Strandfodring som kystbeskyttelse

Omkring 150 km kyststrækning i Danmark kystbeskyttes udelukkende vha. strandfodring. Desuden anvendes strandfodring som supplement til kystbeskyttelse mange andre steder langs de danske kyster. Strandfodring koster millioner af kroner og kan samtidigt have en negativ effekt for bundlevende organismer i området. Omvendt kan strandfodring bidrage til at genoprette nogle af de levesteder, som erosionen har fjernet fra kysten.  

Ved strandfodring suges sand op fra havbunden på dybt vand og sejles ind til den eroderede kyst, hvor sandet herefter placeres. På den måde genskabes kyststrækningen (se figuren). En del af sandet kan placeres på den yderste revle, hvor det medvirker til at begrænse bølgerne.

Strandfodring langs kystlinje, der er udsat for erosion. Sand suges op fra havbunden i et område med dybt vand (A) og sejles ind til den eroderede kyst, hvor sandet placeres (B). Her er kysten udsat for bølger og havstrømme (blå pile), som eroderer kysten over tid. For at modvirke erosion og genskabe stranden placeres sandet langs kysten (B). Figur: Tim Wilms, DTU Aqua. 

Strandfodrings påvirkning af naturen

Strandfodring påvirker lokale levesteder for mange organismer i kystzonen, men påvirkningen varierer fra kyst til kyst. Strandfodring kan designes, så de negative effekter mindskes mest muligt. Dog er strandfodring karakteristisk ved at påvirke levestederne både på dybt vand, hvor sandet suges op, og efterfølgende på den kyststrækning, hvor sandet placeres. 

Strandfodringens negative effekter rammer især de bundlevende organismer i nærområdet. Det skyldes, at disse organismer kan blive fjernet fra deres levested (sandet), når man suger sandet op på dybt vand (A på figuren). Ligeledes kan bundlevende organismer blive begravet og kvalt under sandet, når det placeres i et tykt lag ved kysten (B på figuren). Strandfodring kan også efterlade dybe huller i havbunden, hvor man suger sandet op. Her kan der forekomme iltsvind, som er negativt for fisk og andre organismer i havet.

Når man bevæger sig væk fra nærområdet, hvor strandfodring kan have en negativ miljøpåvirkning, og hvor der ikke er suppleret med sten som kystbeskyttelse, kan strandfodring bidrage med sand, der genskaber nogle af områdets levesteder for forskellige organismer. Det kan bl.a. være levesteder, som er egnede til redepladser for ynglende fugle langs kysten. 

Ved strandfodring forsøger man ofte at genskabe kyststrækninger og badestrande ved at tilføre sand, som minder mest muligt om det forsvundne sand. Således kan strandfodring være med til at genskabe levesteder for forskellige organismer midlertidigt, indtil sandet – og levestederne – igen bliver skyllet væk af bølgerne og aflejret i nedstrøms retning. 

Strandfodring påvirker ikke kun livet under havets overflade. På land kan gravemaskiner beskadige vegetation og dyreliv, f.eks. fugleæg og reder, i forbindelse med strandfodring. Desuden har flere udenlandske studier vist, at ynglende fugle nær kysten kan forlade deres reder pga. forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter. For fugle, som lever langs kysterne, kan strandfodring derfor midlertidigt både forbedre og forringe deres levesteder, alt afhængigt af hvor, hvornår og hvordan en strandfodring planlægges og udføres. Miljøpåvirkningen afhænger også af tidsperspektivet. F.eks. kan selve strandfodringen påvirke visse fuglearter og beskadige redepladser, men yngleområderne kan være genskabt til året efter.

Udgifter til strandfodring

Behovet for at gentage strandfodring langs erosionskyster afhænger af målsætningerne, herunder hensyn til naturen og økonomi. Typisk skal man strandfodre med 3-5 års mellemrum afhængigt af vejrforhold m.m. I Danmark koster strandfodring ofte mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. pr. år pr. kilometer kyststrækning. Udgifterne skal ses i forhold til de skader på huse, veje m.m., som man undgår ved at udføre kystbeskyttelsen.

I 2023 har Kystdirektoratet planlagt at anvende 2.750.000 kubikmeter sand til kystnær fodring og 550.000 kubikmeter sand til strandfodring langs den jyske vestkyst. Tilsammen svarer disse mængder cirka til 460 fodboldbaner med 1 meter tykt lag sand. Ved kystnær fodring placeres sand på havbunden nær kysten

Ligeledes arbejder nordsjællandske kommuner med kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid. Projektet planlægger at supplere den eksisterende kystbeskyttelse med udlægning af sand, ral og grus de næste 50 år. Det betyder strandfodring på en stor del af nordkysten af Sjælland. 

Læs mere

• Kystbeskyttelse – hvorfor og hvordan?
• Konstruktioner af sten som kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse)
• Kan stenrev fungere som kystbeskyttelse?

Af Marie H. Frausing¹, Erik Damgaard Christensen¹, Martin Lindegren¹, Bo M. Kruse², Lars Kaalund³, Tim Wilms¹, Lucia Margheritini¹ og Jon C. Svendsen¹.

^{1 - DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
2 - Havnatur
3 - Kommunernes Landsforening}