i Storå, men med National forvaltningsplan for laks er håbet, at det kan nås i løbet af de næste 10 år. Det kræver blandt andet, at fiskeriet stadig reguleres i Nissum Fjord, at udsætningen af lakseyngel fortsætter, og at der sker omfattende vandløbsforbedrende tiltag, konkluderer undersøgelsen.
Undersøgelsen er udgivet som DFU-rapport: "Myndighedssamarbejdet om fiskeriet i Ringkøbing og Nissum Fjorde" (pdf - 1,4 mb).
Af Seniorforsker Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer, Biolog Heine Glüsing, Ringkøbing Amt, Marianne Linnemann, Skov- og Naturstyrelsen, Lene Jensen Scheel-Bech, Fiskeridirektoratet, Lars Østergaard, Fiskeriinspektorat Nord, Niels Kristian Nielsen, Fiskeriinspektorat Syd.