Genopfriskningskursus i elektrofiskeri for sportsfiskere

Husk at få fornyet dit el-fiskebevis, hvis det er 10 år siden, du sidst var på kursus. Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark afholder i samarbejde med DTU Aqua et genopfriskningskursus i elektrofiskeri for sportsfiskere, der el-fisker i forbindelse med indfangning af moderfisk.

Sportsfiskerne anvender elektrofiskeri til at opfiske moderfisk til strygning. Princippet i elektrofiskeri er, at man "trækker" fiskene hen til sig ved at sende strøm gennem vandet.

Man må kun udføre elektrofiskeri, når man har fået tilladelse hos Fiskeristyrelsen. En forudsætning for at få tilladelsen er, at personen, der fører elektroden under fiskeriet, har gennemgået et kursus i elektrofiskeri inden for de sidste 10 år. Herefter skal vedkommende på et genopfriskningskursus for fortsat at kunne få tilladelse til at udøve elektrofiskeri. Kravet er indført i 2005 for fortsat at sikre et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med fiskeriet.

Tid
Kurset "Genopfriskning af elektrofiskeri" bliver afholdt lørdag den 26. oktober 2024, kl.: 9:00-13:00.

Sted
Sønderjysk Sportsfiskerforenings klubhus i Gram.

Krav: En forudsætning for at kunne deltage i kurset er, at man har et gyldigt årslystfiskertegn (214 kr). Folk, der har ret til folkepension er dog undtaget denne regel.

Pris
Gratis.

Kursusledere
Biolog Henrik Ravn, DTU Aqua.
Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, DTU Aqua.

Tilmeldingsfrist
20. september 2024.

Tilmelding
Ved overtegning vil vi forsøge at tilgodese flest mulige foreninger.

Tilmeld DTU Aqua kursus

I forbindelse med tilmeldingen skal der samtidig fremsendes en kopi af det kursusbevis, som du modtog på dit første kursus i elektrofiskeri. Du skal maile en kopi af dit bevis til kme@sportsfiskerforbundet.dk

Læs mere
Mere information om elektrofiskeri



https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret-raadgivning/kurser/kursus_i_elektrofiskeri_for_sportsfisker_genopfriskning?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=
27 APRIL 2024