Elektrofiskeri - lær at opfiske moderfisk i små og store vandløb

Kursus i elektrofiskeri for sportsfiskere og andre, der opdrætter laksefisk til udsætning

DTU Aqua afholder kursus i elektrofiskeri for sportsfiskere og andre, der opdrætter laksefisk til udsætning. Kurset afholdes i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, da opdrætsarbejdet traditionelt udføres af sportsfiskere.

I 2024 bliver der afholdt kursus i elektrofiskeri med fokus på opfiskning af moderfisk.

Tid
Den 26.- 27. oktober 2024.

Sted
Sønderjysk Sportsfiskerforenings klubhus i Gram for så vidt angår den teoretiske del. Den praktiske del vil foregå i Ribe Å-systemet med tilløb.

Pris
Kurset betales fuldt ud af fiskeplejemidlerne, både rejseudgifter, undervisning, indkvartering og forplejning.

Deltagerantal
Der kan deltage 14 kursister.

Indkvartering/Forplejning
Kursister, der ønsker at overnatte, vil blive indkvarteret på Danhostel Ribe. Der vil blive sørget for forplejning til alle kursister.

Kursusledere
Biolog Henrik Ravn, DTU Aqua
Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, DTU Aqua

Krav: En forudsætning for at kunne deltage i kurset er, at man har et gyldigt årslystfiskertegn (214 kr). Folk, der har ret til folkepension er dog undtaget denne regel.

Forpligtelser
Da kurset er finansieret over fiskeplejemidlerne, har Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark et ansvar for, at kursisterne står til rådighed for fiskeplejen lokalt eller regionalt i mindst fem år. Derfor skal kursisterne underskrive en aftale herom for at kunne deltage på kurset. Foreningerne bør derfor kun indstille kursusdeltagere, som vil være indstillet på at tiltræde en sådan aftale.

Tilmeldingsfrist
20. september 2024

Tilmelding
Ved overtegning vil vi forsøge at tilgodese flest mulige foreninger.

Tilmeld DTU Aqua kursus






























https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret-raadgivning/kurser/kursus_i_elektrofiskeri_sportsfiskere?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=
27 APRIL 2024